"Bliv i spejlet," Råbte stemmen mens den stille svandt hen. Cornelius vågnede med et sæt. Hans mor sad lænet inde over ham, med en hånd på hans pande. "Er du okay?" Spurgte hun bekymret. "Spejlet," gentog han bare stille. Hans mor sendt ham et uforstående blik. Stemmen virkede utrolig virkelig i forhold til, det hele bare har været en drøm. Han kiggede ud af ruden hvor vinden blæst lige så vildt som hans tanker i hovedet kørte rundt. Der var stille i den lille lejelighed, så han sad bare og kiggede ud på den fredelige Paris. Han skulle til at støtte sit hoved på hans hånd, da han mærkede noget spaggiethi hænge fra hans kind. Og pludselig gik det op for ham at han var faldet i søvn under aftensmaden. Han kiggede op på hans mor, men hun så helt målløs ud. "V-vil du ind og sove?" Fik hun fremstammet. Han sad væk i sine egne tanker. Godt der ikke var nogen der havde set det her ud over hans mor. Han har altid været den anderledes dreng. Drengen med det ildrøde hår, de store runde briller og de brune øjne. Men han mærkede trætheden nærme sig og hvordan det klattede for hans øjne. "God nat." Sagde han stille, mens han rejste sig. Han lagde så tungt ned i sengen. Mørket faldt på og hans øjenlåg blev tunge. Det hele sortnede og med ét kom stemmen igen. "Spejlet." Hviskede den og blæsten fuldte den stille stemme. "Kig dybt i spejlet." Stemmen kunne komme hvor som helst fra, men denne lød meget lokkende. "Du er anderledes! Du skal væk her fra! Kig i spejlet!" Stemmen hissede sig op i takt med at vinden blev vildere. Det ruskede i træerne så man hørte grene knække. Stemmen blev mere hidsig og mere frustreret. Det føltes som om jorden gav efter under Cornelius. Han faldt dybt ned og mørket omringet ham, så det bare var ham og mørket. Han landede hård og med ét vågnede han. Daggry var ude i horisonten. Cornelius famlede efter sine briller, men fin fat i noget andet. Han trak det til sig og så sløret, omridset af et spejl. Det gav et ryk i ham. Han famlede hysterisk efter hans briller for at kunne se spejlet helt tydeligt. Han tog brillerne på og så ind i det gamle slidte spejl.
YOU ARE READING
The Mirror
Fantasy"Spejlet." Hviskede stemmen. Den blev mere hidsig og jo mere trak vinden sig op. "Du er anderledes! Du skal kigge i det spejl!" Det ruskede i træerne så grenene knækkede af. Alt det kunne ske i en lille lejelighed i Paris, men var det nu også kun de...
