Jack & Jack 2

9

Jack lukkede munden i, efter at høre de ord. Han vidste ikke hvad han skulle føle. Skulle han være sur? Hun vidste jo at han var sammen med Madison. Skulle han være glad?

"Jeg kan bare virkelig godt lide dig," sagde Summer, og kiggede ham dybt i øjnene. Han anede ikke hvad han skulle svare. For ja, han havde selv brugt mange timer på at finde ud af hvad han følte for Summer. Det eneste han havde fundet ud af, var at han ikke havde den samme følelse over for Madison. Om det var en god eller dårlig ting, anede han heller ikke.

"Jeg ved godt at du er sammen med Madison, men jeg har bare aldrig følt sådan her før," forsatte hun. Jack sagde intet. Han kiggede kun på Summer. "Og jeg vil gerne vide hvad du føler for mig". (Jeg har aldrig være i et forhold, jeg aner ikke hvordan det fungere lol)

De stod i et par sekunder, og kiggede på hinanden. Det så ærligtalt åndsvagt ud. De stod midt inde i parken, mellem andre mennesker, og gloede på hinanden.

Summer kiggede akavet rundt. Hun havde ikke ligefrem tænkt at de ville ende her. Hun kløede sig bag øret, men i det samme rykkede Jack på sig.

I sekundet efter, havde han armene rundt om hende. Han omfavnede hende. Summer stod i chok, og vidste ikke hvordan hun skulle reagere. Hun stod helt stift indtil Jack bakkede ud.

"Jeg-" Jack tog en indånding, inden han snakkede videre. "Jeg kan også lide dig". Udenpå stod Summer stift, og kiggede på ham. Men inden i, skreg hun af glæde. Hun gav ham et svagt smil før hun langsomt nikkede. 

Jack smilede selv, da han så hendes smil.

Langsomt, som de stod der, bragte Summer det spørgsmål frem som hun havde ventet på at spørge. "Hvad med Madison?"

Jack tøvede. Han vidste godt at han jo ikke kunne være sammen med dem begge. Madison havde han været sammen med i lidt over et års tid. Men Summer. Summer havde han kunne lide i virkelig lang tid. Han havde altid følt et eller andet for hende.

"Jeg skal nok finde ud af noget," sagde han, og tog forsigtigt hendes hænder. Han holdte omkring de små bløde hænder, mens summer svarede. "Okay."

"Jeg må gå," sagde hun, og smilede til ham. Hun overvejede i et kort øjeblik, om hun skulle kysse hans kind, men lod være. Hun ville ikke ødelægge det, ikke når hun endelig var nået så langt.

Kort kapitel Im sorry. Jeg tænker at jeg sletter den, desværre.

Hvis i vil have det, kan jeg godt skrive og fortælle hvordan den skulle forgå.

Og så har jeg lidt lyst til at re-write Jack & Jack 1. Ikke ændre handlingen, bare fixe mit sprogbrug mainly.