Genopdagelse

Kapitel 6

Jeg følges med Julie, Rebekka, Carla og Anne-Marie mod en af Odenses opholdssteder for unge. Jeg har aldrig været der før, men Rebekka fortalte, at der var bordtennis, pool bord, PlayStation, minigolf, mulighed for at male, en lille kiosk og meget mere. Det er Carlas far, som står for stedet, derfor kan vi få gratis indgang.

"Hvor mange bliver vi?" spørger jeg pigerne.

"Det er et meget godt spørgsmål, tror de kommer fire drenge, men det er lidt forskelligt" svarer Julie.

"Tror I, at jeg har mødt nogen af dem?" spørger jeg så.

"Nej, det tror jeg faktisk ikke, men du har nok set dem. Enten i byen eller til privatfester" svarer Carla.

"Din kæreste kommer, ik'?" spørger jeg Anne-Marie. Hun er den, jeg har snakket mindst med af de fire piger, og jeg ved ærligt ikke, om hun kan lide mig.

"Jo" svarer hun kort for hovedet.

"Hvor længe har I været sammen?"

"Snart tre år" svarer hun lidt stille.

"Wow! Det er godt nok langtid. Godt klaret" siger jeg begejstret. Hun smiler et lille smil til mig, hvilket jeg ser som en personlig sejer.

Vi ankommer til stedet, Rebekka, Anne-Marie og jeg sætter vores cykler, og vi går ind ad en mærkelig bagindgang. Vi kommer ind i en hal, som er fyldt med unge mennesker. Jeg har det helt mærkeligt med, at jeg har boet så tæt på det her sted, i mange år, uden at kende det. Det er som om, at jeg opdager en hel ny del af Odense. Nogen sidder og spiser ved nogle border, mens andre spiller kortspil, sportsspil eller computerspil. Det ligner at et par stykker laver lektier, tegner og maler mens andre hører høj musik. Der er en minigolfbane, pool-borde og bordtennis. Stedet er fyldt med god stemning, og man bliver selv i helt godt humør over at være her, bare i få minutter. På en af væggene er der malet fede kunstmalerier, med graffiti. Som Rebekka fortalte, er der en lille kiosk, med massere af kunder rundt om, det ligner de tjener godt.

"Wow, det her sted er fantastisk" siger jeg helt vild af begejstring.

"Ja, er det ikke?" siger Rebekka.

"Når det er godt vejr, er der også et kæmpe udendørsareal, som bliver brugt" siger Carla.

"Hvordan kan det være, at jeg aldrig har hørt om dette sted?" spørger jeg.

"Det er ikke helt let, at få adgang, man skal kende nogen, som har indflydelse, på den ene eller den anden måde" svarer Carla, og jeg kan høre, at hun føler sig helt stolt.

"Se, der sidder de andre?" siger Julie og peger over på fire drenge. Min første tanke er, at de er nogle hårde fyrer, lidt Brian-agtig. Ham der er mest i øjenfaldende er den største af dem. Han er stærk kan man tydeligt se, og i mit indre øre, kan jeg hører hvordan Tobias ville gøre grin med, hvor meget tid han bruger i fitness. Jeg bliver sur på mig selv, over min tanke om Tobias, han er fortid, minder jeg mig selv om, og kigger nærmere på den store fyr. Han har tatoveringer ned af begge arme, og er typen, jeg normalt ville gå uden om, hvis jeg så ham på gaden eller i byen. Han sidder ved siden af en mere lille og spinkel dreng, som næsten ser utilpas ud. Overfor dem sidder de to andre. Den ene falder mig meget i øjnene, og det undre mig, at jeg ikke så ham som den første. Han er lidt mørk i huden, minder mig lidt om Julies hudfarve, og han har mørkt krøllet hår. Mine øjne hviler på ham i noget tid, et eller andet ved ham, har min opmærksomhed. Til sidst skifter mit blik til den sidste dreng, ham kan jeg genkende, men jeg ved ikke hvorfra. Han er den blegeste af dem, men det komplimenterer godt til hans næsten sorte hår. Han har fuldt sort tøj på, men man kan se spidsen af en tatovering komme op af hans hals. Jeg kigger på Anne-Marie, hvem af dem, er mon hendes kæreste?