Jeg vågner, det er lørdag. Jeg skal på Roskilde, ej hvor jeg dog glæder mig. En hel uge uden regler, jeg bestemmer selv hvad jeg vil eller næsten da. Jeg må godt drikke for min mor og far, men jeg må aldrig komme med Anthon til fester, nok fordi jeg er så flabet. Jeg rejser mig op og finder noget tøj frem. Min dør åbner og min mor kommer. "Når så du er stået" siger min mor." Ja" siger jeg og kigger mig selv i spejlet. "Er du klar til Roskilde festival?" Spørger min mor. "Ja helt vildt" siger jeg. "Men husk at selvom Anthon siger du ikke skal drikke så bestemmer du selv om du har lyst" siger min mor. "Skal jeg nok" siger jeg. "Godt min skat" siger min mor. Vi går sammen ned i køkkenet. Vi laver morgenmad sammen og de andre kommer ned. Anthon sidder på min højre side og Asta på min venstre side. "Når Ana er du klar til Roskilde?" Spørger Anthon. "Ja for fa'en er du dum?" Griner jeg. Anthon griner bare.
Vi er ankommet på Roskilde. Vi venter egentlig bare på nogen af de andre, men Anthon sætter sit telt op. Jeg prøver men ender med at ligge på jorden, viklet ind i teltet og prøver at komme fri, men det kan jeg ikke. "Anthon" siger jeg. "Hvad?" Spørger Anthon og kigger på mig, med mærkelige øjne. "Gider du hjælpe mig?" Spørger jeg. "Hvordan pokker er det sket?" Spørger Anthon. "Jeg skulle sætte teltet op" griner jeg. "Det er du godt nok dårlig til" siger Anthon. "Jamen tak da" siger jeg. Han hjælper mig ud og vi sætter det op sammen.
"Så er det klaret" siger Anthon. Jeg nikker og lægger mine ting ind i teltet. Jeg sætter mig bare ned da de andre ikke er kommet endnu. Anthon stikker hovedet ind. Kommer du ikke ud og hygger med din storebror? Spørger Anthon. Jo self siger jeg. Jeg går ud til Anthon, men vent hvor er han? Jeg mærker nogen arme rundt om mig. "Anthon" siger jeg. "Ja" siger Anthon. "Hvordan har du det med hvis jeg drikker?" Spørger jeg. "Det bryder jeg mig ikke om" siger Anthon. "Men det kommer jeg nok til" siger jeg. "Det får du ikke lov til" siger Anthon. "Mor siger jeg godt må" siger jeg. "Nu er mor her ikke til at bestemme, så jeg bestemmer, så når jeg siger du ikke skal drikke, så drikker du ikke" siger Anthon. "Jeg ringer snart til mor og klager" siger jeg. "Hvordan vil du så gøre det?" Spørger Anthon. "Min mobil" siger jeg. "Det kan du ikke" siger Anthon. "Jo" siger jeg. "Næ for jeg har din mobil" siger Anthon.
"Anthon helt ærligt, du drak også selv da du var 16" siger jeg. "Jeg vil stadig ikke have du gør det" siger Anthon. "Jeg gør det alligevel" siger jeg flabet. Var det for meget? Måske lidt, men sådan kommer det bare til at være, indtil jeg bliver mig selv. Det svinger egentligt lidt mellem om jeg er mig selv eller ikke mig selv. "Du skal ikke være flabet foran mine venner" siger Anthon. "Jeg lover ikke noget" siger jeg. "Stop" siger Anthon og strammer sit greb om mig. "Anthon slip mig" siger jeg. "Ikke før du opfører dig ordenligt" siger Anthon. "Undskyld" siger jeg. "Det ikke nok, jeg ved du ikke bare lige stopper så let" siger Anthon. "Jamen Anthon du ved jo godt jeg ikke kan styre mig" siger jeg. "Du skal stadig ikke være sådan" siger Anthon. "Undskyld Anthon, jeg mener det virkelig" siger jeg. Anthon slipper mig men giver mig dræberblikket.'
De andre er nu kommet og vi sidder på vores plads. Jeg kigger bare end i min mobil da jeg ikke rigtig kender så mange af dem. "Ana prøv lige at være social" siger Anthon. Jeg kigger hen på ham. Jeg giver ham jeg-kender-ikke-nogen-her blikket. Anthon går hen til mig og tager min mobil. "Anthon stop" siger jeg irriteret. "Så vær social, ellers får du den ikke før ugen er omme" siger Anthon. "Fint, men jeg skal altså lige på toilet" siger jeg og tager min mobil og går. Efter jeg har været på toilettet går jeg ikke tilbage til pladsen. Jeg finder en bar og får mig en øl. Der kommer en dreng hen til mig. "Hey er du ikke Anthon fra Citybois lillesøster?" Spørger han. "Jo, hvorfor?" Spørger jeg. "Han har da en lækker lillesøster" siger han. "Tak" siger jeg. "Jeg hedder Lucas" siger Lucas. "Ana, men det ved du vel allerede så" siger jeg. "Ja det ved jeg" siger Lucas.
Det er blevet ret sent og jeg har fået drukket en del. Min telefon ringer pludselig. Det Anthon, men jeg vælger at ignorer den. "Hvem ringer?" Spørger Lucas. "Bare Anthon" siger jeg. "Ring tilbage, han er vel bekymret for dig, hvis du ikke har sagt hvor du er henne" siger Lucas. "Det lige meget" siger jeg.
Jeg nu fået en del mere at drikke hehe. "Lucas vil du med hen til min camp-plads eller hvad man nu kalder det?" Spørger jeg. "Ja" siger Lucas.
Da vi kommer hen til min camp rejser Anthon sig med det samme op. Jeg går sammen med Lucas hen til ham. "Hvor har du været henne?" Spørger Anthon. "Rundt omkring" griner jeg. "Er du fuld?" Spørger Anthon. "Neej" siger jeg. "Jo du er, du går direkte i seng lige nu" siger Anthon irriteret. "Anthon lad mig dog have det sjovt" siger jeg. "Jeg sagde du ikke måtte drikke" siger Anthon vredt. "Og, du bestemmer ikke over mig" siger jeg flabet. "Stop med det lige nu" siger Anthon. "Næ" siger jeg flabet. "Jeg går nu godnat" siger Lucas. "Godnat" siger jeg og Lucas kysser min kind og går. "Anthon" siger Lauge. "Hvad" siger Anthon. "Hvad sker der, for jer to?" Spørger Lauge. "Hun drikker selvom hun godt ved hvad min regler er" siger Anthon. "Nåår" siger Lauge. Jeg sætter mig ned. "Ana gå så i seng" siger Anthon. "Årh stop nu" siger jeg irriteret. Anthon opgiver og lader mig være. "Anthon ikke for noget men din søster er altså ret meget en bitch" hører jeg Lauge sige, jeg prøver bare at ignorer det. "Lauge hun er ikke en bitch, hun er bare flabet" siger Anthon. "Undskyld Anth, men for mig er hun en bitch" siger Lauge. "Det okay, jeg kan alligevel ikke ændre din mening" siger Anthon. "Men du giver for let op med hende" siger Lauge. "Jeg er træt af hele tiden at skulle råbe og være sur på hende, jeg opgiver ret tit fordi hun næsten aldrig bliver overtalt" siger Anthon. "Ja, men hun er ret bange for dig alligevel" siger Lauge. "Ja lidt" siger Anthon og griner. Jeg rejser mig op, jeg vil hen til mit telt men falder over stolen. Anthon hjælper mig ind i teltet. "Anthon undskyld jeg er så dum og ikke gør som du siger og bare totalt ligeglad undskyld" siger jeg trist. "Jeg kan hører du virkelig fortryder det du gjorde, så jeg tilgiver dig" siger Anthon. "Tak" siger jeg og krammer ham. Han hjælper mig af med mit tøj og hjælper mig i min pyjamas. Han putter mig også hehe.
Jeg vågner. De andre udenfor er gået i seng. Jeg begynder at få hjemve, det er ikke godt. Jeg er bange og jeg kan ikke lide at sove alene i et telt. Jeg kravler ud af teltet og finder Anthons. Jeg vækker ham. "Ana hvad er der" siger Anthon træt og irriteret. "Jeg er bange og har hjemve" siger jeg trist. "Ana søde, der er ikke noget at være bange for og hvorfor får du altid hjemve når du sover ude?" Spørger Anthon. "Jeg ved det ikke" siger jeg og snøfter. "Rolig nu" siger Anthon og krammer mig. "Anthon jeg er bange" siger jeg. "Rolig der er ikke noget at være bange for" siger Anthon. "Må jeg sove hos dig?" Spørger jeg og snøfter. "Altid" siger Anthon. Han løfter op i dynen og jeg lægger mig ind under dynen. Jeg krammer mig indtil Anthon og han lægger en arm om mig. Det tryggende. Jeg lægger mit hoved på hans bryst. Han kysser mig i håret. "Sov godt Lille søs" siger Anthon. "Godnat Anthon" siger jeg. Jeg falder hurtigt i søvn.
