Kapitel 2

66 2 1
                                    

Ikke alle forandringer fryder

Madison Wyatt


Da vi vågner ligger Bryson imellem Aaron og jeg. Han ligger og  snakker hvilket er det sødeste jeg nogensinde har set, han er ikke så gammel endnu så selvfølgelig er det ikke ligefrem rigtige sætninger han får fremsagt, men det lyde og enkelte ord, og det er i hvert fald bedre end ingenting.

,, Vågn op sovetryne" Hvisker jeg til Aaron som sover på en madras, efter lidt tid vågner han op. Han gnider sig i øjnene og gaber højt, Bryson vågner og begynder at græde. ,, Aaron." Sukker jeg irriteret og tager Bryson op og begynder at vugge rundt med ham i mine arme, han undskylder hurtigt og får taget hverdagstøj på imens jeg skifter Bryson. Klokken er kun seks så jeg tager nogle sorte rippede jeans på og en varm sweater, jeg finder barnevognen frem og skriver en seddel til min mor om at jeg er ude med Bryson. Aaron faldt i søvn igen efter han lagde sig med sin telefon i min seng, så vi listede bare ud.

Vi køre lidt rundt i parken som ligger en halv time fra mit hus. Da jeg vil købe en vand til Bry taber jeg min pung og støder ind i en som begynder at bande af mig. ,, Så se dog hvor du går din-" han stopper. ,, Oh, du en pige" jeg sukker og samler min pung op uden at få øjenkontakt med den fremmede.

,, Godt set din, måske du burde købe briller så du kan se hvem du faktisk støder ind i, jeg går faktisk med en baby her." Siger jeg irriteret og uden at bande af den fremmede. Han undskylder hurtigt og giver mig sit nummer af en eller anden grund før han hurtigt går videre og over til en bil, jeg sukker og begynder så småt at gå hjemad efter en halvanden timers tur. Da vi er hjemme åbner Aaron døren med et trist ansigt, jeg lægger Bry ned i sin seng og snakker lidt til ham indtil han falder i søvn.

,, Hvad sker der" Spørger jeg bekymret Aaron om efter vi har lavet kaffe og sat os i sofaen. ,, Det din mor," starter han ud med, jeg føler hvordan jeg holder vejret og han fortsætter, "hun endte i en bilulykke Maddie og, hun klarede den ikke" Jeg sætter mig ned i chok, da tårerne begynder at presse på lader jeg dem sive ned af mine kinder, hvordan kan hun bare være væk, jeg forstår det ikke.

,, Men hvordan?" Stammer jeg lavt. ,, Hun var hjemme i morges" Jeg ser op på Aaron som sætter sig ved siden af mig og lægger sin hånd på min ryg.

,, Hun var ikke hjemme Maddie, hun havde skrevet en besked, hun skulle ud og hjælpe en gammel veninde som var syg. Men så i nyhederne at hun var endt under en lastbil som var skredet og væltet på grund af is på vejen" Jeg græder endnu mere, tanken om ikke at have sagt farvel til min mor, eller at jeg elskede hende, det sidste jeg havde set var at hun havde smilt til os, og bagt småkager. Jeg lægger mit ansigt i mine hænder og hulker indtil Aaron trækker mig ind til ham og jeg begynder at græde endnu mere. Hun er faktisk væk.

,, Jeg ved det ikke er til megen hjælp Mads, men du kan sagtens bo hos os indtil du har fundet en bedre og længere varig løsning for du og Bryson." Jeg nikker bare og græder videre, det bliver så hårdt at flytte, at flytte mors ting, og sælge huset, se hendes ting igennem og endda smide noget ud eller sælge det, tanken får tårerne frem igen.

꧁꧁-꧂꧂

Author Note: Ved godt dette kapitel måske er lidt kedeligt men syns nu alligevel at det er ret sødt indtil Maddie's mor dør selvfølgelig.
Bare rolig, kapitlerne bliver længere, men vil bare ikke ødelægge dem ved bare at skrive mere på for at skrive noget. Hvis i forstår.
Ordtælling: 675

Skrevet: 05.10.19
Udgivet: 17.10.19

Redigering: 03.10.2022

Deep DesireWhere stories live. Discover now