New Life (2)

Kapitel 2

**min synsvinkel**
Vi lå og så film da Martinus' telefon ringede han satte sig op "det er hende"sagde han vi satte os ved siden af hinanden og han accepterede opkaldet og satte den på højtaler "hallo"sagde jeg "Hej du snakker med Venus? Du har haft ringet"sagde hun "Hej du snakker med Martinus og Marcus"sagde Martinus der blev stille i røret "oh.. Eh.. jeg havde faktisk ikke regnet med at i ville ringe.."sagde hun overrasket "og vi havde ikke regnet med at du ringede tilbage"sagde jeg lavt "nå men.. vi ville bare sige at hvis du ville mødes så vil vi gerne"sagde Martinus jeg kiggede over på ham "vil i virkelig?!"sagde hun pludselig glad "ja, men så skal det være hos dig"sagde Jeg nu kiggede Martinus underligt på mig jeg trak på skuldrene vi fik aftalt en dato og hun sagde hun betalte for flybilletterne

Vi nåede frem til lufthavnen "er i nu sikre på i vil det her?"spurgte vores mor en smule trist "ja"svarede vi i kor hun fulgte os ind vi fik gjort alt vi skulle og pludselig sad vi i flyet på vej til London vi havde været i London før, men den gang vidste vi jo ikke at vi havde familie der vi sad og snakkede lidt og lavede sjov og hørte musik indtil flyet til sidst landede

Vi kom ud til forhallen hvor der næsten var propfyldt det triste var at vi faktisk ikke vidste hvordan vores mor så ud
En kvinde kom hen mod os med nogle vagter rundt om sig, hun så vildt godt ud hun havde solbriller på hun kom glad hen til os "Hey"sagde hun glad og tog solbrillerne af vi kiggede op på hende "er du?.."spurgte Martinus lidt overrasket vi begge var overrasket "Venus Styles, ja"sagde hun "hvorfor vagterne"spurgte Jeg de tog vores tasker og vi gik ud til en limousine vi kiggede på hinanden "fedt"sagde vi i kor en vagt åbnede døren og vi satte os ind sammen med hende "jeg er lidt kendt.. ligesom min bror"sagde hun "kan jeg næsten fornemme"sagde Martinus "vil i have noget at drikke?"spurgte hun og åbnede en køleboks vi tog begge en cola hun smilte skævt til os "hvordan blev du enlig kendt?.."spurgte jeg lidt nervøst "lang historie.. den kan vi snakke om på et andet tidspunkt"sagde hun.. hendes smil forsvandt og hun så pludselig trist ud "undskyld.."sagde jeg "du skal ikke sige undskyld.."sagde hun og fik tårer i øjenene "hvad er der?"spurgte Martinus lidt bekymret "jeg troede bare aldrig jeg ville se jer igen"sagde hun en tårer trillede ned af kinderne på hende "og vi troede du ikke ville have os"sagde vi i kor og kiggede ned "selvfølgelig ville jeg have jer.. jeg kunne bare ikke.. men jeg havde beholdt jer hvis jeg havde kunne"sagde hun og fik et lille smil på læberne igen

Vi kom hjem til hende hun boede i et kæmpe hus ude i skoven de fleste vagter tog afsted igen "bor du sammen med nogle?"spurgte jeg "nej jeg har boet alene siden i blev født.."sagde hun med et suk vi satte os i sofaen "hvad med vores far?"spurgte Martinus "vil i virkelig vide det?.."spurgte hun og kiggede ned og pillede ved en ring hun havde på sin finger "hvis vi må.."sagde vi "jeres far og jeg skulle giftes.. men dagen før vi skulle giftes slog han op med mig.. så jeg stod helt alene tilbage i verden med min bror.. jeg var kun lige fyldt 18 så jeg var altså ikke særlig gammel.. min bror hjalp mig med at finde en familie til jer.. jeg ville ikke af med jer.. men det var det bedste at gøre lige på det tidspunkt.."sagde hun "hvem er din bror"spurgte jeg "Altså.. jeg blev adopteret ligesom jer.. da jeg var 15 år gammel"sagde hun "hvorfor det?.."spurgte Martinus "Min familie døde i en brand.. min tvillingebror.. mine forældre.. alle.. så jeg blev adopteret af Harry Styles' familie i ved vel godt hvem han er?"spurgte hun "jo selvfølgelig han var med i 1D sammen med Zayn, Liam, Louis og Niall"sagde vi "Ja.. og jeres far er Niall.."sagde hun "det ved vi godt"sagde jeg

Vi fik snakket en hel del og hun var mega sød og sådan noget vi fik et værelse for os selv ved siden af hinanden, Martinus var inde hos mig "hvad synes du?.."spurgte jeg "Jeg kan godt lide hende"sagde han det kunne jeg også vi ville faktisk gerne blive her..
"Skal vi ikke sige det til hende?.."spurgte han "synes du virkelig?.."spurgte jeg "jeg vil i hvertfald godt blive"sagde han jeg sukkede "hvad med mor?.."spurgte jeg "hun er jo ikke vores mor! Men det er hun! Altså vores rigtige"sagde han vi blev enige om at sige det til aftensmaden

Vi sad ved bordet og spiste pizza "Eh.."sagde Martinus "hvad så?"spurgte hun "Marcus og jeg vil gerne sige noget"sagde han "hvilket?"spurgte hun "Vi ville gerne blive her..altså.. hele tiden"sagde jeg hun tabte skorpen hun sad med i hånden og kiggede med store øjne på os "vi..vil i?.."spurgte hun "ja"sagde vi i kor

**Venus' synsvinkel**
Drengene var gået op på værelserne jeg gik ind på mit kontor og tastede nummeret ind.. jeg overvejede, men slettede det og skrev et andet "Hallo?"blev der sagt efter den havde ringet lidt "Harry"sagde jeg Harry og jeg havde ikke snakket siden jeg flyttede her hen og startede mit eget firma "Venus"sagde han overrasket "Hvad så?.."sagde jeg "ik så meget, dig?.."svarede han "Jeg har drengene på besøg"sagde jeg "altså dine drenge"spurgte han og lød lidt glad "ja.. og de vil blive Harry.." "Ej det jo mega fedt!"sagde han "snakker du enlig stadig med.. du ved..?"spurgte jeg "ja.."sagde han "hvordan har han det?.."spurgte jeg "Han har det fint"sagde han vi snakkede lidt til vi lagde på