Love and Revenge

*Kapitel 24*

~~Cody's synsvinkel~~

Vi sad ved morgenbordet, nok en 2 meter væk fra hinanden ved de to bordender. Min kone, min efterkommer og mig. Alt virkede så koldt og uden mening. Det var godt 3 måneder siden vi blev gift og alt virker så tomt uden drengene, America og selv Allison. Jeg sad med avisen, åben og kiggede stille op på Linda, hun talte med en af sine mange falske, billige venner og hånede dem med hendes perfekte ægteskab, det er det eneste hun har gjort siden vores ægteskab, undtagen hvis vi skulle til fester, så var det til gæster at hun skulle prale. 

Min blik landede ned på hendes mave, men tog form, men jeg havde troet at den ville være meget større nu, når man tænker på at hun har haft babyen inde i maven i lang tid. Min telefon ringede endnu engang, endnu et rigmands blad der ville snakke om vores perfekte ægteskab, så læserne ville dåne for deres fødder og have lyst til mere. 

Da jeg sagde at alting var tomt så mente jeg virkelig tomt, et kæmpe hus til to personer eller tre personer, så er der meget plads og alt for lidt at lave. Jeg savnede dem, om jeg ville fortælle det dem, det ville være over mit lig, men det gjorde jeg virkelig. Dem løbe rundt og lave sjov med hinanden, America der altid råbte af os at vi ikke længere var i high school eller små børn, os som bare grinte af hende hver eneste gang. lyset som Allison gav huset, hun gav huset et nyt syn, alting var så meget mere lys, lykkeligt, og drømmende. Vi var glade, lykkelig, vi kunne sidde med denne følelse i flere timer uden at føle trang til at bryde denne perfekte drøm, alt var som det skulle være. Jeg viste bare aldrig hvor meget jeg satte pris på dem, pris på hvordan de altid havde min ryk og selv hjalp mig op af de sorteste huller som jeg troede jeg aldrig ville komme op af, de troede på mig da alle andre gav op, jeg savnede dem så ufattelig meget.

Jeg blev nød til at se dem, jeg blev nød til at se dem alle sammen, sætte mit liv i perspektiv, jeg kan ikke blive ved med at leve sådan, jeg bliver skør. Jeg lagde avisen ned, nok ikke så stille jeg ville. Linda så hen på mig med hendes irriterende blik, jeg rullede mig øjnene og rejste mig op for at gå hen til døren.

"Jeg bliver nød til at ordne noget, jeg ved ikke hvornår jeg kommer tilbage." Sagde jeg da jeg vendte mig om, jeg gik videre ud af døren og ned af gangen. Jeg stoppede op for at tage bilnøglerne og så mig selv i spejlet. Alt virkede så forket, selv mit spejlbilledet dømte mig alt for hårdt. Jeg rystede på hovedet og gik ud af døren. Jeg gik ned af trappen og ud til min bil, jeg satte mig ind i min Audi r8 og tændte for den. Jeg kørte ud af den lange grussti og ud på vejen.

~~~~~~~~~~~

Jeg gik op til døren og bankede på, en smilende America åbnede døren, eller hun smilte indtil hun så mig. Hun kaldte på Cameron og så på mig. Jeg tror hun kunne se hvordan alle de fejl jeg nogensinde har lavet, åd mig langsomt op og pludselig så jeg medlidenhed i hendes øjne, før i tiden ville jeg havde sagt at jeg ikke havde brug for den, men nu, jeg havde brug for al den hjælp og medlidenhed jeg kunne få.

"Hvad laver du her Cody?" Han holdte hånden på døren og så på mig med et koldt blik. Jeg så ned mod jorden og samlede modet op fra jorden, hvor den er blevet godt og grundigt trampet på.

"Jeg tror jeg har fucked alt for stort op, jeg tror du har ret, jeg er så i tvivl at jeg selv tvivler om hvem jeg i virkeligheden er, jeg føler mig så svag og tom. Jeg bliver bare nød til at se hende en gang Cameron, en sidste gang, så jeg for alvor kan lukke hende ude af mit liv, bare en sidste gang." Han nikkede og gik et skridt frem, han lagde sit hånd på min skulder og smilte.

Efter at jeg havde fået af vide hvor jeg kunne finde hende, løb jeg ned til bilen og satte mig hurtig ind. Jeg så mig selv i bakspejlet, det virkede som om at jo mere jeg indså mine fejl ', jo mere blev jeg til den person jeg blev til i high school, da jeg faldt pladask for den perfekte pige, Allison Olivia Wood, aldrig nogensinde har jeg mødt nogle så perfekt som hun var.