55. Kapitel

774 62 19
                                    

I've lost her...

//Elenas Synsvinkel//

"Hvorfor græd du?" Græd jeg i telefonen

"Elena, kan du ikke forstå at jeg savner dig.." Sagde han trist

"Niall, det må forblive sådan her." Græd jeg stille

"Jeg kan ikke tage det her!" Sagde han, "Kan du ikke bare forstå jeg vil have dig tilbage!"

"Niall, jeg kan ikk." Sagde jeg

"Jo du kan!" Græd han, "Du betyder ALT for mig, og det eneste jeg overhovedet ønsker er dig!"

Der kom intet ud af min mund, jeg ved ikke hva jeg skulle sige..

"Du ve at det altid har været dig jeg elsker højst," Sagde han, "Kun dig."

Der kom stadigvæk intet ud af min mund.

"Please, sig nu noget.." Sagde han

"Niall, jeg er så ked af det," Sagde jeg med tåre der gled ned af min kinder, "Men det må forblive sådan her."

"Elena jeg kan ikke!" Græd han..

"Niall du bliver nød til det." Græd jeg, "Du bliver nød til at glemme mig."

"Skal jeg glemme dig?.." Græd han

At sige at han skal glemme mig mener jeg fuldstændig glemme mig, det her er bare så svært..

"Det bliver du nød til," Græd jeg, "Jeg skaber kun problemer."

"Jeg kan ikke bare glemme dig," Græd han, "Alt det vi to har været igennem, sidder fast i mit hoved og forsvinder ikke bare sådan lige pludselig."

Nu var jeg fuldstændig mundlam..

"Min hverdag afhænger af om du har det godt, hvis du ikke har det godt har jeg det ikke godt," Sagde han med nogle snøft, "Græder du, græder jeg."

"Kan du huske da vi legede ude på legepladsen, den legeplads tæt på hvor du boede, da du pludselig vred om på din fod og græd, græd jeg sammen med dig." Sagde han, "Eller dengang til dit første skolebal, hvor jeg gik med dig udenfor og gav dig dit første kys, også mit første kys, den aften er uforglemmelig."

"Det sidste jeg overhovedet vil er at give slip på dig." Græd han..

Jeg var stadig mundlam..

"Til min fødselsdag, da du blev skubbet af Alina, hørte jeg dit skrig, jeg styrtede ud mod dig og så dig gennemblødt i blod, jeg var bare så utrolig bange for at miste dig helt," Græd han, "Jeg ville bare ikke miste dig.."

"Niall, du får mig virkelig til at stor tude lige nu," Græd jeg og hulkede og snøftede utrolig højt, "Men du bliver nød til at glemme mig, helt."

"JEG KAN JO IKKE!" Stor tudede han, "Jeg kan slet ikke få mig selv til at glemme dig, overhovedet!"

"Niall, hvis du virkelig elsker mig, må du høre på mig," Græd jeg, "Glem mig, find dig dit livs kærlighed, bliv gift, få perfekte børn og lev lykkeligt."

"Men det er dig jeg vil have alt det her med.." Græd han

"Lyt til mig, find dit livskærlighed og lev lykkeligt," Græd jeg, "Det kan du ikke med mig."

"I mine øjne er du perfekt!" Sagde han, "Ingen kan erstatte dig."

"Gør det for min skyld," Græd jeg, "Farvel Niall Horan."

"Elena-" Mere sagde han ikke før jeg afbrød ham

"Bare lad som om jeg aldrig har fandtes og find dig din drømme pige, og lev lykkeligt med hende," Græd jeg, "Farvel, Niall James Horan."

Mere sagde jeg ikke før jeg lagde på..

Jeg smed mine krykker og faldt ned på jorden og stor tudede.

Jeg har lige sagt mit sidste farvel til ham jeg elsker mest.

Jeg skreg af sorg og tårerne fik frit løb ned af mine allerede våde kinder...

Jeg trak vejret nonstop, og mit hjerte bankede ad helvedes til.

Døren brasede op og Anna satte sig ned til mig og trak mig ind til hende, og nussede mit hår gyngede mig fra side til side.

Jeg græd nonstop ind i hendes bluse.

"Jeg har mistet ham.." Græd jeg og gentagede de fire ord flere gange.

"Jeg ved det.." Sagde hun og nussede mit hår.

Jeg har mistet ham..

//Niall's synsvinkel//

"Bare lad som om jeg aldrig har fandtes og find dig din drømme pige, og lev lykkeligt med hende," Græd hun, "Farvel, Niall James Horan."

Mere sagde hun ikke før hun havde lagt på..

Jeg trak vejret hårdt og hurtigt, og smed min mobil telefon ind i væggen, så mobilen smadrede helt fuldstændig.

Jeg satte mig ned på knæ på gulvet, og græd nonstop.

Hvordan kan hun tro jeg kan finde en anden pige og leve lykkeligt med hende?

Det er hende jeg vil leve lykkeligt med..

Det er hende der er min drømme pige..

Det er hende jeg vil opleve alt med..

Det er hende jeg elsker højst..

Det er hende der betyder mest..

Det er hende der er vigtigst..

Det er hende der er perfekt..

Det er hende jeg kun vil kysse med..

Det er hende jeg vil sige ja til..

Det er hende jeg vil vågne op til ved min side..

Det er hende jeg vil stifte familie med..

Det er hende der ejer mit hjerte..

Det er hende jeg vil elske ligegyldig hvad..

Det er hende jeg vil elske..

Det er hende jeg tænker på 24 timer i døgnet..

Og det vil altid være hende..

Og kun hende jeg vil have..

Men nu har jeg indset det..

Jeg har mistet hende..

_________

Hej elsklinger!

Nu skete det..

De har mistet hinanden..

Det er virkelig trist..

Og det skal da lige siges det var helt vildt svært at skrive det her kapitel :((

MEN husk at STEMME og KOMMENTERE!

//Forfatter :*//

Im Not The Only One ≠ N.H - C.HWhere stories live. Discover now