Livet med kendt bror (Sæson 1+2+3)

Anfaldet.

2 uger senere.

I dag er det mandag og der er 5 dage til sidste skoledag.

Jeg har lige været oppe i engelsk og fik 10 så er rimelig glad, i morgen skal jeg op i dansk også har jeg sommerferie.

Pelles synsvinkel.

Jeg er sammen med drengene i studiet for at indspille noget nyt musik vi har arbejdet på som vi skal spille når vi skal på sommertour om 3 uger.Ligesom jeg har sat mig ind i bilen for af køre hjem ringer Cecilie og fortæller at hun har fået 10 i engelsk.

Jeg kommer hjem og kan høre Cecilies højtalere spiller inde på hendes værelse mens jeg kan høre hun øver sig på den opgave hun har brugt 1 uge på og jeg har hørt hende i den flere gange, den er rigtig god og hun har virkelig arbejdet på den her så jeg er sikker på at hun får topkarakter for den her.

"Jeg er hjemme" råber jeg og tager mine sko af og går ind på Cecilies værelse. "Pelle jeg er nervøs, hvad nu hvis min mentor ikke kan li' den opgave jeg har lavet?" spørger Cecilie da jeg kommer ind til hende og ser hende sidde med hovedet i hænderne og sine 3 sider med opgaven foran sig, "hør Cille det hele skal nok gå bare hver stolt af dig selv og det du har lavet for det er rigtig godt, må jeg ringe til drengene om vil komme over og hænge ud lidt eller skal du have ro til at læse" svarede jeg og krammer hende "du må gerne invitere drengene over" siger hun og smiler til mig og begynder igen af læse på sin opg.

Drengene har været her i hvad 1 time tror jeg  høre jeg et bump inde fra Cecilies værelse, jeg råber ind til hende og høre hvad der faldt ned? men får intet svar? Stefan, Lau,Jonas og jeg skynder os der ind og det første vi ser er Cecilie der ligger på gulvet og ikke har nogen som helst form for styr på sig selv og sin vejrtrækning!. Cecilie har det med af få angstanfald hvis hun skal noget som hun er bange eller nervøs for men hun har ikke fået sådan et anfald siden

hun var 13 og skulle bære skolens fane ved "skole OL". Drengene og jeg reagere hurtigt og stefan får ringet 112 mens Lau,Jonas og jeg gør hvad vi kan for at vække hende fra hendes anfald.

næste dag.

Næste dag ligger mig og Cecilie stadig på sygehuset, lægerne fik hende vækket i går men i dag skulle hun havde været oppe i dansk men skal så først op i morgen på grund af hendes anfald i går. "Hej Cille hvordan har du det" spørger jeg da hun vågner igen efter at have sovet lidt "jeg har det fint men kunne havde haft det bedre" svare hun.