The one who got away - H.S Dansk.

Kapitel 16

Jeg er stort set væk hele fra Mia hele dagen. Jeg håber virkelig ikke hun er sur.

Heldigvis har Lou skrevet til mig at hende og Mia er taget ud for at se noget af Danmark. Desværre er der kommet billeder af dem, så rygterne begynder med at Mia og jeg er noget.

Da jeg endelig har tid til at slappe af og kan spise aftensmad ser jeg Mia kommer gående.

"Lang tid siden" griner hun og kommer over til mig.

"Det må man nok sige" griner jeg og krammer hende.

"Er du helt færdig med at blive kaldt på?" spørger hun med et grin og sætter sig.

"Ellers må de vente, jeg opgiver aldrig en middag med dig over det" griner jeg og hun griner heldigvis med.

Jeg sidder bare og kigger på hende.

Hun er så smuk.

"Øhm Harry" halv griner hun.

"Undskyld?" griner jeg.

"Nej, jeg mente bare. Skal vi ikke op og hente maden?" griner hun.

"Det er nok en ret god idé" griner jeg og rejser mig.

Vi begge begynder at grine ret meget, så meget ret mange begynder at kigge på os.

Jeg er pisse ligeglad, det er første gang i lang tid der er en som kan få mig til at føle sådan her.

Så må jeg gerne vise det til resten af verden.

Mens vi står og tager mad kommer drengene også og tager mad.

"Er det sjovt at være hjemme?" spørger Louis og vi kigger alle sammen hen på Mia.

"Lidt" smiler hun.

"Det er lang tid siden jeg har været et sted hvor næsten alle omkring mig snakkede dansk" griner hun.

"Hvor længe siden er det du har været hjemme?" spørger Niall.

"Jeg rejste i april og jeg har ikke været hjemme siden" smiler hun.

"Hold da op" siger Liam overrasket.

"Det er ret morsomt, at vi alle sammen elsker at være hjemme ved vores familie og så er der dig som bare vil ud og væk" siger Zayn.

Jeg kigger skarpt over på ham, det er nok ikke så godt det lort her.

"Vi er vel alle sammen forskellige" smiler Mia.

Da vi sætter os hen til bordet følger alle drengene efter.

Du må lave sjov med mig. Jeg havde bare brug for 10 minutter alene med hende. Bare 10 minutter, hvorfor kan jeg ikke må få de 10 minutter?

Alle drengene snakker med Mia på livet løs. Jeg sidder bare og spiser min mad uden af sige et ord. Alt det de snakker med hende om, kender jeg allerede svaret på. Jeg kender hende så godt og jeg vil så gerne fortæller hende det. Det er bare som om jeg ikke kan få lov til det.

Kæft hvor er det nederen det her.

Jeg kigger på klokken og ser vi skal begynde med at skifte og gøre klar om 10 minutter.

Hvis jeg trækker hende med mig nu, så kan det være vi kan nå det.

Men på den anden side, så bliver det hele for presset og det har jeg heller ikke lyst til.

"Drenge!" bliver der pludselig kaldt.

"Så er det igang" griner Liam og rejser sig.

"Mia, please når jeg kommer af scenen så skal vi snakke" siger jeg og tager hendes hånd.