Fanget i kærlighedens labyrint

Situationen i træningscenteret

(Kapitel 2)

*Zelines synsvinkel*

Galla festen var i denne her uge og drengene skulle invitere en pige ud. Jeg regnede med at jeg fik et match for Alexander havde jo trods alt givet mig sit nummer. Hele weekenden har jeg siddet og onlineshoppet efter gallakjoler. Jeg fandt en god en tilsidst, men det betyder også at må træne min booty. 😙 Jeg havde aftalt med mig selv at jeg ville træne dagligt så min ass kan blive gebommerlig! Jeg tog mine Nike Pro shorts med booty cuts på og en stribe gaffatape som overdel. Jeg tog en mirrorselfie #freetheboob #getfit skrev jeg og lagde det på min Snapchat story. Nede i centeret  begyndte jeg at lave dybe squads, imens jeg hørte Taylor swift. Hendes sange har fået mig gennem hårde tider, som fx. den gang min mor tog min telefon fra mig i 2 timer. 😭 pludselig blev døren slasket op med et brag. Der stod Alexander i en stram heldragt med cutout til hans sixpack og nipples. Jeg bed mig i læben. Jeg havde set dragten før på eBay, og overvejede at købe den. Det ville være #coupégoals! Han vendte sig om og begyndte at lave squads i døråbningen. Folk skulle forbi, men han flyttede sig ikke. Stoffet strakte sig så meget at man kunne se han baller igennem det. Jeg kunne skimte en tattoo. Der stod Zeline... Den så meget ny ud.
Hver tå havde sin egen "sok" og hans hætte sad stramt om hans hoved så man kun kunne se ansigtet og ørene der stak ud af hullerne på siden. "Jeg er ikke desperat", råbte han desperat. Endnu en latexklædt skikkelse kom til syne i døren. "Jeg tror det er Wiliam fra min fysik/kemi klasse", kom jeg til at skråle. "Upzzzzzz, det var pinligt hahhahahha", sagde jeg. Ingen svarede mig. William var albino. Han havde lyst nærmest hvidt hår og røde stirrende øjne. Lige min type!
De stod ved siden af hinanden som de tre musketerer, bort set fra at den ene var død. De var jo kun to!

*Wiliams synsvinkel*

Pis og lørt! Der var en anden der havde købt den samme dragt som mig. Alexander! Altså jeg var ikke så skeptisk for den stod ret godt til hans brune hår, men alligevel. Nu var der en jeg skulle konkurrere med... hvis jeg vandt skulle han sidde i min kælder i en aflåst celle ved siden af Zeline.
Jeg tænkte alle nok havde drømme om at have folk i sin kælder. Måske tog jeg fejl, men alle har jo deres egen meninger.
Drengen i dragten ved siden af mig lavede sqauads. Hans baller hoppede op og ned som fler farvede gummibolde på et lysebrunt trægulv. Under det tynde lag af latex kunne jeg se en tatovering. Det var nu ret svært at se hvad den forestillede, for hans booty bevægede sig i ekstreme ensformige ryk. Jeg læste et bogstav for hver gang den kom imod mig. Z...E...L...I...N...E. Zeline!
Jeg måtte også få den tattoo. Måske kunne jeg barbere mine øjenbryn af og erstatte dem med hendes navn. Eller jeg kunne få det tatoveret på mine øjenlåg. Så hver gang jeg lukkede mine øjne ville folk se min kærlighed til hende.
Jeg begyndte at lave dybere squads end Alexander, så min numse næsten ramte gulvet. Min stive blik ledte efter Zelines smukke syltedeagurks farvede øjne. Sådan nogle havde jeg altid drømt om at kikke ind i. Alexander sprintede hen til vægtene. Han greb en 2 g. vægt og løftede den med lillefingeren. Hans ansigt fortrak sig e en koncentreret grimasse. Jeg tog en 3 kilo vægt og lod som omdelt var det letteste i verden.
Så løb Alexander, mit rival, over til løbebåndet. Han satte hastigheden på 110 kilometer i timen. Han flexede sine muskler han ikke havde og prøvede at bide sig i læben. Alexander sende et luftkys i retning af Zeline i det han faldt, og gled ned på gulvet med et brag. Længe lå han ikke på gulvet for han skyndte sig at rejse sig op og lave jumpsquads.
Jeg måtte gøre noget! Stille og roligt gled jeg ned i split. Zeline gispede. Elastisk svejede jeg ryggen så jeg næsten var ligeså rund som den ring Zeline ville bære til vores bryllup. Mit hoved var diamanten.

*Zelines synsvinkel*
Hvor var de flittige 🤩💋