Vampire family

1.

Jeg havde lige sagt farvel til mine bedste veninder og jeg var nu på vej hjem efter en lang dag i byen med dem.
Jeg drejede ned af min vej og ja, det er kun min vej.
Ej bare for sjov. Jeg ved det, jeg har en vildt dårlig humor.
Nå men jeg drejede ned af min vej.
Ej hvor er jeg dog bare uhøflig. Fy Emily
Jeg glemte helt at præsentere mig selv.
Mit navn er Emily, Som du nok læste, hørte eller What ever før. Men for at være lidt mere nøjagtig så Emily Hansen, Yep ved det,verdens mest normale efternavne, så undskyld til alle jer der hedder Hansen til efternavn , ups, ej det er et godt efternavn men bare ikke til mig.
Men så er jeg 18 år, jeg har langt brunt hår med lidt mørkere striber i, som jeg selvfølgelig havde farvet i.
Jeg HADE en mor og far men de er døde. Sååååå her er jeg i denne store verden.
Tilbage til virkeligheden.
Jeg gik ned af vejen. Okay hvor mange gange har jeg sagt det? Nå videre.
Jeg betragtede stille vejen, som jeg altid gør så det er IK mærkeligt at måske over glo en vej, for det gør jeg altid. Men da jeg nået til enden af vej hvor det hus jeg bor i normalt ligger, var der et helt andet hus som jeg aldrig havde set før. Det var sort istedet for hvidt, og det havde kun et lille vindue i siden.
Jeg gik op af de få trapper der normalt er til det hus jeg bor i, dag jeg pludselig kunne køre 5 lyse pigeskrig inden fra huset.
Jeg løb ind af døren , men der var ingen i gangen som var set første rum man kom til. Det her hus lignet mit hus på alle det rumme der var borset fra at min 1 etage var blevet til en kælder.Jeg gik hen og åbnede døren til kælderen og begyndte stille at gå ned af de knirkende trapper, da skrigene blev højere. Jeg tog det sidste trin ned af trappen og så mødte fem alt for kendte ansigter mig.