Never fall in love with a player

Kapitel 5. Cameron!!!

(Victoria's synsvinkel)

Jeg rejser mig hurtigt op og kigger surt og frastødt på Cameron. Jeg retter mit blik mod Amalie, Silja og Isabella. "Kom" siger jeg hurtigt og begynder at gå mod udgangen. De andre følger lige så stille efter. "Er der noget galt?" Siger Isabella, da jeg kigger surt ned i gulvet. "Cameron er en klam idiot" siger jeg, da det er det eneste, jeg kan få ud af min mund. "Hvad har den nar nu gjort?" Siger Silja surt. "Han syntes lige, at han skulle sidde og køre hans hånd op og ned af mit lår og derefter ind under min trøje" råber jeg nærmest. "Det gjorde han bare ikke" siger Isabella, imens hun er ved at koge over bare af raseri. Vi snakker videre, imens vi går mod vores klasselokale.

-

(Cameron's synsvinkel)

Det virkede som om hun godt kunne li, at jeg rørte hende, men så blev hun sur og gik sin vej. Piger er da også mærkelige, men hun er bare så pæn, og hun har bare den perfekte krop. "Skal vi ikke tage hjem til mig efter skole?" Spørg jeg de andre drenge. "Klart" siger de i kor. 

-

Da vi kommer hjem til mig, sidder vi ude på min altan med vores mobiler, men jeg kan ikke lade vær med at kigge over mod Victoria's værelse en gang imellem. Jeg kan ikke se hende, men jeg håber, at hun snart kommer. 

-

Vi har snakket og siddet med vores mobiler i evigheder, og endelig kan jeg se hende på hendes værelse. Hun har Isabella med hjemme, og de sidder vist og snakker. "Skal vi ikke gå over til pigerne?" Spørg jeg de andre med et selvfedt smil på læben. "Hvorfor?" spørg de i kor. "Det kan da være sjovt". "Okay". "Vi skal bare lige bruge en stige, men sådan en har vi ude i garagen, jeg går lige ud og henter den". 

-

Vi prøver at sætte stigen op lydløst, så at pigerne ikke opdager os. De sidder oppe i Victoria's seng, så de kan ikke se os. Vi får sat stigen, og jeg kravler op først. Jeg kigger ind af døren til altanen, og jeg kan ikke se dem. De andre kommer op, og jeg åbner døren stille, da den står på klem. Jeg lister ind med de andre drenge i hælene på mig, men så...

-

Hejsa

Jeg håber, at I kan li det her kapitel, og at I vil fortsætte med at læse den. Jeg ved godt, at min kapitler er begyndt at blive lidt korte, men jeg synes bare, at de skal stoppe der hvor jeg stopper dem, så jeg håber, at det er i orden.