girls can do everything

3{} Sidste kræfter

Vi har spillet tre kampe, alle vundet. Jeg piller ved det skriggule anfører bånd på min arm. Jeps, pigen her er anfører! Jeg lever lidt fodbolddrømmen faktisk. Lige nu ihvertfald. Jeg har det bedste og mest støttende hold. Men jeg har fandme også kæmpet for det. Jeg har modtaget adskillige håndlige bemærkninger om, at piger f.eks. ikke kan spille fodbold, og at jeg aldrig ville klare en dag på holdet. Det anfører symboliserer alle de timer jeg har måtte ofre for at blive god, alle de aftaler jeg har aflyst og alt det hårde arbejde jeg lagt i at få respekt af de andre. 

Anden halvleg af fjerde kamp er lige fløjtet igang. Vi står lige. Efter et par minutters frem og tilbage spil, kører det fint. Jeg spiller den hårde læderbold til Jonas, der laver en finte udenom et af Bergens forsvarer. Han spiller derefter til mig. Jeg dribler udenom en spiller og laver en hurtigt aflevering til Jonas. Jeg trækker lidt længere til siden, så jeg er i skudsigte. Jonas sparker den ud til Lasse, som hamrer den afsted. Den sidder lige i krydset.
Stillingen er nu 3-2 til os. Bergen er på vej opad, men jeg finter bolden fra dem og har helt fri bane indtil forsvaret, jeg nikker til Jonas han ved, hvad han skal gøre. Jeg dribler op til forsvaret, jeg når derop. Jeg laver en finte så det ser ud til, at jeg vil køre selv, men laver istedet et diskret skud til Jonas, som sender den afsted. Den går ind! Kampen bliver fløjtet af og vi jubler. 4-1 til os!

"Fremragende spil Johnson!" Roser træneren. Jeg bliver kaldt Johnson, for at lyde lidt mere som en dreng på banen. Jeg smiler. Vi har lige lidt tid inden vi skal spille den sidste kamp mod Mosjøen/Trofors.

Vi går hen til en opslags tavle, hvor oversigten hænger og overvejer om vi ikke lige hurtigt kan hente noget i kiosken "Shit, vi skal spille mod Trondheim de har jo de sygeste angribere." siger en dreng lidt længere foran. Mit hold begynder at grine og det afslører sådan lidt, at vi er her. Drengene foran os vender sig om og de bliver tomatrøde i ansigtet. Jeg kan ikke lade være med at smile. De er konkurrenter, men det var fandme sødt egentlig. 

Vi går mod banen, hvor trænerne allerede står, jeg finder det skriggule bånd i tasken. Jeg tager det om armen. Drengene fra det andet hold kigger lidt, jeg elsker den følelse. At overraske. Jeg smiler og går ind på banen "Vi tæsker dem" siger Jacob. Drengene er kommet op på siden af mig "Lad os se" siger jeg "Okay drenge, det er et godt hold vi skal møde. De er gode, men vi er bedre, vi kan sagtens slå dem. Husk at spille hinanden. Så kort sagt. Spar på tårerne, jeg har ikke taget tudekiks med. Vi er et hold og vi banker dem med manér" siger jeg opmuntrende "Det kunne jeg ikke have sagt bedre selv Johnson" siger træner Will. Jeg smiler og drengene nikker. Vi finder vores pladser. De andre starter med bolden. De løber hen over det dugvåde græs. De spiller bolden, men de er usikre det kan ses. Jeg vælger at udnytte det. Jeg laver et håndtegn til Malte, han løber op. Så spillerens opmærksomhed bliver rettet mod ham, en usikker spiller skyder bolden, men jeg timer det og får bolden. Jeg dribler hele vejen op af banen, spiller til Jonas, som skyder den tilbage til Kalle, der laver et langt indlæg til mig, og jeg løfter mit ben og skyder med al kraft til bolden, den suser gennem luften. Den rammer målmandens fingerspidser før den glider ind i nettet.

Den kølige luft suser mod mit ansigt. Imens vi løber op af banen, modspillerne har fået selvtilliden tilbage og er hårde, vi står lige. Helt fuldstændig lige 2-2

Dommerne har kaldt timeout grundet problemer med pointtavlen. 

Vi står nu alle i en svedig lugtende rundkreds. Alle sveder og puster. Alles pander er våde af sved og alle er trætte, men humøret er højt "Det går fremragende derude, der er kun otte minutter tilbage. Så giv lige det sidste i har i jer, og så lover jeg jer i får fridag imorgen" siger træner Will opmuntrende, og jeg kan sige jer alle drengenes øjne lyser op. De har små gnister i øjnene. Jeg vil have den fridag. 

Vi går forpustede ind på banen, vi starter med bolden.Dommeren fløjter igang. Jeg skyder til Lasse, der er blevet skiftet ind. Lasse spiller den videre, bolden skærer gennem luften. Min vejrtrækning er dyb og fokuseret. Vi kommer løbende mod deres mål. Jeg får spillet bolden, og mere når jeg ikke rigtig at se før, jeg bliver tacklet så voldsomt, at jeg røger fuldstændig bagover. Jeg tror, jeg snurrer rundt. Jeg lander på jorden med et hårdt slag. Mit hoved snurrer og det fumler for mine øjne. En jagende smerte skyder op gennem mit hoved, men jeg prøver at bide det i mig. Det gør jeg altid. Jeg svigter ikke mit hold. De er min familie.

Jeg hører en skinger fløjten og ved at det er dommeren, der fløjter til straffe. Og her ligger jeg så hovedet i jorden og en forfærdelig smerte i hovedet "Maddy!" Jeg genkender stemmerne som Malte og Noahs. Jeg kan høre hurtige og hårde skridt på vej over mod mig. Jeg prøver og trille om på rykken. Der skærer en skinger fløjten gennem luften dommeren har lige erklæret timeout. Jacob står læner sig ind over mig. Jeg tager mig til hovedet "Maddy er du okay?" Hvisker Jacob. Jeg nikker. Jeg svigter ikke mit hold nu. Jeg sætter mig op selvom det kræver mange kræfter. Dommeren har givet ham, der tacklede mig rødt kort. Måske en lidt hård straf.

Jacob giver mig til at hjælpe mig med at rejse mig. Jeg smiler taknemmeligt til ham. "Du tager selv" siger Jacob lavt og hentyder til bolden, som ligger på straffepletten. Jeg nikker.

Jeg går mod bolden og kan mærke modstandernes blikke brande i nakken. Jeg placerer bolden. En smerte skyder op gennem mit hoved, men jeg er så fokuseret, at jeg næsten glemmer det. Jeg stirrer på målmanden. Finder hans svage punkt. Han kigger på min højre fod - den som jeg skal skyde med. Og vrikker derefter minimalt med hans højre hånd. Han går til den side. Jeg puster dybt ud, dommerens fløjte skærer igennem luften. Jeg tager tilløb og skyder med mine sidste kræfter til bolden. Den skærer gennem luften. Hvad der er utrolig hurtigt føles som slowmotion i en film.Bolden glider let og elegant ind i nettet i målmandens venstre side. 

Jeg ser modstandernes skuffede ansigts udtryk.

GOOO MADDY