Det her er 2'eren af 'My Brothers Best Friend'.
Riley finder ud af, at Alexander er blevet en bandeleder. Han er blevet selvfisk, hård, kølig og tænker kun på pengene. Den mørke side kan Riley ikke lide, så hun har tænkt sig at ødelægge den side med...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
{Kørestol; hjælpemiddel til en gangbesværet eller handicappet person, udformet som en stol med hjul der kan køre ved elektrisk kraft, ved at brugeren selv drejer hjulene rundt med hænderne, eller ved at en hjælper skubber stolen}
Da vi er kommet hjem til Alex' store mansion, løber jeg hen til Hugo som sidder og har passet på Milo.
"Åh Milo min skat!!! Mand hvor har jeg savnet dig!!" Hviner jeg.
Milo kigger på mig og smiler stort.
"Tusinde tak for at have passet på Milo, mens jeg har været væk, Hugo!" Siger jeg smilende til Hugo.
Han ruller med øjnene, "retter sagt, du stak af."
"For fanden, vi kalder ham Manglo og ikke Hugo." Siger Alex mens han bliver kørt ind med en kørestol.
"Alexander? Hvad er der dog sket med dig?!" Spørger Hugo bekymret.
"Ah ikke noget særligt, det er bare nogle mærker. Jeg kan ikke engang mærke smerten længere," han rejser sig op fra kørestolen og går mod os.
Men da han er på vej, holder han på hans mave og falder så ned på gulvet.
"Bro du skal ikke lyve, få noget søvn, jeg ringer til en læge imens." Siger Adam og får Alex op, hvor Hugo hjælper.
"Jeg skal nok tage mig af ham imens." Siger jeg.
De nikker, og hjælper mig med at få ham op på hans værelse. Vi ligger ham på sengen.
Så lukker jeg døren efter dem.
"Alex jeg bliver nødt til at se dine mærker, for at rense dem for betændelse." Siger jeg til ham.
Så går jeg mod ham, og tager hans t-shirt forsigtigt af.
Damn. Hans mave ser stadig fucking dejlig ud. Selvom han har fået nogle mærker.
"Kan du lide hvad du ser?" Griner han, men idet han griner hoster han og jeg kan se at han stadig lider.
Faktisk begyndte mine kinder automatisk at blive røde. Jeg prøver at gemme min rødmen væk. Han fangede mig i at stirre på hans mave som jeg ved ikke hvad. Pinligttt.
"Du har taget på," lyver jeg. I virkeligheden har han bare tabt sig mere og fået en meget tydeligere og mere sexet sixpack.
Han drejer hans ansigt lidt, og siger så; "min pude irriterer mig."
Jeg går så tættere på for at tage puden, og idet jeg tager den begynder han at pifte.
"Damn, de er blevet større" siger han og bider sig selv på hans underlæbe sexet. I starten forstod jeg ikke hvad han mente, men så lagde jeg mærke til at man kunne se noget af mine bryster. Altså i ved når man bukker sig ned, så kan man se ens bryster, hvis man har en t-shirt på.
"You pervert" griner jeg og slår ham med puden.
Han griner selv, men hoster så igen.
Jeg ryster på puden og ligger den tilbage bag hans ryg igen.
Han tager fat i min hånd, og trækker min krop ind til hans. Så holder han rundt om mit liv. Nu ligger jeg bogstavelig talt oven på ham. Han kigger mig dybt i øjnene, og giver så mig et kys. Jeg trækker mig, da jeg ved at han leger med mig. I det jeg trækker mig kommer Adam ind med Milo i hans hænder.
Adam kigger målløst på os. "Ehm er det dårligt timing?" Spørger han akavet og smiler skævt. Milo begynder at græde. "Men jeg kan ikke få den her tingest til at stoppe med at pive, jeg har nemlig prøvet alt. Mad, mere mad, og så et kødben. Det hjalp ik."
Jeg giver slip på Alex og hiver mig væk fra ham. Alex giver ikke modstand. "Øhm.. what the hell, sagde du lige et kødben? Hvad fanden skal du bruge et kødben til?" Spørger jeg og kigger underligt på ham. Jeg kunne ikke lade være med at få røde kinder, da det var ret akavet hvad Adam så. Og glem ikke Milo.
"Jo altså jeg kastede kødbenet og troede at han ville løbe efter den. Mærkeligt nok løb han ik efter den, men græd bare videre.." indrømmer Adam.
Jeg ruller med øjnene "Adam, Milo er ikke en hund."
"..Og hvorfor har Milo en kasket på?"
"Jeg fortalte ham om gangsterlivet, og så da han begyndte at græde puttede jeg kasketten på ham og sagde: gangsters græder ikke, mand dig dog op bro"
Jeg åbner øjnene helt og kigger på Alex med et forbavset blik. Alex kigger uskyldigt på mig, "hey man, det var ikke mig der sagde det." Siger han så.
Jeg sukker og tager Milo.
Jeg tager kasketten af Milo og lugter til hans ble. Han stinker. Jeg knapper hans bukser af, og tager hans ble af. "Vent vent vent, du har ikke tænkt dig at skifte ble på ham vel? Det kan han da selv gøre," siger Adam.
