Iskold

Hvisken i biblioteket

Jeg går hen mod den nærmeste bogreol. Jeg for en underlig fornemmelse, det er som om at noget trækker i mig, at der er noget der vil have min opmærksomhed. Jeg rynker på panden, men giver så ind for trangen til at følge mit instinkt.
Mine hænder kører roligt over de tykke bøger i den brune træreol, mens jeg langsomt fortsætter. Højre, venstre, højre, venstre, højre stop. Jeg stivner på stedet. Vildt nok. Uden at tænke over hvor utroligt underligt og måske en anelse mystisk det alt sammen er, vender jeg mig om og trækker med et lille anstrengelses støn et stor lædderindbunden bog ud. Jeg kigger ned på bogen. Hvad nu? "kors og synd", står der med gylden skrift på forsiden. Jeg skal lige til at åbne den tunge bog da jeg bliver afbrudt af en skræp stemme. "Hvad laver du dog med den bog? Du må slet ikke være i denne sektion af biblioteket uden en læres tilladelse!" jeg kigger forskrækket op og vender mig rundt. Der står jeg over for hvad jeg vil gætte på må være verdens mindste dame. Hun kan ikke være mere end 1,3 meter
Jeg må mønstre næsten al min viljestyrke for ikke at bryde sammen af grin. Hvad skulle sådan en lille dame kunne gøre mig? Først nogle timer senere går det op for mig hvor malplaceret den tanke var, hun ville jo ikke på den måde gøre mig noget. "undskyld, jeg er ny, jeg vidste ikke at der var et sted i skolens bibliotek man ikke måtte være" hun kigger mistroisk på mig som for at sige, den køber jeg ikke. Hun tager bogen fra mig og sætter den op på hylden igen. Nu står hun med front mod mig og ser godt gnaven ud. Jeg stirre på hende og ved ikke rigtig hvad jeg jeg skal gøre. Jeg for øjenkontakt med hende og en skarp smerte skyder igennem mit hovede som en missil uden destination. Jeg blinker gispende og så er det overstået.
Det lader ikke til at bibliotekaren, som jeg går ud fra at hun er, ligger mærke til noget. Hun står stadig og sidder mig med sit blik. "hva, har du så tænkt dig at skride fra det forbudte område, eller skal vi stå her hele dagen?" jeg ruller med øjnene og begynder at gå tilbage til det sted hvor Emily havde efterladt mig. Trods mine bestræbelser på at vende tilbage, er det noget der for mig til at stoppe op. Det er først bagefter at det går op for mig, at jeg havde hørt en sige mit navn.
Jeg træder et par skridt væk fra reolen og kigger i den retning jeg mener at stemmen kom fra. Jeg mærker med det samme en vræde blusse op i mig. Der, på anden etage står, de to mest røv irriterende mennesker jeg endnu har mødt. Bi dronningen hende selv og ham Lane idioten fra tidligere. Jeg skal lige til at belære dem om hvor uhøflig og ubehøvlet det er at snakke om andre bag deres ryg, da jeg ombestemmer mig. Det her kunne være interessant. I stedet for at afbryde dem, prøver jeg så godt som jeg kan at tune ind på deres samtale. "Det er jo det jeg ikke ved!" siger ham drengen, som jeg har besluttet mig for hedder Lane. Bitchen fra tidligere sukker utilfreds, "find ud af det, vi bliver nødt til at fikse det her, det var vores skyld at ulykken skete, vi har ikke råd til at miste hende, nu hvor vi endelig har fundet hende." lane drengen nikker "du har ret" De kigger vidende på hinanden og jeg er ved at dø efter at vide hvad fanden det var de mente. En tanker sætter sig fast i mit hovede det så ikke ud som om de overhovedet havde åbnet munden, jeg ryster tanken af mig det må have været afstanden der drillede. Uanset hvad, går jeg fra stedet med en følelse af at have oplevet noget top hemmeligt, noget vigtigt.

Emily står henne ved indgangen,. Da jeg kommer derover smiler hun et stort lidt drillende smil men tænder og det hele. "nå?" siger hun med en spørgende tone "det er godt nok et stort bibliotek" hun fniser og jeg smiler, smittet af hendes gode stemning og humør. Jeg for rystet den underlige følelse som samtalen mellem mine ynglings personer skabte af mig, mens vi styre mod kantinen, mig med den kæmpe stak bøger i hænderne som Emily var så sød at hente til mig.

--------------------------------------------------------
Heiii med jer mine smukke istapper.
Jeg håber virkelig at i har nydt dette kapitel selv om det var virkelig kort....
Vi ses igen i næste kapitel hvor Layla bliver introduceret for skolens klikker.. I'm sorry guys jeg var bare nødt til at have klikker med i historien.

Xoxo eltoldam😘