(Martinus' synsvinkel)
Marcus og mig vi har været dumme. Rigtig dumme. Vi har ikke spurgt far om Elena må komme med på tourne og vi har jo ligesom sagt til Elena at hun godt måtte for vores forældre. Nu skal vi bare hjem og spørger ham. Jeg håber lidt at Marcus tager den fordi jeg ved ikke hvordan jeg skal spørger far når vi jo ikke kender hende så godt endnu. Men der er bare et eller andet over hende som jeg kan lide. Jeg tror lidt jeg er ved at blive forelsket i hende.
(Elena's synsvinkel)
Jeg er lige trådt ind af døren og skal spørger min mor. Min mor står i køkkenet og kigger på sin telefon. "Hej mor. Jeg har noget, jeg gerne vil spørger dig om."
"Ja selvfølgelig skat hvad er der?"
"Marcus og Martinus har spurgt om jeg vil med på tourne i nogle dage om 3 uger. Må jeg gerne det?"
"Selvfølgelig må du det skat hvis du gerne vil .Jeg skal faktisk ud at rejse med arbejdet der så hvis du kunne blive ved dem i 2 uger kunne det være fantastisk. Ellers havde jeg nemlig spurgt din moster Klara om hun ville komme og holde øje med dig. "
"Jeg kan prøve at skrive til Martinus om det er okay"
Jeg tog min telefon frem og skrev over snapchat til Martinus. Jeg kan godt komme med jer på tourne om 3 uger men min mor er ikke hjemme så kan jeg være med jer i 2 uger?.
Jeg kunne se at Martinus var på da han bimoji figur var nede i hjørnet af chatten.
(Martinus' synsvinkel)
Jeg havde sent Marcus ned for at spørger far om Elena måtte komme med. Men tjekkede jeg lige snapchat. Jeg fik en besked fra Elena. Det må være hendes svar på om hun kan komme med. Jeg åbnede hendes snap og læste snappen. Jeg måtte vente med at svare til Marcus havde fået et svar fra far men jeg mistede hurtigt tålmodighed og endte med at gå ned for at hjælpe ham. Jeg gik ned af trappen og så at Marcus ikke var nogen steder i nærheden af de andre. Han var ude i køkkenet og de andre var i stuen så endten havde han fået et svar eller også havde han glemt det og var blevet sulten. Det sidste lyder nok mest som Marcus. Og selvfølgelig havde jeg ret for da Marcus så mig fik han store øjne og var på vej mod stuen.
"Vent Marcus jeg synes vi skal spørger sammen?" spurgte jeg.
"Ja okay det kan vi godt" sagde han lettet.
Vi gik fælles ind i stuen. Side om side: Together. Det kunne godt se lidt farligt ud som om vi skulle til at fortælle vores far at vi var dødelige syge. Han fik også store øjne da vi gik over mod ham. "Bare rolig Pappa der er ikke noget i vejen. Jo kun asfalt ej dårlig joke. Vi ville bare spørger om Elena fra vores klasse gerne måtte komme med os på tourne her om 3 uger." spurgte jeg.
Far kiggede lidt mærkeligt på os "Elena er det hende pigen der var her hjemme i går?"
"Ja Pappa hende Elena. Hvor mange andre kender du som hedder Elena?"
"Det ved jeg ikke nok kun hende men skulle bare være sikker" sagde far grinende.
"Og selvfølgelig må hun da komme med hvis i vil have hende med. Har hun fået lov og hvor lang tid skal hun være med os?
"Ja Pappa hun har fået lov og har spurgt om hun må være med i 2 uger?" svarede jeg
"For min skyld må hun gerne men så skal i også være lidt mere sammen med hende inden vil gerne lærer hende lidt bedre at kende før at hun skal bo med os i 2 uger"
"Det kan vi godt forstå. Spørger om hun vil med os hjem nogen af dagene i ugen"
Jeg tog min telefon frem og gik ind på snapchat for at svarer hende.
Hej Elena Har snakket med min far og han siger du er velkommen i de 2 uger men han gerne vil have vi er lidt sammen med dig så han kan lærer dig bedre at kende så kan du være sammen i løbet af ugen"
YOU ARE READING
People Grow Stronger
Fanfiction"Martinus du kan ikke have følelser for mig, det kan du altså ikke." "Hvorfor kan jeg ikke det Elena? Kan du da ikke lide mig?"spørger han stille. Jeg går frem og tilbage indtil en tanke slår mig. Jeg kan lide Martinus. Jeg kunne ikke forstille mig...
