Eftertragtet

Kapitel 1

"Og det er mig en stor ære at præsentere Mr. Archibald." Folk rejste sig og klappede i takt. "Mums, ham kunne jeg godt sætte tænderne i." Jeg kiggede på Mia og fniste. Hun var simpelthen bare for meget, men på den bedste måde. "Tak, tak, tak," lød det fra Mr. Archibald. Publikum satte sig ned. "Pas på kjolen," Mia pegede på mine bryster. Jeg kiggede ned, rettede kjolen og smilte til hende. Det var ikke nemt når man havde valgt en dyb v-udskæring, men Mia havde overtalt mig. Lang sort kjole med dyb v. Ikke min sædvanlige stil, men hold op hvor jeg følte mig smuk. "Tillykke til alle de studerende der netop nu har afsluttet deres første år på NYU, lad os fejre jer i aften." Alle klappede. Mr. Archibald skuede ud over publikum. Og i et øjeblik tror jeg faktisk at vores øjne mødtes. Og et lille skævt smil formede sig på hans ansigt. Så vendte han sig for at give håndtryk til en leder. "Jeg skal lige over og snakke med Jake, du ved hvordan han er. Glem nu ikke de bryster, vi skulle nødig overvære et nip slip." Mia krammede mig farvel og så forsvandt hun imellem menneskemængden. Okay, alene. Jeg tænker baren? Jeg gik over mod baren, satte mig og skulle lige til at bestille, da jeg bemærkede en skikkelse ved min side. "Navnet er Nate Archibald, hyggeligt at møde dig." Jeg kiggede op fra disken, og der stod Mr. Billionaire. Jeg trykkede hans hånd, og så satte han sig ved siden af mig. "Hvad drikker en ung dame som dig, på en aften som i aften?" Jeg smilte og sagde at det virkelig ikke var nødvendigt. "Hvad snakker du om?" Lød det forvirret fra ham. "En drink til dig fra den unge herre derover," bartenderen afbrød, og pegede over på min fyr. Bartenderen havde placeret en øl i et martiniglas toppede med en oliven, foran mig. Jeg udstødte et lille grin. "Det er jeg ked af, men jeg skal lige have en lille samtale med en god ven." Jeg smilte til Mr. Archibald, tog martiniglasset og satte kurs mod Logan. "Jeg ser du udveksler ord med Mr. Fancy pants." Lød det fra ham. Jeg kiggede skævt på ham, men grinte så af hans noget så tørre humor. "Har du fået lidt at drikke her i aften?" Sagde jeg og smilte til ham. "Jeg har måske fået en lille smule, men jeg kan da stadig se at du ligner en million." Sagde han og tog med sin ene arm, fat om livet på mig. "Hvordan har du tænkt dig at komme hjem?" Spurgte jeg lidt bekymrede. "Jeg finder en desperat pige, og så kan vi være desperate sammen." Han grinte lidt og tog så endnu en slurk af sin drink. "Det vil være at udnytte hende, det er du godt klar over ikke sandt?" Jeg kiggede skævt på ham. "Ikke hvis hun er lige så ødelagt som mig." Denne gang smilte han slet ikke. Nej tværtimod. Hans ansigt gik fra et stort smil, til en trist mine. Han kiggede ned i disken. "Jeg tror vi skal ud og have lidt frisk luft." Jeg hev ham hurtigt op og vi gik mod udgangen, ud i den friske luft.