Never fall in love with a player

Kapitel 19. Krydstogt (del 1)

(Victoria's synsvinkel)

Jeg vågner op og ser, at vi allerede sejler. Jeg glæder mig virkelig til at se resten af skibet. Jeg rejser mig og går ud på altanen.

Jeg står bare og kigger ud over havet, men ligepludselig er der noget, der snor sig rundt og min mave og afbryder mine tanker. "Hey smukke". "Hvorfor kan du ikke bare lade mig være i fred Cameron?" Spørg jeg irriteret. "Du er alt for uimodståelig" svarer han flirtende. "Lad mig nu bare være!". "Aldrig" hvisker han i mit øre. "Du er så klam". "Lad vær med at benægte det". "Benægte hvad?" Spørg jeg forvirret. "At du elsker mig". "Stop det nu, jeg kommer aldrig til at elske dig" siger jeg irriteret. "Jo du gør". "Slip mig nu bare" siger jeg og fjerner hans arme fra mig. "Rolig smukke" siger han flirtende. Hvad har hans krop dog gjort for at få den personlighed?

Vi sidder og spiser morgenmad, og jeg sidder selvfølgelig sammen med Isabella, Amalie og Silja. Der er en kæmpe stor buffet, og maden smager mega godt, selvom det bare er æg og bacon, jeg spiser.

Vi har klædt om til badetøj, og nu skal vi bare sole os og have det sjovt. Jeg har en hvid bikini på, for den får mig til at se lidt brunere ud, selvom jeg allerede er ret brun. I Danmark vil folk nok tænke, at jeg lige er kommet hjem fra ferie, men her er det meget normalt.

Vi kommer ned til pool området, og det er vildt stort, og der er vandrutsjebaner. Jeg er totalt overvældet. Mig og de andre piger går hen til nogle af liggestolene og ligger vores ting samlet.

Vi har ligget her i cirka fem minutter, hvor der bare har været stille, men selvfølgelig bliver det spoleret. Jeg mærker ligepludselig nogle hænder under mig, og jeg bliver løftet op fra stolen, og inden jeg når at protestere, bliver jeg smidt ned i vandet. Så snart min krop rør det kolde vand, får jeg kuldegysninger. Jeg kommer helt ned under vandet og kan høre en anden springe i.

Da jeg endelig kommer op over vandet igen, ser jeg, at Cameron står og flækker af grin lige ved siden af mig. "Hvad skulle det til for?!" Råber jeg surt til Cameron og de andre drenge. "Det var, fordi du ikke ville sove i samme seng som mig" griner Cameron. "Ha ha ha hvor sjovt var?!" Griner jeg falsk. "Det er da sjovt" griner Cameron. "Ik for mig!". "Nej, men det er sjovt for os" tilføjer Jacob. "Rrrrgh" hvæser jeg af dem. "Chill" siger Daniel.

Jeg kan heldigvis nå bunden, så jeg begynder at gå hen mod stigen, men Cameron hiver fat i min arm og vender mig rundt, så jeg står og kigger ind i hans brystkasse. De andre er holdt op med at grine og står nu og kigger ned mod mig og Cameron. Cameron hiver mig tættere på ham, så nu står jeg helt tæt på ham, og jeg kan mærke hans veltrænede mave mod min. Det er en dejlig følelse. Nej stop Victoria, Cameron er bare en irriterende player. Jeg prøver at hive mig væk fra Cameron, men han er for stærk. Han holder mig helt ind til hans krop, og jeg kan ikke komme væk.

Vi står der i et stykke tid, hvor han bare holder mig ind til ham, og lige pludselig trækker han lidt væk. Han kigger mig dybt ind i øjnene i et sekund, inden han smækker han læber på mine, og jeg står bare helt frosset fast. Han trækker sig hurtigt fra kysset, og går op ad poolen og hen til de andre, der allerede er gået.

Da jeg kommer op til pigerne igen, ser jeg, at de er ved at dø af grin. "Hvad?" Spørg jeg forvirret. "Du har lige kysset med Cameron fucking Smith" griner Isabella. "Jeg kan da ikke gøre for, at han holder mig fast". "Jeg tror nu godt, at du kunne have gjort lidt mere for at komme væk, for I stod og kyssede i mega lang tid" siger Isabella, imens hun griner. Jeg laver bare store overraskede øjne, det var da ikke et særlig langt kys, eller var det? Han er en god kysser, og han har en perfekt krop, men han har desværre også den værste personlighed.

Jeg står bare og tænker et stykke tid inden Amalie siger "Ved du godt, at han aldrig har gået efter den samme pige i så lang tid, fordi de altid overgiver sig med det samme?". "Nej, det vidste jeg ikke" siger jeg overrasket og forvirret på samme tid. "Du har nok ret" tilføjer jeg. "Det ved jeg, og der går nok ikke lang tid før, du også overgiver dig" griner Isabella. "Hvorfor?". "Han vil gøre alt, og der er aldrig en pige, der ikke har endt med at overgive sig". Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare.

Vi går tilbage på værelset for at skifte, for vi er snart i Mexico, og jeg glæder mig helt vildt.

Vi er på vej ud af båden, fordi vi er i Mexico, og jeg glæder mig stadig. Der er virkelig smukt i Mexico. Desværre er der et trin, som jeg ikke ser, så jeg falder ned på jorden, og de fleste står bare og griner, det er virkelig pinligt.

Da vi har været i Mexico en hel dag, skal vi tilbage på båden, og jeg er mega træt, så jeg går bare direkte i seng.

Hejsa. Jeg håber I kan lide det har kapitel, og I må gerne stemme og kommentere, hvad I synes om min bog/historie❤