Love isn't easy... especially not when You're famous.

Koncert

"Ej hvor pinligt", mumlede Harry, og lagde sit ansigt, i sine hænder.
"Hvad så??", spurgte Calum smilende.
Harry så akavet op, og mødte mit blik. "Jeg har lagt an, på Luke's 17 årige kæreste", forklarede han. "Det er ret kikset".
"Bare en lille smule", istemte Niall ironisk.
Jeg smilede bare, og rystede på hovedet.

"Nå, men guys, vi skal snart ud, og se det sted, hvor vi skal optræde senere i aften", sagde Louis, og gned hænderne sammen.
"Må jeg komme med??", spurgte jeg lavt, for det var sådan set meningen, at kun Luke skulle høre det.
Men det var det ik'...
"Selvfølgelig må du det", svarede Liam grinende.
"Hvorfor skulle du ik' måtte komme med??", spurgte Ashton med rynkede bryn.

Jeg trak på skuldrene. "Det ved jeg da ik'", svarede jeg bare. "Måske ville I bare ik' havde mig med eller noget".
Calum sendte mig et Er-Du-Dum-Blik.
"Nogen gange ik' Kirse, så er du sq lidt mærkelig", kom det fra Michael.
"Okay, okay, og så har vi vidste fattet det", mumlede jeg, og rejste mig op, denne gang uden at Luke, satte mig ned igen.
"Skulle vi ik' afsted", smilede jeg, og gik mod døren.

Jeg kunne høre grinen og fnisen bag mig, men valgte, at ignorere det.
Jeg åbnede døren, og blev mødt, af deres maneger, Simon Cowell.
"Hej", hilste jeg smilende.
Han så på mig med et stenblik. "Flyt dig", kommanderede han strengt, og jeg adlød.
"Waow Sim, easy", sagde Luke, og lagde en beskyttende hånd, om mit liv. Han trak mig ind til sig, og jeg snusede den dejlige duft, af Luke ind.
Mhhh...

"Jaja, kom nu ind i bussen", sagde han og smilede til Luke.
Han gjorde som der blev sagt, og hev mig med ind.
Jeg satte mig imellem Niall og Luke.
"Okay drenge", sagde Simon smilende, og slog hænderne sammen. "Nu skal I høre", han så på dem alle, skænkede dog ik' mig et blik. "I aften, er det 1D's første koncert, efter pausen. I skal give den maks gas, ingen undskyldninger". Nu sendte han mig et blik, som jeg ik' forstod. Men det var ik' venligsindet.

Luke opfangede det også, og lagde en hånd på mit lår.
Jeg fik først et chok, og så ned, men slappede af, da jeg så Luke's hånd.
"Hvor skal jeg være henne, under koncerten??", spurgte jeg.
"Det finder vi ud af", svarede Simon fraværende, hvilket pissede mig af.
Hvad fanden havde jeg nogensinde gjordt ham!?
"Simon, vi skal finde ud af det nu", sagde Luke.
Simon så på ham. "Luke, jeg sagde, at vi finder ud af det".
"Men Luke sagde, at vi skal finde ud af det nu", forsvarede Calum.

Ashton og Niall erklærede sig enig, ved at nikke.
"Simon, vi bliver jo nødt til, at vide hvor hun er, ellers bliver hun bare væk", grinede Michael.
Calum udstødte et grin, og prøvede at kvæle det igen.
Jeg kunne mærke varmen stige i kinderne. "Det er sket, en gang", mumlede jeg med sammenbidte tænder.
Der herskede en akavet stilhed.

Heldigvis valgte Liam, at bryde den.
"Vi skal finde ud af det, før koncerten", sagde han bestemt.
Simon slog opgivende armene over hovedet. "Okay, okay", sagde han, og sendte mig et kort dræberblik, før han rejste sig. "Jeg skal se, hvad jeg kan gøre". Og med de ord, gik han ud.

Jeg åndede lettet ud, da han havde lukket døren, og vi var ladt alene.
"Okay, hvad har han i mod dig??", spurgte Niall, og kørte en hånd gennem sit flotte, blonde hår.
Jeg trak meget dramatisk på skuldrene. "Aner det ik', men han har vist aldrig kunnet li' mig", svarede jeg tøvende.
"Aldrig", istemte Michael grinede.

"Hvad mente du med, at hun ville blive væk??", spurgte Harry interesseret.
Jeg sukkede dybt, mens Luke, Ashton, Calum og Michael brød ud i grin.
"Det var bare engang, hvor vi var i byen, og så blev jeg væk, fordi, at de gik fra mig", svarede jeg mut, og lagde armene over kors.
"Hun for vild, i et stormagasin", tilføjede Calum grinede.
Jeg rullede øjne af dem.

"Sådan", udbrød Niall, og lagde op til en high five.
Jeg klaskede mine hånd mod hans, og han grinede: "Så er jeg officielt ik' den eneste der har gjordt det!!".
Jeg rystede kort på hovedet. Han var fandme mærkelig. Men også fandens dejlig.

Vi kørte ud til Arenaen, hvor koncerten skulle holdes.
Drengene øvede, og jeg gik rundt for mig selv. Det var faktisk meget hyggeligt.
Jeg endte med, at stå ved ståpladserne, og så på dem, mens de øvede.
Luke begyndte at synge til mig, og mine kinder blussede op.

"You looks so perfect, standing there,
In my American Apparel underwear,
And I know now,
That I'm so down".
Han sang det sidste stykke i sangen, og jeg var sådan lidt ved at dø. Han stod og sang til mig, mig!!
"Your lipstick stain is a work of art,
I Got your bane tattooed in an arrow heart,
And I know now,
That I'm so down, HEY!!".

De blev færdige med at øve, og der var kun få timer til, at de skulle optræde.
Vi sad alle bare, og hyggede imens. Lige ind til, at drengene skulle i make-uppen.
Så sad jeg inde ved dem, og snakkede.

Da de så skulle på, sad jeg alene. Men det gjorde mig ik' noget. Jeg sad bare og hørte, på deres perfekte stemmer, og de skrigende fans, som sikkert ville give deres højre arm, for at opleve det, som jeg gør!!
Ik' fordi jeg håbede det. For det var sq ik' altid, det var så godt.
Men alle har deres opture, og nedture.

"Hey". Jeg vendte mig mod stemmen, og smilede stramt. Hvad vil han nu!?
"Du ser træt ud", kom det, fra stemmens ejermand: Simon, Simon Cowell.
"Det er jeg også", svarede jeg, og så frem for mig. Det er ingen hemmelighed, at jeg håbede på, at han ville forsvinde ud, i den blå luft.
"Jeg kan få nogen til, at køre dig hjem, hvis det er??". Jeg kunne mærke, at han så ned på mig. Hans øjne brændte sig ind, i min nakke.

Hoii❤️
Håber det rækker??😅☝️💞 Hvis ik' så skriv endelig...😁💋
Kh miiiiigg😘