Trish Zirella..

// Hawaii. //

- Trish's P.O.V

Jeg havde brugt min dag på at få pakket til i morgen, jeg havde også prøvet at få fat i Alma.

Jeg ringede til hende over 1000 gange, men hver eneste gang fik jeg kun telefonsvarer.

Da jeg havde pakket færdigt, tog jeg mig sammen og gik over til Alma's hus.

Jeg bankede stille men hårdt på hoveddøren, og så en søvndrukken Alma til syne.

Hendes store øjne, blev større da hun så min forvirring i mine egne øjne.

,, Hvad laver du her? '' spurgte hun, chokeret.

,, Du har ikke svaret mig på Sms, eller mobil. '' svarede jeg, trist.

,, Jeg-..'' begyndte hun, mere nåede hun ikke at sige da jeg så Sasha gå hen ved hendes side.

Jeg mærkede tårerne pressede sig på, og gjorde mig endnu mere såret.

,, Jamen Hej, Trish. '' sagde Sasha, og et falsk smil plantet sig på hendes læber.

Jeg sendte hende, dræberblikket som et signal at jeg kunne ikke være mere ligeglad.

,, Hvad laver du i hendes hus? '' spurgte jeg, koldt og tydeligt.

,, Jamen, Jeg er bedste veninder med Alma. '' smilte hun, - falsk smil, of course.

,, Alma, du har aldrig kunnet lide hende? '' spurgte jeg, og vendte blikket mod Alma.

,, Det ved jeg-.'' mere nåede hun ikke at sige, da Sasha afbrød hende igen.

,, Rettelse, hun har aldrig kunnet lig dig. '' smilte hun, ondskabsfuldt.

En smerte voksede inde i mig, jeg har ikke haft den smerte siden da Alma havde røget.

,, Trish, Jeg-'' Man kunne se at Alma ville fuldføre sin egen sætning, men kunne ikke.

,, Jeg tror at du skal gå nu, Trish. Og hils din mor i fængslet. '' smilte Sasha, og sendte mig et hånligt smil.

Smerten voksede sig mere og mere. Jeg kunne ikke kontrollere det mere. Jeg havde fortalt Alma, alt. ALT jeg har været igennem, både om min far og min mor. Jeg kunne se at Sasha godt vidste om min far og mit kendskab til hinanden.

Man kunne godt se det i hendes mørke dystre øjne.

,, Alma, jeg stolede på dig. '' jeg mærkede tårerne strømmede ned af mine bløde kinder, og jeg kunne ikke få dem til at holde op.

,, Undskyld, Trish. '' sagde hun, og så ned i jorden. Jeg så en tåre strømme blidt af hendes ene kind, men hun var hurtig til at fælde den.

Jeg gik, jeg skulle væk. Alma og mig, var hjerteveninder i børnehaven. Vi var som ild og vand, og havde fundet hinanden igen efter de mange mange år.

Da jeg kom hjem, så alt ud som om jeg slet ikke var taget afsted. Broadway lå stadig i sofaen, noget nyt at han havde taget sin mobil og skrev til sine venner.

Jeg løb op på mit værelse, smækkede døren og faldt grædende på sengen.

Jeg hørte nogen komme ind af døren, og mødte et par søde nuttet øjne.

,, Ikke græde, Trish. '' smilte Clarizza.

,, Kan jeg ikke lade vær med-'' fik jeg fremstammet, fra gråden.

,, Så-så, Trish. Du har mig. '' sagde Clarizza, og holdte om mig.

,, Det ved jeg, bare du kunne tage med til Hawaii. '' smilte jeg.

,, Det ved vi begge, at jeg ikke kan. '' smilte Clarizza, og tørrede mine tåre væk.

- NÆSTE MORGEN -

Jeg havde ikke fået min søvn som jeg burde. Mine øjne, var tørre og fugtige fra gråden.

Alma sårede mig, mere end far. Mere end mor, mere end nogen anden.

Jeg var blevet utrolig glad for Alma, men hun ødelagde det ikke kun for mig. Men også for sig selv.

Jeg havde sagt farvel til Clarizza, og Violetté, og Mr. Og Mrs. Events.

Jeg fulgte med Broadway hen til skolen, hvor bussen allerede holdte og skulle køre os hen til lufthavnen.

Jeg havde fortalt alt, om mine forældre til Broadway. Jeg havde virkelig brug for det, da vi kom hen til bussen, stod alle og gloede på mig. Jeg mødte Sasha's dræberblik, men også Alma's sønderknuste øjne.

Vi blev kaldt en efter en, som skulle ind i bussen. Jeg havde lige lagt min taske, ind i bussens skabslåge et eller andet?

Jeg blev nærmest skubbet med en hård skulder, da jeg vendte mig rundt så jeg Max Irons.

,, Undskyld. '' smilte han.

,, Det- Det gør ikke noget.'' smilte jeg, svagt.

,, Hvad hedder du? '' smilte han, og rakte mig hånden.

,, Trish, vi har mødtes før. '' sagde jeg, chokeret.

,, Det ved jeg, men vi må hellere ind i bussen. Kan vi sidde sammen? '' spurgte han.

,, Ehm, skal sidde med Broadway. '' sagde jeg, og kiggede fjernt bag ham.

,, Jeg så ellers han skulle sidde med hans flok. '' smilte han.

,, Så kan vi vel godt. '' sagde jeg, og vi blev tjekket ind af læreren.

På vejen hen til Lufthavnen, lærte jeg lidt mere om Max.

Han viste sig at være en flink fyr, og ikke den snobbede slags.

Han havde stoppet med at ryge, og hvad jeg vidste af - stoppet med at tage stoffer. Da hans eks-kæreste hjalp ham, igennem det rene helvede. De slog op, i sidste måned fortalte han.

Max, havde også mange gode humor. Han kunne se i mine øjne, at jeg kunne mærke sorg, og smerte. Så han muntrede mig op.

- LUFTHAVNEN -

Vi var alle, inde i flyet. ( Orker ikke til at forklare på vejen hen, og ind til flyet. )

Jeg sad ved siden af Broadway, vi havde hver vores blik rettet mod vores egne mobiler.

Vi havde nok siddet i en time, eller to og bare kigget på den skærm.

Mørket dæmpede sig udenfor, og jeg mærkede trætheden komme nærmere.

Broadway, havde for lidt siden lagt sit hovede på min skulder og var faldet i søvn. Han så, så sød ud selv når han sover!

Jeg lukkede mine øjne i, og lod drømmene tage over.

- En drøm, hvor alt er perfekt. -