Roses

2

Samme morgen som i går, hvad sker der dog? Jeg fik hurtigt et par sorte jeans på og en hvid hoodie. Da jeg var på vej ud af døren, kommer jeg i tanke om min skoletaske. Da jeg kommer ned i køkkenet er der sjovt nok ingen drenge? Jeg tog et æble og gik ud og tog mine sko på. Da jeg trådte ud af døren, stod William ved hans motorcykel sammen med han venner. "Hva Alec er altså kørt Gabi" grinede William ovre ved motorcyklerne. "Skal du have et lift" lød det der overe fra. Jeg kunne ikke rigtig høre hvem af dem der snakkede så ja. Jeg gik hen mod dem. De hoppede alle op. "Hop på Prinsesse" lød det fra Ethan. Jeg hoppede op og holdte fast rundt om hans mave. De gassede op og kørte ud af vores garage, glemmer vi ikke altid af lukke den egentlig, skidt pyt vores far er aldrig hjemme.

Vi rullede ind oppe på skolen. Da Ethan holdte den stille, skyndte jeg mig at hoppe af og råbe tak inden jeg skyndte mig til time, for gangen og parkeringspladsen var Tom. Jeg nåde lige ind i det Læren lukkede døren og jeg tog min sædvandlige plads ved siden af Taylor. Bortset fra han ikke er her? De begyndte at råbe alle navne op. Jeg svarede ja da de sagde mit navn. Men lyttede ikke rigtig efter. Da jeg hurtig kom i tanke om at vi har forskellige skemaer mig og Taylor! Jeg fik en besked af Madison, som hun helt selv havde skrevet på et papir. 'Vi skal snakke' stod der. Jeg krøllede den sammen og rystede på hovedet.

"Jeg panikkede næsten da jeg så du ikke var ved siden af mig i Engelsk, men jeg kom hurtigt eller hurtig og hurtig i tanke om at vi har forskellige skemaer" grinede jeg. Han grinede og rystede på hovedet af mig. Madison kom hen til os. "Gabi vi bliver altså nød til at snakke" sagde hun frustreret. "Jeg har ikke lyst til at snakke" svarede jeg uden at give hende det mindste blik. Hun fnys og gik mod et andet bord. Jeg kiggede mod hende, hun var gået hen til William og havde sat sig på hans skød. Jeg gav hende et blik der sagde seriøst! Hun nikkede og hviskede ting i hans øre. Jeg tog mit halv spiste æble og min sandwich og smed det ud på vejen ud af vores kantine. Taylor vidste godt man ikke skulle forstyrre mig lige nu.

Jeg kiggede ned men jeg gik ned af gangen. En tåre havde mast sig forbi og var på vej ned af mig kind. Min skulder ramte ind i en eller anden. "Undskyld sagde jeg og tørrede den væk. "Se dig lige for Hunt" det var Sander jeg havde ramt. "Hvad er der galt Gabi" spurgte han nærmest medfølgende. "Som om du overhoved bekymre dig om det" snerrede jeg og gik mod mit skab. "Det gør jeg, for du er Williams tvillingesøster" sagde han som om det var logik for høns. "Bare gå væk, har du ikke en dulle du skal være sammen med" spurgte jeg irriteret. "Jo, men jeg bliver dræbt af Wiliam hvis jeg ved nogen har gjort dig ked af det og ikke gjort noget ved det" svarede han og lagde en hånd på min skulderen. Jeg fjernede den og tog min taske fra mit skab. Jeg lagde alle mine bøger ned i den. "Vil du høre hvad du kan hjælpe med" spurgte jeg. "Ja" svarede han hurtigt. "Kør mig hjem" sagde jeg koldt og stirrede ind i skabet. "Okay" svarede han og tog fat om mit håndled og hev mig med. "Slip mig dog, jeg kan godt selv gå" sagde jeg irriteret. "Du er sgu furstrende nogen gange" sagde han. "Mange tak" sagde jeg og gik videre mod hans motorcykel.

Han satte mig af ved mit hus og jeg råbte tak i det han kørte væk herfra. Jeg gik ind og til min store overraskelse stod vores far der. Jeg løb mod ham og nærmest overfaldte ham. "Hvor har jeg savnet dig" sagde jeg og krammede livet ud af ham. "I lige måde" sagde han og krammede mig tilbage.

Jeg kunne høre drengene komme hjem, Lucas med sin cykel, William med sin motorcykel og Alec med sin bil. Som sædvanlig kom de alle hjem samtidig på en eller anden måde. Man kan altid høre dem i hele nabolaget. Jeg kiggede ud af mit vindue, William havde en pige under armen det var.... Madison. Fed veninde jeg har mig! Jeg kunne høre at drengene var ligeså glad for at se vores far igen. Det føltes som 100 år siden han sidst var hjemme. Da jeg kunne høre to gå op af trappen og den ene havde hæle på. Skyndte jeg mig at smække døren i og låse den. "Gabi jeg skal snakke med dig" lød det fra den anden side af døren. Med en skingre irreterne stemme. Jeg satte mine høretelefoner i og skruede op for musikken.

Madison havde prøvet på at komme ind 7 gange. Men jeg havde ignoreret hende 7 gange. Jeg tror hun gav op til sidst. Der lød et bank på mit vindue. Det var Lucas? Jeg åbnede det og han kravlede ind. "Hey søs" grinede han. Jeg kiggede forvirret på ham. "Du har låst døren så jeg måtte se komme herind på en eller anden måde" grinede han. "Jeg kunne ikke lade være at grine med. Der kom et nyt ansigt ind. Denne gang var det Alec. "Hey" grinede jeg. "Jeg gad ikke høre på hende der Madison'S støn, det blev sgu for meget" grinede ham. Tak for info Alec. "Hvad vil i så lave" spurgte jeg. "Film aften" spurgte Lucas. Vi nikkede os enig og jeg fandt en film på Netflix. Mens de kravlede ud af vinduet for at hente popcorn og sodavand.

Jeg besluttede vi skulle se Mean girls og det endte med at de var mere besat af filmen end jeg var! Det bankede på døren. Jeg pustede den og åbnede min værelses dør. Det var Madison. Jeg smækkede den meget hårdt i og låste den igen. Drengene kiggede underligt her hen. "Det var Madison" svarede jeg. De nikkede forvirret. "Skal se videre" spurgte Lucas ivrigt. "Ja" grinede jeg. Dejlige brødre jeg har mig må man sige. De er tossede men på den gode måde.

"Okay nu har vi set 4 film og klokken er blevet ret meget" grinede jeg. "Ja og" spurgte Lucas! "Hyper unge, vi skal i skole i morgen" grinede jeg. Imens jeg puffede dem ud selfølgelig. Jeg fik hurtigt skiftet til mit nattøj og puttet mig inde min dyne. Min dejlige bløde seng, drømmeland her kommer jeg!!