Roseburg

Kapitel 4: Celestias "kæreste"

Celestia faldt om på gulvet. De andre på sofaen havde vist besluttet at det var klogest at gå lige med det samme. En pige med farvet rødt hår, som havde siddet på den anden side af Celestias kæreste, hviskede noget til drengen i enden. Derefter tog de deres ting og gik. Desværre fattede Celestias kæreste ikke et vink med en vognstang.

"Jeg har virkelig glædet mig til at møde jer" sagde fyren, med et sarkastisk smil. Eliz tvang sig selv til at gengælde smilet. Patrick smilte også forsigtigt. Han var stadig ikke kommet helt til sig selv.

Celestias kæreste som præsenterede sig selv som Ben, hjalp med at bære Celestia hen til hendes soveværelse. Han udnyttede lejligheden til at snakke om sig selv, med det påskud at de skulle "lære hinanden at kende". "Jeg er lederen af roningsklubben henne ved åen" sagde han. "Ikke for at prale, men mange af dem fra klubben siger, at jeg nok er en af de bedste ledere de har haft i flere år". Eliz smilede stift. "Hvis du ikke prøvede på at blære dig, så havde du nok ikke sagt det" tænkte hun. Frygten for hvordan hendes søster ville møde hende, var næsten helt forsvundet ved mødet med Celestias såkaldte kæreste.

Fyren der kaldte sig selv Ben, virkede rimelig nervøs efter at de havde båret Celestia op i soveværelset. Det virkede lidt som om at han gerne ville ud derfra så hurtigt som muligt. Han rettede hele tiden på sit klamme afblegede hår, og kiggede febrilsk på gulduret på hans solbrændte arm. "Jeg bliver nødt til at gå igen" sagde han og skyndte aig ud af døren.

Da Celestia vågnede var hun stadig lidt fortumlet. Hendes hår var fuldstændig uglet, og hun virkede en anelse overrasket over at se Patrick og Eliz sammen med to kopper te i sofaen. Efter at hun kom i tanke om grunden til at de var der, skyndte hun sig ned af trappen, og smidte undskyldninger om sig, for at rette op på den yderst pinlige situation. Derefter diregerede hun dem hen til køkkenbordet, og tog en købt gulerodskage ud af køleskabet. Eliz og Patrick satte sig ned ved bordet, og var så optagede af det Celestia sagde, at de næsten ikke lagde mærke til hvor dårligt gulerodskagen smagte. Næsten ikke.

"Vi mødte din kæreste" sagde Patrick, med en lidt bitter undertone. Imens åd han den hårde gulerodskage, og surmulede. Celestia sænkede øjenbrynene. "Det er da yderst mærkværdigt eftersom jeg ikke har en af slagsen". Der var Eliz tæt på at spytte gulerodskagen ud. "Men...men, fyren, han sagde det" mumlede hun. "Afbleget hår...". Så var der noget der sagde klik inde i Celestias hoved. "Jeg tror at det var Ben i mødte" sagde hun. "Ja, det var det han hed" sagde Patrick i en meget gladere tone. Han lød næsten lettet. "Han er en af mine venner" sagde hun. "I virkeligheden hedder han Matthias, og går på skolens dramahold. Lige nu spiller han en rig overklassefyr. Men jeg aner ikke hvorfor han sagde at jeg var hans kæreste. Det er nok en del af rollen". Den forklaring accepterede de, uden at stille spørgsmålstegn til at de havde været fulde sammen i det selv samme hus. I virkeligheden fortrak de nok ikke at vide det.