Complicated love...

Kapitel 42

Jeg ligger i min seng. Jeg laver det samme som jeg gjorde i går. Ingenting.

Det er nu en uge siden jeg var på hospitalet. Jeg er stadig helt knust. Jeg troede ikke man kunne elske og hade nogen så meget på samme tid. Jeg kan slet ikke forstå hvad der er sket, hvordan kunne han gøre det?

Han har ringet og skrevet til mig hele dagen. Jeg bliver ved med lægge på, jeg kan simpelthen ikke se ham i øjnene eller hører hans stemme. Både for det han har gjort mod mig, men værst af alt, det han har gjort mod sig selv. Han er slet ikke sig selv mere. Alle de stoffer han tager påvirker hans humør og følelser. Hvordan er han kommet så langt ud?

Det banker på døren, og ind kommer min mor.

"Karla er kommet" siger min mor og åbner døren, så Karla kan komme ind. Jeg sukker meget højt. Jeg har ikke brug for selskab lige nu. Jeg smider mig hårdt ned i sengen.

"Okay, så nederen er jeg heller ikke" siger hun og sætter sig på kanten af min seng.

"Nej nej, det er ikke dig. Har bare brug for at være lidt alene" siger jeg og sætter mig op.

"Du har ikke været ude for en dør i en uge, og det er hårdt når man plejer at være sammen med dig 24/7. Tror du har haft nok tid alene" ler hun.

"Hvad er der galt med dig?" spørger hun. Jeg sukker endnu mere og kigger rundt i værelset, da jeg kan mærke tårerne presse på. Hun sætter sig hen ved siden af mig, og holder om mig.

"Jeg mødte Justin her i går, han var totalt fraværende. Han gik i joggingtøj, og kunne knap nok sige hej til mig. Jeg kunne regne ud det nok var noget med jer".

"Vi endte ud i et kæmpe skænderi i sidste uge. Bare tanken om hans ansigt er frastødende" siger jeg da jeg har samlet mod til mig.

"Hvad har han gjort der er så frastødende?" spørger hun og løfter det ene øjenbryn.

--

Jeg vågner op ved siden af Karla, som ligger i min seng. Vi faldt i søvn i går. Jeg fortalte hende alt hvad der sket, og hvorfor jeg ikke havde lysten til at gå ud.

Jeg vågner op ved at min mobil ringer.

L / Laura.

L - Heeey mennesker. Jeg holder en spontan fest i aften, da min mor valgte meget spontant at tage til Østrig. Sendt til alle.

Jeg ser kun kort på beskeden og smider mig derefter ned i puden. Det sidste jeg skal, er til Lauras fest. Hvad nu hvis Justin er der?

Karla vågner også ved at hun får en besked. Pis, hun har også fået den. Når Karla får beskeden, vil hun plage mig hele dagen.

Hendes øjne lyser op da hun ser beskeden, og hun sætter sig hurtigt op i sengen og ser ned på mig med hundeøjne. Hun er udmærket godt klar over, at jeg har fået samme besked.

"Kom nu Mie. Kom nu. Kom nu. Kom nu" plager hun som et lille barn. Denne gang giver jeg mig ikke. Jeg ryster mere og mere på hovedet for hver gang hun siger, 'kom nu'.

"Nej Karla. Jeg giver mig ikke denne gang. Du kan godt tage derhen, men jeg tager ikke med dig. Ligemeget hvor meget du har tænkt dig at plage, får du mig ikke med" siger jeg stædigt. Hendes ellers så søde ansigt skifter til et meget oprevet og irriteret ansigt.

Hun rejser sig for at tage bukser på.

"Hvad skal du?" spørger jeg med en meget febrilsk stemme.

"Du skal med til den fest, om du vil det eller ej" siger hun genstridigt.

Jeg overvejer et kort øjeblik at tage med, men kommer senere til mig selv igen.

Ud af døren går en virkelig utilfreds Karla. I det hun går ud får jeg en besked.

K - Du skal med!

Hvordan kan hun allerede nå at skrive det? Jeg svarer ikke på beskeden, men vælger i stedet at fundere over situationen. Skal jeg tage med, men hvad nu hvis Justin er der? Det er den eneste grund til at jeg er forhindret i at tage med. Hvis jeg ser ham, tror jeg slet ikke jeg ville kunne holde tårerne inde. Det var ikke (bare) en lussing han gav, han havde kræfterne med. Det var som om det var en han har villet give mig i lang tid. Ikke nok med "bare" en lussing, men så  skader han også sig selv ved at tage stoffer.

Mine tanker bliver afbrudt af endnu en besked fra Karla.

K - Har lige snakket med Laura, hun siger Justin har meldt afbud. Han skulle noget andet meget "vigtigt", vi ved vist begge hvad det er. Kokain... . Så har du ingen undskyldning mere, du tager med. Vi ses i aften kl 18.00, der er jeg ved dig. Ses nuller snuller kuller gøj;))

Skriver hun til sidst meget provokerende. Hader hende simpelthen nogle gange...