girls can do everything

6{} Kjole shopping

"Aargh!" Råber jeg i frustration. Jeg hiver bluser og bukser op af kufferten og kaster dem væk. Jeg kan ikke finde noget og jeg skal ikke have kjole på. Det er helt sikkert. "Slap af tøs!" Siger Jacob og kommer over til mig, det samme gør Malte. Jeg kan ikke se Noah nogle steder. Han sidder nok og æder sine chokopops i restauranten. Jeg vender blikket tilbage på kufferten. Jeg giver den dræber blikket. Lorte kuffert. 
"Hvad er der galt?" Spørger Noah, der kommer gående fra badeværelset af. Okay han fik ikke chokopops."Jeg kan ikke finde noget som helst jeg skal have på til den latterlige fest!" Vrisser jeg. Den tid på måneden. Det er aldrig min mening at blive så hidsig. Det er bare mit pms, som fucker med mig. Hvilket bare irriterer mig endnu mere. 

Noah holder sine hænder op foran ansigtet "Vi køber da bare noget!" Siger Jacob glad.
Mig shoppe kjoler? Nej tak. Det er som at putte bh på en dreng. Helt forkert. 
"Ja da. Og imens kan vi jo også købe en elefant, der kan synge!" Snapper jeg af ham.
"Okay. Maddy, du skal tage jakke på. Gå ud og vente i den friske luft. Og mens du er derude og venter på os, så prøv at slappe af." Siger Malte glad og hiver min hoodie fra knagen. Og før jeg ved af det, er jeg allerede skubbet ud af døren.

Jeg skubber hotellets store dør op og suger den friske luft til mig. Nu ved jeg, hvad drengene mente. Man bliver mere rolig af frisk luft. Men intet kan kurere menstruation det er en evig sygdom. Dog er det en sygdom, som symboliserer feminisme. Som jo ikke er en sygdom. Så glem, at jeg nogensinde sagde, at mens er en sygdom. 

Min mens var engang så slem, at jeg overvejede at blive hjemme fra træningen. Men så slog jeg mig selv i hovedet og kom over det. Det er en pige undskylding. Og jeg spiller med drenge. Så jeg tog både tampon og bind og så gennemførte jeg en hel træning. 

"Oh, ja og der er lige det, nu har vi taget dig med ud at shoppe kjoler" begynder Jacob, jeg forvirret nikker. Det endte med at Lasse og Frede også tog med.
"Så er det også os, der skal vælge tøjet!" Siger Lasse glad.
Hell no! De skal sgu ikke få mig til at ligne en sminkedukke, som er blevet dyppet i glimmer fucking 167 gange.

Vi står udenfor det enorme storcenter. Der stråler med glastaget. En slags kuple. 
Indenfor er her dejlig varmt.

Drengene stormer over til en fin tøjbutik med enormt mange kjoler. Og når jeg siger enorm så mener jeg ikke bare enorm som i, at der er mange kjoler. Der er seriøst mange. Så mange, at selv Bill Gates penge bliver misundelige. 

Drengene stormer rundt i butikken, og jeg står bare her, hvor jeg blevet bedt om at vente og stå stille. Jeg strækker hals for at se, om jeg kan få øje på drengene. Jeg ser Frede stå ovre ved et stativ med nogle, som jeg vil sige er alt alt for korte "Glem det Frede. Aldrig i livet." Råber jeg gennem luften. Han sender mig bare et kækt blik og et drillende smil. Fuck ham.

Efter cirka 20 minutter går vi over til prøverummene. Jeg får stoppet en sort kjole i hånden og skubbet ind i et prøverum.

Jeg får overhovedet ikke kigget på kjolen, før jeg er trukket i den. Jeg vender mig mod spejlet. Og det er først der, jeg opdager, hvad de virkelig har givet mig.
Jeg tager endda mig selv i at tænke, på hvor resten af kjolen er. Dette er jo kun et frimærke. Jeg giver mig selv dræberblikket i spejlet. Forventer de, jeg rent faktisk tager denne her på?

De godt nok syge i hovedet, hvis de forventer, jeg går klædt i sådan en her!

"Jeg ved ikke, hvad i har spist, hvis i forventer, jeg går klædt i sådan en!" Jeg kommer brasende ud fra omklædningen med mit eget tøj på og kjolen i hånden. Jeg kigger og ser der står to drenge ved siden af Lasse, Frede ,Noah og Malte.
"Den er da flot" siger Jacob, der står bag i mig. Jeg vender mig om og giver ham: Seriøst-det-mener-du-ikke-blikket, han nikker mod de to drenge som jeg genkender som Martinus og en eller anden, som jeg ikke kender navnet på
"Hej med jer, Martinus og dig,der jeg ikke kender navnet på" siger jeg hurtigt og vender mig så mod drengene "I kan købe den til mig, men i kan ikke tvinge mig i den" siger jeg hoverende over mit eget lille comeback. Æd den. 

"Det er det, det hele går ud på. Vi tog dig med ud at shopp-" mere når han ikke før jeg afbryder "Imod min vilje, og jeg har slet ikke indviet i det her" og slår ud med armene
"Tog dig med ud at shoppe, så skal vi også bestemme. Det er en regl" påpeger Frede "Hjælp mig" siger jeg til Martinus. Et lille grin undslipper hans læber, mens han trækker på skuldrene. Jeg sukker "Drenge. Jeg nægter at tage til fest med det viskestykke på. Jeg gider ikke ind i et hus fyldt med teenage drenge, med fucking ustyrlige hormoner," jeg sætter hænderne i siden "bare find en anden kjole okay? Helst en der kommer i et stykke"

De leder i lidt længere tid Martinus er henne, for at hjælpe dem. De kommer tilbage med en kjole, den er også sort. Har de noget imod gul måske? Eller bukser? Jeg prøver den, og jeg hader kjoler, men jeg har jo lovet at tage den på. Men jeg vil aldrig klæde mig i sådan en, hvis jeg selv havde valgt dog. Men jeg så drengenes udtryk, da jeg tog den på. De så glade ud. 

Vi er nu på vej tilbage, Martinus og drengen jeg ikke kender navnet på følger åbenbart med os rundt. Ligepludselig bliver jeg løftet. Så jeg ligger ovenpå Jacobs skuldre. Jeg ser et springvand som Jacob er på vej over til. Ralle har taget min kjole, for den må godt blive våd. Efter min mening, men han har også taget min telefon. Jeg tænkte nok, at det var mistænkeligt, at han tilbød at holde det. Snedige lille slange. 

Jacob griner da han smider mig ned i det iskolde vand. Jeg gyser og gisper. Jeg griner og skriger. Jeg gør mange ting, men jeg er mest af alt våd. Jacob og Malte står og griner. Så da de ser væk, tager jeg fat og trækker dem ned " 1-1" 

Vi har drillet hinanden ligesiden jeg startede på holdet. Os allesammen. Det er en slags tradition. Vi vaskede engang trænerens spillertrøje pink. Det var en af de første kampe, jeg havde på holdet. Alle de andre skyndte sig at give mig skylden, så jeg gav dem payback. 

Så er der fest i næste part!