Flyet landede enlig. Det lange tur havde taget hårdt på mig, og jeg var så træt. Sagen var bare den jeg kunne aldrig sove når jeg rejste med fly, fordi jeg altid var alt for nervøs.
Jeg fik mine kufferter, også gik det ellers ud på at finde Mark. Der var så mange mennesker det var svært at finde ham, men pludselig var der en der råbte mit navn. Det var bare ikke Mark. Jeg stoppede op og kiggede forvirret rundt. Pludselig så jeg ham komme løbende mod ham, sammen med en anden mørk håret dreng.
"Hey stump." Grinede han og trak mig ind i et kram. Jeg stønnede irriteret over hans brug af mit øgenavn, som jeg havde fået grundet min lave højde. Jeg var sølle 161 cm, mens han var 185.
"Hey..." Det var tydeligt i min tone jeg var træt. Jeg så mod den anden dreng som en spørgsmål om hvem han var.
"Shawn, Shawn Mendes." Den bløde stemme var så beroligende, og jeg mener det når jeg siger jeg kunne falde i søvn til den. Jeg stod bare og kiggede på ham lidt. Han var utrolig køn, det brune hår og de smukke brune øjne. Jeg faldt helt i staver, og bare kiggede. Min bror trak mig ud af min trance ved at rømme sig, og jeg kiggede med det samme flovt ned.
"Jenni.." Sagde jeg forsigtigt og rækkede hånden frem mod ham. Han tog den, og gav den et forsigtigt klem. Hans hænder var så bløde, og virkelig store. Jeg rødmede fuldstændig og trak hurtigt hånden til sig igen. Min storebror grinede bare af mig, og tog min ene kuffert.
"Skal vi komme afsted tomat?" Jeg rullede bare øjne, og fulgte med ud til deres bil.
Jeg vågnede op i armene på Shawn, men var alt for træt til at gøre noget. Han bar mig ind op i deres lejlighed, som man ville bære en brud. Jeg gemte bare træt mit hoved mod hans brystkasse og faldt i søvn igen.
YOU ARE READING
Lost in Japan || S.M ||
Romance"Shawn..." Mit hjerte bankede som en gal, som han nærmede sig bag mig. "Shawn det går ikke det..." Han kys på min hals stoppede mig midt i min sætning. Jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle gøre, og bed mig selv hårdt i læben. Jeg så bagud og mødt...
