What a girl!? ( På dansk )

T H R E E

- Please.. sig at jeg vil få et godt år!-

Samantha

" Samantha for sidste gang du skal op!. " Lyder min mors stemme nede fra trappen.
Crap.. jeg kan ikke overskue det her.. hvem fanden valgte at skole skulle være så helt ekstremt tidligt..
Men idag er jo en special dag! Special og special..
Første dag på ny skole! Faktisk ikke noget nyt.. wuhuuu mit liv er fantastisk..

Med en utrolig feminin lyd vælter jeg ud over min bløde dobbeltseng og lander på min elskede wingman. Gulvtæppet..
Egenligt lidt sad at en genstand lavet af fluffy pels er min wingman.. but i guess.. bedre end ingenting..

Jeg for rejst mig op og kæmpet mig hen til tøjet jeg lagde frem i går.
Så lægger jeg lidt basic make-up og lader bare mit hår hænge løst.

Jeg stryger mit mørke blonde, lange hår igennem og løber så ned af trapperne.
" Godmorgen solstråle! " Smiler min mor.
" Godmorgen! " Smiler jeg og snupper en bolle fra risten.
" Klar til første skoledag? " Griner min far.
" Det bliver man aldrig! " Sukker jeg og smører marmelade på bollen.

Efter at havde spist og alt det, snupper jeg mine høje støvler på og går ud til min bil.
Eftersom vi har boet i USA har jeg haft kørekort i 2 år.. og som 18 årig kan man vel heldigvis køre bil..
Så sætter jeg mig ind i min dejlige bil og kører mod skolen.

Idet jeg parkerer, kan jeg allerede se folk kigge. Super..
Jeg stiger ud af bilen og møder en masse blikke.
Har de aldrig set et menneske?.. igen føler jeg mig som en grøn smølf..
Jeg låser bilen og går igennem skolegården.
" Hey smukke! Brug for hjælp!? " Den stemme glemmer man ikke med det samme..
Cameron Hill.. Og som jeg lige troede at det var slemt at stå op om morgenen..

" Nej tak! " Jeg smiler falsk og åbner døren.
Jeg kan med det samme høre snakken i gården. Guys nu ved i det.. jeg er en grøn smølf..
" Sikker!? " Griner Cameron og kommer løbende med et slæng efter sig.
Perfekt.. nu mangler vi bare mean girls slænget og så er vi klar til en Netflix serie..
" Ved du hvad? Jeg er faktisk kun sikker på at hjælpen ikke skal være fra dig! " Jeg går roligt videre.
" Uhhh..! " Kommer det fra de andre drenge og et lille smil popper op på mine læber.

Jeg fandt faktisk okay hurtigt kontoret, fik et skab, koden til skabet, bøger og et skema.
Så nu til det værste! At skulle præsenterer sig selv...
Hvem har opfundet det..? Måske en eller anden social freak.. eller personen der opfandt skole.. eller.. myg..
måske enda personen der opfandt tortur.. idk.. alle ting er en mulighed her..
Jeg banker stille på døren, og den bliver åbnet af en lille, ældre dame.
" Hej min pige! Du må være Samantha Smith Beck? " Smiler hun.
" Jeg er Frk. Metalias, men bare kald mig Metta "
" Hej!.. " Smiler jeg.

Jeg bliver så vist ind i klassen og kigger hen over flokken.
Som det heldige menneske jeg nu er, sidder Cameron blandt dem med et selvfedt smil. Er det nu jeg bare løber?
" Samantha vil du ikke fortælle lidt om dig selv? " Smiler Metta.
" Jeg hedder Samantha Smith Beck.. jeg er 18.. har boet i Danmark, Frankrig og USA... " Jeg trækker på skulderen med et smil.

" Tak min ven! Du kan bare sætte dig ved siden af Amalia " Smiler Metta.
Hun peger på en pige med rødt hår og massere af fregner.
Jeg smiler til pigen og sætter mig.

Et kæmpe smil går mig i møde fra hende og timen begynder.

Okay første time var faktisk fin!.
Men nu er det frokost og hvem skal jeg så lige sidde sammen med..
Mine tanker bliver afbrudt da jeg rejser mig op fra stolen.
" Hej! Altså jeg hedder som sagt Amalia, men kald mig Malle! " Smiler pigen.
" Hej.." Griner jeg.
" Du kan sidde sammen med mig til frokost hvis du vil? Altså normalt sidder jeg med mine veninder, men du kan da bare sidde med! Du virker vildt sød!? " Shit mand.. jeg har aldrig mødt nogen der kunne tale så pokkers hurtigt..?
" Det vil jeg vildt gere.. " Jeg sender hende et stort smil og så begynder hun ellers at trave ned mod kantinen.

Da vi kommer ind i et ret så stort rum, som tydeligvis er kantinen, styrer Amalia målrettet mod et bor hvor der sidder 2 piger.
" Piger det her er Samantha! " Smiler hun.
Jeg sætter mig ned ved siden af Amalia og møder et smilende ansigt og et mere neutralt et.
" Du er hende den rige ikke? " Griner hende med det neutrale ansigt.
Hun har sort, langt, glat hår og er ret bleg. Samt store, brune øjne der er til at dø for og lange røde negle.
" Mari! " Hviner den anden pige.
" Sådan taler man ikke! Undskyld altså Mari er øhm... ret så kold! Jeg hedder Fiona men kald mig Fio " Den brunhårede piger kigger skeptisk på Mari og smiler så til mig. Fiona er en smule buttet men på den søde måde, har kort, tykt, brunt pagehår og de sødeste smilehuller.
" Århh det er fint.. Dejligt at nogen siger det ligeud!. Og jo det er jeg.." Jeg smiler til dem begge og et lille smil popper frem på Mari's læber.

" Så lad mig lige høre.. du har både boet i USA og Frankrig..? " Udbryder Fio nysgerrigt.
" Mmmmh.. Frankrig var kun i 2 år.. men jeg har boet i USA siden jeg var 4 år.. " Smiler jeg imens jeg prøver at få noget af min sandwich ned.
" Jeg gad så godt at bo i USA " Udbryder hun og sender mig et grin samt store øjne.
" Lad os så høre om du har en eller anden hot boy fra USA på slæb.. " Griner Malle.
" Nope.. jeg er ikke ligefrem langdistance typen.. " Griner jeg og ryster på hovedet.
" Så du havde altså en kæreste..? " Smiler Mari og indhalerer et par pastaer.
" Sådan et år før jeg flyttede hertil var jeg kærester med en hottie ved navn Brad.. men da Brad var mig utro bad jeg ham om, at skrotte bip op.. " Sukker jeg og ruller med øjnene.
" Omg.. hvem fanden ville være dig utro!? " Udbryder Malle med vantro øjne.
" Hvem ville ikke dø som en krop som din.. " Sukker Fio grinende.
" Nar.. " Er Mari's bidrag til Brad.
" I den grad.. " Smiler jeg.

Efter at have sludret som alt mellem himmel og jord bliver vi nød til at gå ned til næste time for ikke at komme for sent.

Heldet var med mig, Allerede venner!

----
Kapitel 3!🦋
Tusinde tak for at i læser med💫
Der kommer nyt afsnit i morgen og torsdag🍀✨💫
Hvilken er pigerne i Samantha's nye vennegruppe vil i sige at i var?🙈

Smider gerne en stjerne✨