Kapitel 5

10 2 0
                                    

Da jeg møder op i skole om mandagen, er jeg i klart bedre humør, end jeg var før weekenden. Jeg har været sammen med Julie, Carla, Rebekka og Anne-Marie næsten hele weekenden. Jeg er ikke helt lost længere, jeg har igen nogen at spise frokost med.

Når jeg kommer ind i klassen, snakker alle om den vilde bytur i fredags. Mark har spæret en plads til mig, ved siden af ham selv, så jeg ender med at sidde mellem ham, og en der hedder Frederik.

"God morgen Simone" siger Frederik og ugler op i mit hår. Jeg griner til ham, og prøver at få ham til at stoppe. Jeg har kendt Frederik længe, selvom han er et år ældre end mig, og gik på en anden skole, har vi altid haft det godt sammen. Det var faktisk ham der introducerede mig til Tobias.

"Er vi glade i dag?" spørger Mark og smiler stort til mig.

"Ja, det er vi. Prøv at kig ud" siger jeg og peger ud ad vinduet "det er en klar dag, og jeg har cyklet i skole" siger jeg stolt.

"Det var godt, så kan du endelig forbrænde nogle kalorier" siger Frederik drillende og jeg slår ham let på armen.

"Var det godt i byen?" spørger jeg dem om, og begge deres ansigter lyser op.

"Ja, det var mega fedt. Du skulle have set Frederik, han var helt væk" siger Mark og griner.

"Ej hvor godt, fik i scoret?" spørger jeg og Frederik bliver helt rød i hovedet.

"Du kender Frederik" siger Mark "han kigger altid efter damer"

"Men lykkedes det så?" spørger jeg spændt.

"Ja" siger Frederik og ser fjoget ud.

"Han havde en trekant" tilføjer Mark og bryder ud i grin, og jeg begynder også at grine.

"Fortæl fortæl fortæl" siger jeg begejstret til Frederik.

"Der er ikke så meget at fortælle" siger han og bliver seriøs igen.

"Hvad mener du?" udbryder jeg "der er da mange ting at fortælle. Var det med to piger, eller en pige og en dreng?"

"En pige og en dreng" svarer Mark på mit spørgsmål og griner af Frederik.

"Uhh" siger jeg spændt "sådan rigtigt drengerøvs stil. Hvem var drengen?" spørger jeg. Frederik bliver helt alvorlig igen, han kigger på Mark og de udveksler nogle blikke. "Ej, come on" siger jeg til dem "sig det nu bare".

"Er det ikke lige meget" siger Frederik "princippet er bare, at både drenge og piger falder for mig" siger han og blinker til mig.

"Kom lige ned fra din piedestal" siger jeg smilende til ham. Frederik er ikke den pæneste dreng på kloden, men de fleste piger er vilde med hans charme og selvtillid.

"Bare prøv Simone, det kommer han aldrig" siger Mark til mig.

"Ej, men sig det nu. I kan ikke fortælle mig sådan noget, uden at fortælle hele historien" siger jeg og prøver igen at få gossipen ud af drengene.

"Det er lige meget Simone" siger Frederik.

"Ej, lad nu vær" siger jeg og kigger seriøst på dem.

"Du kommer ikke til, at kunne lide det" siger Mark, og kigger spørgende på Frederik.

"Nej, vi prøver bare at beskytte dig" siger Frederik kærligt. Sandheden rammer mig som et skud, hvor er jeg dum, at jeg ikke havde set det noget før.

"Tobias?" spørger jeg lavt, og deres reaktion giver mig svaret "det siger bare så meget om ham. Tænk, at han ikke tager lidt hensyn" forsætter jeg mest for mig selv.

GenopdagelseWhere stories live. Discover now