AlTiD, FoReViGt... (on hold)

Han/Hun Er Nu Meget Sød!

Det her er det næste kapitel!! Håber i synes om det! Det er et meget vigtigt kapitel, der ligger lidt en 

base for historien ligesom de to første... Den kommer til at udvikle sig fra det her punkt... 

God fonøjelse.. (forhåbentlig)

Ps. Teksten er ikke rettet..

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jasons POV:

Da jeg endelig kom hjem fra min alt for lange løbetur, dryppede jeg nærmest af sved. Det var varmere end jeg havde regnet med, at løbe på denne tid af dagen, og jeg havde glemt en drikkedunk, så min hals brændte hver gang jeg trak vejret igennem munden.

Jeg løb hurtigt op til mit værelse, og råbte et hurtigt "hej" til de andre fyre der sad i opholdstuen og spiste eftermiddagsmad over et spil kort. Da jeg kom op på mit værelse, smed jeg tøjet og hoppede ind i badet. Det var dejligt at føle de kolde stråler af vand, fra brusehovedet, nedkøle min overophedede krop.

Efter et langt og forfriskende bad, fandt jeg det tyndeste tøj frem jeg havde medbragt, og tog det på. Så gik jeg nedenunder for at joine de andre drenge i hvad de end snakkede om.

Det viste sig at de havde været ude at gå i byen, mens jeg var væk. De havde prøvet at finde ud af hvor de unge hang ud i byen. De havde selvfølgelig fundet ud af det, som de snushaner de nu engang var. De havde spurgt nogle unge lokale, der alle havde snakket om den her slags ”kommen sammen” det lød ikke af meget, men det var efter sigende det fedeste, og alle ville være der.

Drengene havde besluttet sig for at tage af sted, bortset fra Marcus. Jeg overvejede det lidt, og kom så i tanke om medaljonen der lå dybt begravet i lommen på mine shorts. Hvis alle ville være der, ville det betyde, at hun sikkert også ville være der!Jeg gik hurtigt med til at følges med de andre derned, og følte mig egentlig ret godt tilfreds med mig selv. 

Rosie's POV:

Efter hurtigt at have samlet mine varer sammen, og købt det sidste æbler, vendte om på hælen, og forlod vredt markedts pladsen. Da jeg kom hjem var min moster allerede igang med at forberede aftensmaden. "Rosie min pige hvor blev du af? Jeg blev helt bekymret..." "Jeg har det findt Stella, en eller anden idiotisk turist væltede mig bare omkuld, så jeg tabte alle mine varer" "Hvad har jeg sagt om at tale pænt Rosie!" Jeg kiggede olmt på hende. Hun havde aldrig været den strikse type, så det var helt underligt når hun prøvede på det. Efter at det mislykkedes mig at holde min mukne maske, brød vi begge sammen af grin.

Hun spurgte efter æblerne så hun kunne komme igang med æbekagen til i aften. Det var nemlig i aften de unge skulle mødes. Jeg havde overvejet at tage med, men jeg vidste ikke helt. Som jeg tog æblerne op kom jeg pludselig i tanke om min medaljon. Jeg ledte alle mine ting igennem, men den var ikke til at få øje på! "Hvad er der i vejen søde" "Jeg kan ikke finde den medaljon jeg købte på markedet idag!" Bare rolig Rose, den dukker nok op.." Med det svar besluttede jeg mig for at hun nok havde ret, og forsatte fra hvor jeg slap. Skulle jeg? eller skulle jeg ikke tage med i aften? Jeg var igang med den her helt vildt gode eksotiske bog jeg havde fundet blandt min mosters bog samling, "Fifty shades of Grey" Og lige siden jeg havde begyndt på den, havde jeg ikke været i stand til at lægge den fra mig, så det ville nok ikke blive det jeg ville tilbringe min aften med.

"Ding, ding" Lyden fra vores ringeklokke brød mig ud af mine egne tanker. "Åbner du?" Min moster kiggede over skulderen med et bedende udtryk "selvfølgelig, det er nok Lucas" Og rigtig nok, jeg åbnede døre til en meget spændt Lucas, der opførste jeg som en anden 10 årig. "Du bliver nød til at komme med der ned i aften Rosie, please!!?" Hvad sker der da, siden det er så specielt?" " Der er kommet en hel masse forskellige volleyball teams til byen, fordi de skal spille de der kampe.. Og gæt hvad!!" jeg nåede ikke engang at gætte før det fløj ud af munden på ham "De kommer i aften!!!!" Du undrer dig måske over hvorfor Lucas var så overspændt, over at en hel flok lækre fyre ville komme. Men der er en meget enkel og naturlig forklaring til dette, Lucas var bøsse... Det havde han ikke altid været. Vi var engang kærester i de yngre klasser, han var den eneste der støttede mig i min kamp mod alle de lede mennesker på vores skole. Da han indså at han var bøsse, gjorde vi en fælles beslutning om at ende forholdet, og tog istedet for en ed om at være bedste venner i ald evighed. Det var fem år siden nu, og indtil videre holdte det nu meget godt.