Kap 13//Igen

73 2 0
                                    

*Amnesia's synsvinkel*

"Luke jeg går lige på Starbucks, vil du have noget?", spørger jeg Luke. "Ja en Caffé Latte vil være fint. Kom bare sikkert hjem. Okay", svarede han mig. "Jaja", svarede jeg. Jeg tog mine sorte Converse Allstar og min sorte læderjakke på. Jeg  tog også min skulder taske, hvor min mobil og pung var i, og for en sikkerheds skyld tog jeg en lille klapsammen mobil i min venstre sok. Det har jeg gjort siden, vi fik at vide at min kidnappere var i byen. Luke-, Ash-, Mikey- og Cal's nummer var kodet ind i mobilen, som de eneste nummerer, så jeg hurtigt kune får fat på dem, hvis mine kidnappere kom igen.

Jeg gik ud af hoveddøren til bandhuset. Så gik tuen bare ned til Starbucks. Da jeg var kommet ca. halvvejs, kom en klud foran mit ansigt. Nej ikke igen! Jeg vil ikke kidnappes igen. "Rolig skat træk vejret stille og roligt", sagde manden. Jeg kunne genkende em stemme. Det var ham! Sku røv om jeg vil ikke trække vejret. Jeg vil hælder dø, end at blive kidnappet igen. Jeg begynder at spakke ud i luften, men det hjælper ikke. Pludselig bliver alt sort.

---

*Luke's synsvinkel*

Okay, der er gået 30 min siden hun gik. Jeg er ved at være bekymret for, at hun ike kommer hjem. Hvad nu hvis de har kidnappet hende igen. Nej det tør jeg ikke tænke på. "Hun skal nok komme tilbage Luke. Hun er sikkert bare forsinket", sagde Calum. "Eller er hun blive kidnappet igen!", råbte jeg, og lagde mit hoved mellem benene. Nej hun må ikke kidnappes igen. "Drenge jeg kan ikke bare sidde her og vente på, at hun kommer hjem. Jeg er nød til at finde hende. Med eller uden jer!", sagde jeg og rejste mig. "Jeg går med, hun er trods alt min søster", sagde Ash. "Vi går også med!", sagde Cal, og Mikey i kor. Vi tog vores sko og jakker på, og gik ud på gaden. Nu var spørgsmålet bare, 'Hvor er hun?'.

---

Vi hade meldt savnet af hende, da vi ikke kunne finde hende. Lige nu sidder vi og venter svar fra politiet. Jeg håber så meget vi finder hende.

---

*Amnesia's synsvinkel*

Jeg sidder i et mørk rum. Mine og fødder er bundet, men ikke mine hænder, da han har givet mig noget mad, men jeg er ikke sulten. Jeg vil heller hjem til Luke, Ash, Cal og Mikey. Nøj hvor jeg savner dem så meget. Jeg kan dsv ikke ringe til de..., vent han tog jo kun den mobil, jeg havde i tasken ikke den i min sko. Jeg tog hurtigt mobilen op og ringede til...

Luke

(L: Luke    A: Amnesia)

L: Hej det Luke Hemmings

A: Skat please hjælp mig!!!

L: Amnesia! Hvor er du!

A: Det ved jeg ikke. Spor min mobil. Please skynd jer!!!

L: Jeg Kommer skat bare rolig!!!!!!!

A: Please sky..

.-.-.-.-.-.-.-.

Jeg nåede ikke at sige før mobilen blev slået ud af min hånd, og landede på gulvet. Smadret, Tusind tak Gud. "Din lille luder!", sagde han og slog mig så jeg væltede ned på gulvet. Han vendte sig. "Du kan godt forvente, at du først får mad i morgen aften", sagde han og gik. Så nu er jeg helt alene i dette mørke rum. Jubii. Not. I wanna go home!!!!!!!!!.

---

-2 måneder senere_

Jeg havde ca. siddet to måneder, da døren pludselig braser ind mod væggen. Jeg kan ikke helt se hvem det er, men jeg kan i hvert i faldt se, at det var en dreng. Han kommer tætte på mig, og endelig kan jeg se det er...   Luke. Jeg skylder mig hen og omfavne ham. Jeg begynder at græder og knækkede fuldstændigt sammen. "Så så skat det skal nok gå", sagde ham og aede mig. Jeg kiggede op på han. "Jeg har savnet dig!", sagde jeg med tårer trillende ned ad mine kinder. "Jeg har også savnet jer alle tre!", svarede han og lagde en hånd på min mave. Hn fjernede det og tog sine hænder op på mine kinder og kyssede mig. Det har jeg ikke fået i hele to måneder. To måneder har jeg været fanget i dette hul af et rum. 

Pludselig stryger en smerte igennem mig. "Argh!", skriger jeg, og tager mig til maven. "Hva hvad er der skat?", spurgte han bange. "De sparkede", sagde jeg og ømmede mig. "Må må jeg mærke?", spurte han. "Self må du mærke dine børn!", sagde jeg og lagde hans hånd på min mave. "Skat du er så dejlig. Vi skal have en familie!", sagde han og løftede mig op i brude stilling og bare mig ud. Ud i friheden.

-------

Undskyld undskyld undskyld undskyld undskyld undskyld undskyld undskyld undskyld undskyld undskyld undskyld!!!!!!!!!!!!

Jeg er en tomat i at opdaterer🍅🍅🍅🍅

Håber i nyder min bog.

Huskat stem 

See ya


AmnesiaWhere stories live. Discover now