Kap. 9 // Danmark

41 4 2
                                    

Meet us backstage - 1/5 Marathon

-Allie's synsvinkel-

Nu har vi ledt efter Marcus i 5 timer! Klokken er 18!! Vi har prøvet at råbe og ringe! Kjell-Erik og Jon er her også nu. Vi hjælper alle med at lede. Vi kan selvfølgelig ikke ringe til politiet før om 19 timer! For at man kan begynde en eftersøgning skal personen have været væk i 24 timer.. vi har selvfølgelig prøvet men de ville ikke. Vi har snart være overalt i Oslo. Gerd-Anne og Emma er også på vej for at hjælpe. Jeg går snart i panik!! Hvad nu hvis der er nogen der har gjordt ham ondt?! Omg nej! ik' tænk sådan Allie! Du er en Garcia! .. Allie Garcia! .. Nej nej det hjælper ikke!! Jeg kan ikke tænke klart!! Nej.. jeg må ikke skrige!

"ARRR" ( Hun skriger)

Jeg kan mærke at alle kigger på mig men jeg kan ikke holde mig tilbage. Jeg står lidt og kigger på de andre. De står allesammen med store øjne lige nu.. De står bare og stirrer men jeg er fuldstændig ligeglad. Jeg vender mig om og begynder at løbe. Jeg ved ikke hvorhen. Jeg skal bare væk... jeg vil bare være lidt alene.

2 timer efter

Jeg stopper lidt op og kigger på min telefon (som jeg slukkede lidt tidligere) Er den allerede 20?? Hvor er jeg overhovedet? Jeg kigger mig lidt rundt...jeg er i en lille by.. Jeg går ind på Google Maps. Hvad i?! ;0; Jeg er i Danmark?! Er jeg i Danmark?! Hvordan i alverden er jeg løbet helt til Danmark på 2 timer?! Jeg kigger mig lidt omkring... jeg er i Skanderborg. Hvor skal jeg gå hen? Jeg går ned af en landevej.. Jeg er i Fruering nu? Det ligger også lige ved siden af Skanderborg. Jeg stopper ved et skilt. Der står Sønderbækparken. Jeg kigger mig lidt omkring. Jeg står LIGE ved siden af en vej *face palm*. Jeg går ind af vejen.. Jeg fortsætter ned til en af de sidste huse. Det er rødt med to etager og en GIGA have! Jeg står og kigger lidt på det før jeg går hen og banker på. En pige med lyst hår på ca. min alder åbner døren. Hun smiler til mig.

"Hej, er der noget jeg kan hjælpe med?" Siger hun imens hun smiler til mig. Det var LIDT svært at forstå eftersom at det var dansk. Jeg kigger op på hende.

"Øhm ja..altså ser du øhh" Man kan da ikke bare sige at man er fra Norge og ikke har noget sted at sove?! Hvad fuck skal jeg gøre?? ... Har Marcus noget sted at sove?? Er han okay?? NEJ! Du må ikke græde Allie! Ik nu.. ik foran en fremmed. Hvad er det jeg prøver på.. jeg bliver nød til at lukke det ud! Også bryder jeg altså bare sammen. Jeg falder ned på knæ med hænderne foran mit ansigt og græder. Tårnene triller om kamp ned af mine kinder som om det var om liv eller død. Pigen står og kigger chokeret på mig. Hun rejser mig op og trækker mig ind i et dejligt langt kram. Efter lidt tid kommer en ældre pige ud til døren. Hun er nok i 20'erne, langt, lyst hår med nogle bølger i. Jeg trækker mig fra pigen jeg krammer.

"Vil du med ind?" Spørger pigen på min alder "Jeg er Ceiline og det er min storesøster Amalie" fortsætter hun. Jeg nikkede til hendes spørgsmål. Amalie gik igen og Celine viste mig hvor jeg skulle hænge min jakke og stille mine sko. Hun træk mig med ind i deres stue hvor hele hendes familie sad.

"Det her er Allie. Må hun overnatte her?"
Hvad i? Overnatte her?? Men hun kender mig jo ikke? Hun er virkelig sød!

"Øhm...Ceiline søde skat kender du hende overhovedet?" Siger en lidt ældre dame. Hun ser meget rar ud jeg tror det er hendes mor. Ved siden af hende sidder en mand som jeg vil gætte på er Celine's far. På den anden side sidder Amalie og ved siden af Amalie sidder en dreng som jeg vil gætte på også er 15.

"Altså nej men..hun har ikke noget sted at sove." Jeg kiggede op på Celine. Var det virkelig så tydeligt at jeg ikke havde noget sted at sove.

"Så hun er hjemløs?" Sagde drengen og gav mig elevator-blikket. Det skulle han ikke have gjort...helt seriøst hvad er hans problem.

"Nej. Jeg er ikke hjemløs. Jeg bor i Norge og jeg havde brug for at komme væk fra..Øhh min familie. Så jeg løb væk også endte jeg her." Sagde jeg med en lidt irriteret stemme. Han kiggede på mig med store øjne og åben mund.

"Luk munden, der er fluer." Grinte jeg. Han lukkede sin mund og kiggede ned i sin telefon. Jeg grinte lidt for mig selv. Celine's mor kiggede på mig, også på Celine, hun nikkede. Jeg forstod det ikke rigtigt. Celine tog mig med rundt på en Tour i deres hus. Vi fandt nogle madrasser og sådan noget. Jeg skulle sove på Celine's værelse på en madras på gulvet. Om aften sad de andre og så film jeg overvejede at se med men i stedet gik jeg ud i deres have og satte mig på en lille trappe. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på Marcus. Igen bliver mine tanker afbrudt af nogle sirener. Jeg løber ind i huset. Men jeg kunne ikke finde nogen.

Skrevet af Nikoline😂✌🏼️💗👑

Hvor er de andre henne?? Hehe det ved i ikke ((: Er jeg ikke bare sjov ((: Ej okay.. sorry xD

Det har var så 1 kap ud af 5 i mit Marathon xD Jeg ved godt 5 ikke er spor mange men jeg prøver altså!

Ses i næste kap😊💗👑

Meet Us BacktageWhere stories live. Discover now