Roseburg

Kapitel 1: Nyheden der ændrede det hele

Man siger at eventyr altid begynder et sted. Og at de slutter et sted. Og højst sandsynligt med "de levede lykkeligt til deres dages ende". De har også et højdepunkt. Det mest spændende sted i fortællingen. Og der er et "point of no return". Det sted hvor du simpelthen er nødt til at læse den færdig. Men du kan godt lade være med at læse videre. Og hvis du vil, begynde igen.

Men sådan er virkelighedens eventyr ikke. De har ikke en start, et højdepunkt eller en slutning. Man kunne sige at de startede når personen blev født og sluttede når personen døde. Men så enkelt er det ikke. Fordi er du ikke selv en del af dine bekendtes historier? Og af dine venner og families. Selv dine fjenders historier er du en del af. Så din egen historie slutter aldrig helt og begynder aldrig helt. Men et eller andet sted skal denne historie jo starte.

Så vores historie starter imens familien Messacotte spiste aftensmad. Rundt om bordet sad datteren Eliz, forældrene Paul og Viviana, deres trofaste butler Neil og hans søn Patrick der var i oplæring som butler. Normalt sad personalet ikke sammen med dem når de spiste men den dag havde Paul og Viviana insisteret. De plejede ellers at være temmelig strikse med den slags.

Alle var helt tavse ved bordet. Eliz kiggede rundt på de andre for at se om hun kunne læse deres ansigtsudtryk. Det lykkedes ikke. Det gjorde det alligevel aldrig, men hun havde håbet på at det på magisk vis virkede den dag. Da maden blev sat på bordet rømmede Eliz's far sig for at forklare hvorfor at de var samlet.

"Jo, som i måske ved har der her på det seneste været nogen indbyrdes problemer imellem de syv store familier" startede faren. Eliz rynkede sine bryn og lod sit hoved hvile på hånden. "Hvem er de syv store familier" tænkte hun. "Du ved selvfølgelig ikke endnu hvem de syv store familier er endnu, Eliz, men i andre ved bordet ved at mig og Viviana har arbejdet for familien LeDonne". Eliz vidste allerede at hendes forældre arbejdede hos den familie med regnskab eller sådan noget, men det var nyt for henne at det var en af de syv store familier. "Nå, men de er blevet meget sure på os over noget fuldstændig ubetydeligt, som vi åbentbart har gjort, derfor er vi nødt til at gå under jorden i et lille stykke tid. Imens skal Eliz og Patrick bo i Lillytown, sammen med Celestia, Eliz's storesøster."

Der gik lige nogen sekunder før alle havde fordøjet nyheden. Da det var gået op for Eliz hvad hendes forældre havde sagt, råbte hun "HVAAAAADD". Hun følte sig helt mærkelig til mode og var lidt usikker på hvordan hun skulle føle sig. Så hun besluttede sig for at stille nogle spørgsmål.

"Hvad var den "ubetydelige lille ting" der gjorde at i er nødt til at gå under jorden" spurgte hun. "Det kan vi desværre ikke fortælle dig" svarede moren. "Hvorfor ikke når nu den er så ubetydelig". "Stop nu Elizabeth" sagde faren. "Hvorfor skal jeg også med Eliz" spurgte Patrick. "Hun har jo allerede sin storesøster". "Du skal passe på hende" sagde hendes mor. "JEG GÅR OP PÅ MIT VÆRELSE" råbte Eliz og næsten løb op af trapperne hen til hendes værelse.

Lidt efter sagde Patrick at han ville gå op og se til hende.