Be Confident In Your Own Skin | ✔

Afsnit 51. | Følges til ballet & Pandekager og Kaffe

WILLIAM

[Nutid]

Hvor er du Kendell? Jeg er gået tilbage til gymnastiksalen og her er ingen Kendell -rettelse der er ingen herinde. Hvis Dylan var her, ville jeg have dræbt ham. For jeg sværger, ingen røre Maggie og han vil bøde for det en dag. Jeg beslutter mig for at skrive til Kendell og trækker derfor min telefon op af baglommen.

| Besked fra William: "Hvor er du? Få din fede røv herhen!" |

Jeg spidser læberne og ser op på lyskæderne, som jeg så Maggie og Dylan sætte op. Min telefon vibrere i 2 sekunder og stopper igen. Jeg hiver den frem og griner.

| Besked fra Kendell: "Min fede røv? Din ged med gedeskæg på! Kom så herhen til Maggie! For jeg er herinde."|

Hvad laver Kendell inde hos Maggie? Jeg styrter ud af salen og hen til pigernesbygning. Da jeg når derind, sparker jeg næsten hendes dør op og ser de ligger begge på sengen. Sammen?!
Jeg smækker døren og går over til den side hvor Maggie ligger. Kendell skæver op til mig. Maggie bevæger sig, mumler og sover så videre igen. "Shush, Maggie prøver rent faktisk at sove," hvisker Kendell drillende.

"Få din røv ud af sengen og herhen, Kendell!" Giver jeg ham ordre om. Han gør som jeg siger, stiller sig ved siden af mig og stirre også på Maggie.

"Slap af, William. Jeg ved hun er din, men hvis skyld er det? Du har ikke været der for hende? Hun må græde sig selv i søvn lige siden og du ved det bedre end jeg," fortæller Kendell og klapper mig på skulderen.

"Kendell, skal jeg igen informere dig om, at hun blev tævet på grund af mig og det vil jeg ikke have." Kendell vender sig mod mig.

"Hvad er værst? Fysisk smerte eller psykisk?" Jeg undlader at svare og ser hypnotiseret på Maggie. De eneste gange jeg har kunnet falde i staver på Maggie, er vores timer sammen og aldrig så tæt som nu. Jeg stiller mig ned i knæ og stryger noget hår væk fra panden. Hun sveder og håret klæber sig til hendes pande. Der er stor sandsynlighed for, at hun har mareridt, for hun fryser altid og så var hun nødt til at låne mit tøj. Nødt til. Maggie har stadig min pinke hoodie på. "Vil du blive her og stirre på uskyldige Maggie, imens hun sover eller skal vi få os noget mad?"

"Mad. Vi burde også købe noget til Maggie. Når hun vågner."
°

°

Cafe Océane er propfyld igen idag. Vi får os et bord og Sierra kommer hen til os. "Hvad kunne i tænke jer?" Smiler Sierra falsk. Hun har nok smilet meget idag til folk og nu er de bare blevet falske.

"Jeg vil gerne have mig en pandekager og kaffe. Tak."

"Jeg tager det samme." Da Sierra går, følger Kendell hende med øjnene. "Nå? Har du fundet en at følges med til vinterballet?" Maggie, men det kan jeg ikke. Jeg ryster bare hovedet.
"Nå, hellere ikke jeg, men jeg spurgte Maggie." Jeg stirre på ham. Er han seriøst? Spurgte han Maggie?

"Af hvad gjorde du?!"

"Kun som venner selvfølgelig. Hendes hjerte er hos dig desværre. Og.. jeg vil hellere se hende lykkelig med dig end ulykkelig med mig." Jeg smiler. Maggies hjerte tilhøre mig, men kan ikke få hende. Sikke en romance. "Men hun svarede mig ikke rigtig." Det får mig til at smile.

"Du skulle måske spørge Sierra? Hun går ikke rigtig i skole, har Maggie fortalt mig og det vil sige hun aldrig har været til en bal. Hvad siger du? Hun virker utrolig sød." Jeg tænkte måske tage en af Maggies gode veninder med. For det er ikke rigtig nogen på skolen hun er så gode venner med. Og Sierra har jo aldrig været til en bal og alle pigers drømme er at komme til en bal. Det håber jeg ihvertfald.
Det ville måske også være godt for Kendell, da han ikke rigtig snakker med andre piger udover Maggie. Han skal måske komme videre? For det ser ud til at han har forstået at Maggie er min.

Sierra kommer tilbage med 2 tallerkner med pandekager. "Jeg kommer igen med kaffen." Også smutter hun igen. Hun kommer tilbage med 2 kopper kaffe og stiller det på bordet. Lige i det øjeblik hun vender sig rundt for at gå, sker der noget uventet.

"Sierra?" Kendell stemme er klart og tydelig. Folk herinde vender sig mod Kendell, men han ligner ikke en der bemærker det.

"Uhm ja?" Smiler Sierra nervøs og en smule genert? Jeg ser smilende på dem begge, læner mig tilbage og folder armene.

"Kunne du tænke dig at følges med mig til vinterballet på min skole?"

"Mener du det?"

"Tjo, jeg spurgte dig og forventede et svar? Ja?" Griner Kendell.

"Ja ja ja! Omg!" Sierra krammer Kendell og hopper væk. Jeg smiler til Kendell.

"Det gik da ret godt? Jeg blev en smule overrasket? Du gjorde det her og nu. Du skulle måske have kommet med en blomsterkrans til håndleddet." Han nikker og ser tænksom ud på madet. "Måske skulle vi bare spise? Jeg tror jeg har smadret din hjerne," griner jeg, men får stadig ingen reaktioner.
"Okay? Så spiser jeg bare." Jeg tager gaflen op i hånden og stikker ned i pandekagen. Imens jeg stirre på Kendell, tygger jeg langsomt maden. Han er fortabt.
°

°

Vi har købt pandekager og små nutella bøtter ved siden. For Maggie elsker nutella. Kendell banker på hendes dør. Døren åbner efter lidt tid og Maggie står ved døren. Jeg synker en klump og bider mig i underlæben. Hvorfor skal hun også se så nuttet ud, når hun lige er vågnet? "Hej.." starter Kendell akavet. "Sovet godt? Vi har købt pandekager til dig." Han rækker posen til Maggie og hun tager langsomt imod den.

"Vil i med indenfor?.." Smiler hun halvt. Det er ikke et smil der, når op til øjnene og det vil sige det ikke er et ægte smil. Hvilket knuser mit hjerte. Vi går ind og jeg sætter mig på hendes stol. Kendell og Maggie sætter sig på sengen. Jeg stirre på Maggies bevægelser. Hun tager æsken ud af posen, åbner den og smiler. "Hvor vidste du fra, at jeg elsker nutella?" Maggie smiler til Kendell.

"Det gjorde jeg hellere ikke. William fortalte mig det." Maggie ser på mig og jeg ser på hende. Hun ser stadig på mig og jeg ser væk. Jeg kan ikke klare hendes blik, det får mig til at tænke tilbage til da Maggie og jeg skændtes.
Jeg ser ud af øjenkrogen og hun stirre ikke længere på mig. Hun spiser pandekagerne med nutella. Jeg griner og smiler ekstremt meget. De stirre begge på mig. Maggie har nutella rundt om munden. Aww, hun er så nuttet.