Det var skønt at komme ud i den friske luft, mærke brisen lege med mit lange lyse hår, indånde den kølige oxygen
(N. Ø. R. D). Men jeg stod egentlig bare der med Saga, midt ude på en gammel forladt tog station. Man kunne ikke se et eneste øje. Og endda den gamle slidte 7-elleven var lukket. Vi skulle blive her, ja, det var plan, vente på nogle kom og hentede os.
"Vi bliver her, ik'?" Spurgte jeg forsigtigt Saga. Hun svarede ikke, sendte bare det der er-du-vanvittig blik, og jeg vidste med det samme at psykisk havde hun allerede udforsket halvdelen af den nært liggende skov.
"Jeg bliver her" sagde jeg og prøvede at lyde overbevisende. Overbevisende. Ha! Det var måske så meget sagt, for lige nu var jeg smadder bange for at vi ville blive strandet her for evigt.
Saga vendte øjne af mig, og jeg satte mig ned på en bænk på stationen.
"Du bliver bare her" hvordan kunne hun altid virke så sikker i alt hun gjorde... Vent hvad!? Lade MIG (den største bangebuks på kloden) blive tilbage, ALENE, midt inde i en stor skov, klokken otte om aftenen!
Saga vendte om på hælen og begyndte at gå.
"Vent! Jeg kommer nu!" Hun ville få hævn for det her!
***
"Øhmmm..." Jeg så frustreret og bange omkring mig. "Saga jeg VIL tilbage nu"
"Nej... Jeg skal... Træer..." Nogle random ord, og ikke afsluttede sætninger hørtes henne fra Saga.
"JEG SKAL TISSE!!!" Råbte jeg til hende. Jeg skulle ikke det mindste smule tisse. Jeg ville bare tilbage til min kuffert. Jeg var bange, og jeg mente selv at vi havde gået forbi det samme træ MINDST 4 gange.
"Gå om bag den der busk. Her kommer ikke nogle." Hun pegede mod et buskads. Åh den lille lort! Jeg sendte hende mine dræberøjne.
Vi havde gået i et par minutter mere da en bumlende lyd hørtes lidt til højre for os, så vi skyndte os derhen.
Det var en mørk vogn der blev trækket af to brune heste, og en mand styrede vognen. Det så ikke ud som om der sad nogen der inde, men der var tre kufferter og... HVAD??? MIN lyseblå kuffert var spændt bag på vognen. Ingen skulle tage mine ting, så jeg løb så hurtigt jeg kunne mod vognen.
"STOOOOP!!!" Råbte jeg, men der skete ikke noget.
"STOOP!!! Prøvede jeg igen højere. Og hestevognen stoppede langsomt. En mand med gråt hår og helt lyseblå øjne, så spørgende på mig.
"Kan jeg hjælpe dig med noget?" Sagde han spørgende og løftede et øjenbryn.
"Hvorfor har du taget min og Sagas tasker?" Svarede jeg og efterlignede hans undrende tone.
"Er du Mie?" Jeg nikkede bare hvor vidste han mit navn fra? Din kuffert DUMMIE! Svarede mit hoved provokerende. Udefra lignede jeg nok mest et stort spørgsmålstegn.
"Er i ikke blevet ansat på Rosengave?"
"Ahhhhh..." Svarede jeg rødmende, hvordan kunne jeg have været så dum. Manden åbnede døren for os, og vi satte os ind.
°°°°°
Hey!💟🎀
1.000.000 gange tak for alle der læser med!
140 visninger (WOW) det betyder virkelig meget for mig!💕
Endnu engang tak for alle der læser med, stemmer og kommentere!
Ses
-The Fourth Angel📓😘
YOU ARE READING
En Have Fuld Af Ord (Incomplete)
Teen Fiction"Jeg hedder Mie, jeg er 16." Sådan ville Mie selv beskrive sig, BASTA! *** Sammen med Saga tager hun ud i midten af Nowhere hvor de lever med to andre unge mennesker hele sommeren. Hvilke ting holdes hemmelige omme bag de gamle mure på Rosengave? Og...
