Usynlig

18 1 0
                                    

Matthew var blevet "usynlig" for sine venner og sin familie og det var det værste der kunne ske for ham på nogen måde, han ville så gerne finde ud af hvordan man kunne vende det om igen, men han kunne jo ikke sige det til nogle, for ingen kunne rigtig høre ham eller noget, han stod med sin lille bjørn i armene, den havde han jo altid med sig, selv ikke den viste hvem han var, han var meget ulykkelig, nu kunne han ikke havde sine dejlige hyggestunder med sin bror Alfred, han kunne bare se på de andre hygge sig omkring juletræet og få gaver, han stod bare i baggrund, han gik så ind på sit værelse. Da han kom derind opdagede han Alfreds julegave til ham på sit skrivebord, han satte den lille bjørn ned og tog gaven op og kiggede på den, han åbnede den op og så hvad der var inden i, der var en lille form for bronze i den lille æske, den lignede et halv Afrikansk flag og et halv Canadisk flag, han smilede over den, han tog den på, han ville i hvertfalde ikke glemme de stunder han havde haft sammen med Alfred selvom de var forbi nu. Han lukkede øjnene kort, men åbnede dem så igen, han ville havde dem tilbage, men han skulle bare lige finde ud af hvordan.

Dagen efter var han taget tilbage til den butik han havde fået den lille ting, han gik hen til personen ved kassen"hej hvordan får man vendt det her om?"personen ved kassen så lidt på ham"du kan kun få det vendt om hvis du kan få en til at se dig tydeligt igen sådan som du er nu, hvis du ikke kan det forbliver du sådan der forevigt"personen grinede så bagefter, Matthew gik så hjem igen, hans håb om at få det vendt om var blevet slået ned igen, men han ville godt prøve at få det til at ske alligevel.

Matthew prøvede først med Frankrig, der skete ikke noget og da han prøvede med Rusland satte han sig på ham to gange, så det gad han ikke mere at prøve på dem at få dem til at se ham tydeligtig igen. Så hans sidste forsøg var Alfred, mon han ville se sin bror tydeligt?

BromanceWhere stories live. Discover now