Love isn't easy... especially not when You're famous.

Officielt

Advare mod anstødende scener, i dette kapitel. Læses på eget ansvar.

Calum kastede et skader-blad i hovedet på mig.
"I er officielt", sagde han, og sendte mig et usikkert smil.
Avisen fik min fulde opmærksomhed. På forsiden, var der et billede af mig og Luke i lufthavnen, hvor vi kyssede.
Jeg slog om på siden, og så flere billeder.
Skal jeg være helt ærlig, så lignede det, at vi var ved at sluge hinanden. Jeg kunne ik' lade vær med at smile, og rødme.

Der var billeder af os, der kyssede, og billeder af os, hvor man faktisk kunne se at det var os.
"Jeg forstår det ik'...", mumlede jeg. "Det er jo flere dage siden vi var i lufthavnen", jeg vendte mit blik på Luke.
Han stod bare og smilede stramt. Jeg var ret så sikker på, at han ik' var så glad for det. Han havde den her syge tanke om, at jeg ville begå selvmord, på grund af alt den hate, jeg nok vil få.

"En fan tog billedet, og solgte det til avisen. Det blev dog først solgt i aftes, og så trykket i alle bladene i dag", svarede Ashton tøvende.
"Men dit privatliv, er nok ovre fra nu af", sagde Calum tøvende.
Jeg rynkede brynene. "Det var det også før", svarede jeg, en anelse forvirret.
"Nej", jeg vendte min opmærksomhed mod Luke's stemme. "Dit privatliv, var præget før. Nu, har du intet".
Jeg stod bare og så ud i luften.
"Det skal nok gå", sagde Ashton pludselig, og spredte armene. "Vi hjælper hende jo igennem det!?", sagde han, henvendt til Luke, som bare nikkede.

Michael hostede. "Du hør vores gulv vådt", sagde han akavet.
Jeg kom i tanke om, at jeg kun stod med et håndklæde.
Det gik også pludselig op for Luke.
"Hey!!", udbrød han, og gik foran mig. "Glo på en anden, hun er min kæreste!?".
De andre grinede bare ad ham. Jeg synes nu, det var ret sødt.
Jeg begyndte langsomt at gå op mod badeværelset igen, unden at vide, Luke fulgte efter.

Jeg prøvede at åbne døren, men Luke, satte sin arm for, så jeg ik' kunne åbne den.
"Må jeg komme med??", spurgte han, og smilede lumskt.
"Nej!?", hvinede jeg, og rødmede en del.
Han løftede øjenbrynet. "Du kommer ingen steder", han skubbede mig blidt ind mod døren og satte sine arme på hver side af mig. "Før du giver mig lov til at komme med".
Så var det min tur til at løfte et øjenbryn.
"Mener du det??", spurgte jeg undrende.
Han nikkede, og jeg var sikker på, at han mente det seriøst.

Jeg sukkede meget højlydt, og nikkede til ham.
Han kom med ind, smilende som et lille barn, til juleaften.
Jeg skulle ind i badet igen, da jeg overhovedet ik' blev færdig før. Men siden Calum råbte, meget seriøst, troede jeg ligesom at det handlede om liv og død. Så jeg fik mig aldrig vasket ordentligt.

"Vend dig om", sagde jeg og sendte ham et forsigtigt smil.
Der var ingen tvivl om, at han forgæves prøvede at kvæle en latter.
Det gjorde mig lidt pissed.
"Mener du det??", han lød som mig, da vi stod ude foran toilettet.
Jeg nikkede bare, og han vendte sig om.
Jeg gik over mod badet, trak badeforhænget til side, tændte for det varme vand, og stod så bare, og ventede på, at det blev den perfekte temperatur.

Da det så endelig blev det, vendte jeg front mod Luke, som stadig stod og kiggede ind i væggen.
"Må jeg snart kigge??", spurgte han utålmodigt, begyndte at trippe med foden.
"Nej, ik' endnu!?", svarede jeg nervøst.
Tøvende smed jeg håndklædet, og hoppede ind bagved forhænget, som jeg hurtigt hev for igen.
"Nu", sagde jeg og tog mig selv i at smile. "Må du kigge".

Jeg lod mig selv nyde det varme vand, der løb ned af min nøgne krop.
Jeg lod som om, min kæreste ik' stod lige ude på den anden side, af et stykke stof.
Langsomt gik jeg tilbage, og vandet løb over mit ansigt, og gjorde mig blind. Jeg lukkede øjnene, og ventede sådan set bare på, at Luke ville sige noget. Det var trods alt ham, der ville med ind ik'??

Jeg vendte mig om, og stod lidt, med front, mod bruseren.
Pludselig, unden jeg vidste, eller havde lagt mærke til noget, lagde nogen sine hænder, på hver af mine skuldre.
Jeg holdte et gisp inde.
Han kunne da ik' finde på at... Kunne han?? Virkelig, helt ærligt??

Hans bløde læber, rørte meget blidt, min højre skulder. Jeg anede ik' hvad jeg havde gang i, men jeg hældte mit hovede lidt til venstre, så han bedre kunne komme til, min skulder.
Jeg nød det.
Dog panikkende jeg, da han hviskede i mit øre: "Du er virkelig smuk".
Automatisk lagde jeg mine arme over kors, over mit bryst. Beskyttede det, gemte det ligesom.

Jeg så over min venstre skulder.
Han stod der, så på mig med sine fantastiske, blå øjne. Over hans læber, krusede et smil. Ik' et frækt eller flirtende smil, bare et helt normalt, genert, skævt smil.
"Hvad laver du her??", mumlede jeg forlegent. Jeg stod stadig med ryggen til ham, kun mit hovede, var vendt mod ham.
"Jeg tænkte, at det måske ville være nemmere for dig, hvis vi tog små skridt af gangen", svarede han, og smilede beroligende.

Jeg vidste udemærket godt, at vi snakkede om min mødom i øjeblikket.
Jeg havde en underlig følelse med det. Jeg synes at det var så sødt, at han tænkte sådan på mig, og virkelig gjorde sig umage med, at jeg kunne føle mig tilpas til den tid.
Men alligevel, så var dette ret så grænseoverskridende, hvilket han vidst også godt vidste.
"Du vender dig bare når du vil", sagde han blidt. "Og hvis du slet ik' vil, gør det ik' noget".

Efter fem minutter, begyndte jeg meget langsomt at vende front mod ham. Vi havde øjenkontakt hele vejen igennem. Han så ik' ned, en eneste gang.
Han var virkelig fantastisk.
Jeg elskede ham virkelig højt. Og det skulle han snart vide.
Da jeg endelig havde vendt mig helt om, så jeg stod overfor ham, med armene beskyttende over brystet, gik det op for mig, at det ik' var så slemt igen.

Jeg havde været så bange, men det var der slet ingen grund til??
Han smilede sig million smil, lænede sig frem, og lod vores læber smelte sammen.

Heyyyyyyy foooolllkkk❤️
Håber at det rækker?? Ved godt at det var et dårligt kapitel, men ja...😅😁💕
Håber at I kan leve med det👌🙈💘
Skriv endelig, hvad jeg kan forbedre😏💋
Kh miiiiiigggg😘