Når kærligheden banker på

Hun er alt

THORS SYNSVINKEL
Hvorfor er (Dit navn) så sød? Hun er så ærlig og renhjertet. "Hørte du hvad hun sagde?" spørger Anthon. "Ja. Hun er noget særligt" siger jeg. "Hvorfor er du så så tarvelig? Hun er jo sygt ked af det" siger Anthon vredt. Jeg kan godt forstå at han er sur på mig. Han holder jo også af (dit navn). Ligesom jeg selv. Ja, jeg holder af hende. Jeg må hjem. "Anthon, jeg skal hjem til (dit navn)" siger jeg stædigt. "Er du klar over hvad klokken er? Den er 23:30. Det er alt for sent" siger han. "Jeg MÅ tilbage" siger jeg, og pakker mine ting. "Vi ses" siger jeg og går.
Døren er låst, men jeg har selv en nøgle. Jeg låser op, og går ind. Mor sover allerede, og (dit navn) sover også. Hun ser så sød ud, når hun sover. Så stille og afslappet. Hun er noget helt specielt. Og jeg var nok ret hård mod hende.
Jeg ligger mig op ved siden af hende, og ligger armen om hende. "Jeg elsker dig, (dit navn)" hvisker jeg i hendes øre. Hendes vejrtrækning er rolig, og hendes mave hæver sig langsomt op og ned. "Undskyld, min skat. Du betyder alt" hvisker jeg igen. For hun betyder jo alt. Inden jeg mødte hende, var jeg en helt anden. Jeg var ikke klar over, at der fandtes en anden mig. En kærlig og følsom mig. Men (dit navn) viste mig ham. Og det har været den bedste gave. At have hende. Og da jeg, for første gang, så ind i hendes smukke øjne, vidste jeg, at hun var den helt rigtige. Smuk, sød, sjov, hjælpsom, klog, ærlig, talentfuld.... Jeg kunne sige en million ting, som jeg elsker ved (dit navn). Men specielt hendes stemme. Den er noget særligt. Og jeg håber, at hun ved, hvor unik den er. Så blid og ren. Som et snefnug, der daler ned fra himlen. Som solens stråler, der varmer verden op. Det er umuligt, at beskrive hvad hun er. For der findes ingen ord for det. Hun giver mig lyst til at leve og synge. Synge sammen med hende. Leve sammen med hende. Jeg vil gå igennem ild og vand for hende. Hun er alt.