In your dreams 2 (pause)

7

Dagene op til Liams afsked var forfærdelige. Altså selve dagene var ikke forfærdelige fordi vi tilbragte hvert eneste sekund sammen, men selve tanken om at han skulle afsted var forfærdelig.

Liam gjorde hver dag speciel for mig. Hver morgen lavede han morgenmad til mig og bragte det op til min seng. En af dagene tog vi i legeland hvor vi sad i pariserhjul og snakkede. En anden dag sneg vi os ind i et observatorium og kiggede på stjerner. En aften fik jeg også lov til at lægge makeup på ham og vi lavede ansigtsmasker mens vi så romantiske komedier. Jeg havde nydt hvert eneste minut af det hele hvilket faktisk gjorde mig endnu mere ked af det.

Det var blevet mig og Liams sidste aften sammen og vi var på vej mod skoven. Vi havde ikke brugt dagen sammen da hans footballhold holdt en afskedsfest for ham. Det var nu blevet aften.

"Liam, hvor skal vi hen?" spurgte jeg grinende. Han sagde ikke noget men efter et øjeblik sagde han at jeg skulle lukke øjnene.

Da han sagde at jeg kunne åbne dem igen, tog jeg hænderne forbløffet til munden. "Liam!" udbrød jeg. Han stod smilende og holdt om mig. "Gud, det er smukt!" Jeg betragtede hvad han havde opstillet. Tæpper, puder, lyskæder og lækkerier. Det var som taget ud af et Pinterest billede. Liam krammede mig bagfra og kyssede min hals. "Tænkte nok du ville kunne lide det," hviskede han. "Lide det? Jeg elsker det!" råbte jeg. Jeg flettede mine fingre i hans og vi satte os ved tæpperne. Liam havde købt pizza og vi brugte de næste to timer på at snakke, hygge og bare nyde hinandens selvskab. Jeg var et øjeblik fra at glemme Liams rejse, men det lå altid bagerst i tankerne.

Et år. Et fucking år skulle han være væk. Væk fra mig. Jeg blev ved med at se på den lyse side, men det var svært. Selvfølgelig var det svært. Det er ikke ligefrem let at give slip nogen man elsker. Jeg vidste jo godt at det her var Liams drømmeskole. Jeg behøvede heldigvis heller ikke at være bange for at Liam mødte piger da det var en drengeskole, men jeg ville bare komme til at savne ham så forfærdelig meget.

"Hey, hvad er der galt?" spurgte Liam da han opdagede jeg ikke havde sagt noget. "Jeg kommer bare til at savne dig," sagde jeg. Liam knugede mig hårdt ind til ham. "I lige måde!" "Du har bare ikke at møde piger," sagde jeg med et smil. "Tror du jeg for tid til det? Jeg skal koncentrere mig hundrede procent!" grinede han. Jeg smilede tilbage. Jeg kunne godt stole på at han ikke ville møde nogen, men jeg kunne ikke stole på hvad de andre piger ville gøre. Liam var sindssyg, overdrevet lækker. Det mente jeg også langt før vi kom sammen. Bare glem det, Inanna.

"Klar til en god nats søvn?" spurgte Liam da vi kom ind i hans værelse. Jeg smilede til ham. "Ikke helt," sagde jeg. "Vi skal tidligt op i morgen-" Jeg afbrød med et kys. "Det er din sidste nat. Jeg vil fortryde det hvis vi ikke gjorde det nu," sagde jeg og rev nærmest Liams trøje af ham. Liam smilede skævt og smed taskerne med det samme. Han trykkede sine læber hårdt mod mig mens vi tog tøjet af hinanden. Jeg ville ønske at jeg havde undertøjet på som Liz og jeg købte men så tænkte jeg på at det var Liam og han var lige meget med hvad jeg havde på.

"Det var fantastisk," hviskede Liam noget tid senere i mit øre. Hans hænder blev ved med at kravle rundt om min krop. Jeg drejede hovedet mod ham. "Synes du?" spurgte jeg smilende. Det var min første gang og jeg var så nervøs for at jeg måske havde gjort et eller andet forkert. Liam var jo en kæmpe fuckboy før han kom sammen med mig og havde sikkert haft sex med utrolig mange. Jeg håbede ikke at jeg skuffede ham. Eller at han fortryd. "Ja. Så meget ventetiden værd," bekræftede han og kyssede mig. Jeg var stadig ikke helt overbevist. Han så indgående på mig. "Jeg håber ikke du har følt dig forpligtet til det her, Inanna. Du ved vel godt at jeg vil vente så lang tid det tog før du blev klar, ikke?" Hans stemme var så blid, hans øjne var så smukke og jeg følte mig som den heldigste pige i verden. "Ja. Det ved jeg," nikkede jeg. Liam smilede. "Godt. For det er sandt. Ret fedt vi gjorde det nu, men stadig. Jeg vil vente en hel livstid for dig. Jeg vil gøre alt for dig, Innana."

Så bliv.

"Du er den bedste, ved du godt det?" sagde jeg i stedet og kunne ikke fjerne mine øjne fra ham. Hvornår var jeg blevet så fandens heldig? "Selvfølgelig ved jeg det," sagde Liam og rullede øjne. Vi lo begge. "Men seriøst. Lad os sove. Vi har en lang morgen foran os."

"Behøvede du at minde mig om det?"

Liam kyssede mig og ignorerede hvad jeg sagde. "Jeg elsker dig."

"Jeg elsker også dig," sagde jeg og så lagde vi os til at sove.

Vi lå sammenfiltret i hinanden og han holdt mig tæt ind til sig. Vi skulle tidligt op i morgen fordi Liam fly fløj omkring syv om morgenen. Det var stadig så surrealistisk for mig. Jeg følte at det var i går Liam reddede mig fra børnehjemmet og nu skulle jeg bo alene i hans enorme villa. Matteo var her selvfølgelig også. Matteo.

Jeg var ikke meget for at indrømme det, men siden vi flyttede ind hos Liam havde Matteo ikke været den samme. Vi hang aldrig ud mere eller snakkede og han virkede så fjern. På en måde glædede jeg mig til at få mere tid med ham. Vi kunne gå rundt i byen. Matteo havde ikke set så meget af byen fordi han ikke rigtig kendte nogen, men Liam havde jo vist mig hver en lille krog ved byen. Vi kunne også tage Tommy med. Jeg havde ikke set ham i hundrede år. Vi kunne også finde nogle af de andre fra børnehjemmet. Pludselig blev jeg helt varm om hjertet ved mine nye planer. Ja, Liam var væk i et år, men det ville komme til at gå hurtigt. Ja, jeg ville savne ham, men vi ville facetime hver dag. Det kommer til at gå som smurt. Jeg ville ikke engang nå at blinke.

Jeg klæbede mig endnu mere til Liams krop og for første gang siden Liam annoncerede sin rejse, følte jeg mig ikke helt fortabt.

O M G lang tid siiiiiden. Jeg har ikke rigtig haft motivation til denne historie, i sær ikke når jeg er så fokuseret på min fremtidlige wattpadbog og min julekalender, ihhh.

Arghhh, Liam skal rejse. Kommer til at savne ham. Han er så sød. Hvad tænker I?