Jeg er lige taget af sted. Da jeg er kommet hen på skolen går jeg direkte hen til der hvor vi plejer at have afslutning. Lara, Michela og Josephine står og venter på mig. Jeg går hen til dem. "Hey girls" siger jeg. "Hey girl" siger de i kor. "Hvad så?" Spørger jeg. "Ikke så meget, dig?" Spørger Lara. "Ikke rigtig noget" siger jeg. "Hvad mener du med det du skrev på din insta?" Spørger Josephine. "Ikke rigtig noget, det er lige meget" siger jeg. "Nej fortæl nu" siger Josephine. "Nej jeg gider ikke, det altså lige meget" siger jeg. De sukker alle sammen. "Sorry girls, det er noget ret privat" siger jeg. "Okay" sukker Lara. Alle de andre fra børn fra de forskellige klasser er kommet. Afslutningen er hurtigt overstået og jeg går med pigerne hen mod nogen af lærerne, de fleste har vi sagt farvel til. Den sidste jeg siger farvel til er Sus. De andre piger har sagt farvel til hende og jeg står nu alene tilbage sammen med hende. Vi står alene. "Når Ana, har du noget du skal lave ferien?" Spørger Sus. "Måske med Anthon og Thor på tour, selvom jeg ikke rigtig har snakket med Thor selvom vi har kendt hindanden siden vi var små, vi bare aldrig snakket sammen" siger jeg. "Det lyder da hyggeligt alligevel, hvis drengene bliver for irriterende så kommer du bare til din gamle lære her" siger Sus. "Du altså ikke gammel" siger jeg. "Hvor er du sød" siger Sus. "Ilm" siger jeg. "Når jeg skal se at komme videre, rigtig god sommerferie og hils drengene" siger Sus. "Tak og ilm, skal jeg nok, jeg ringer hvis de irritere mig" griner jeg. "Gør det" siger Sus. Vi krammer og jeg hen til de andre. Med Sus har jeg også altid været mig selv, hun ved hvordan jeg har det og har hjulpet mig end del med det. "Når skal vi så smutte hjem til dig?" Spørger Lara. "Det kan vi da godt" siger jeg. "Godt så går vi nu" siger Lara. "Super" siger jeg. Vi kommer hjem til mig. Jeg åbner og vi går indenfor. Anthon kommer ud i gangen. "Hey søs" siger han. "Hey bror" siger jeg. Jeg krammer ham. "Det plejer du da ikke altid at gøre" siger Anthon. "Jeg havde bare lyst" siger jeg. Pigerne og jeg går ind på mit værelse. Jeg tager for sjov en pude og kaster i hovedet på Lara. "Hvad laver du?" Spørger Lara irriteret. "Vil bare lave noget sjovt" griner jeg. "Det ikke sjovt" siger Lara og giver mig dræberblikket. Jeg lægger puden på plads, jeg ville jo bare lidt sjov men det kan hun tydeligvis ikke lide. "Ana kan du ikke bare sige hvad du mente med det på insta?" Spørger Josephine. "amen det er ikke noget vigtigt, det kan være lige meget"siger jeg. "Vi har lovet aldrig at holde hemmeligheder for hindanden" Siger Josephine. "Det her er meget privat og jeg er bange for at i vil blive sure på mig" siger jeg. "Vi vil da aldrig blive sur på dig" siger Josephine. "Og det er uanset hvad det er" siger jeg. "Ja" siger de i kor. "Okay altså, jeg føler bare ikke jeg er mig selv" siger jeg. "Hvorfor føler du ikke det?" Spørger Josephine forvirret. "Jeg er kun mig selv ude ved hesten og når jeg snakker med Asta, altså i vil have jeg skal være flabet og snoppet så er jeg det" siger jeg. "Altså jeg ved godt det fleste syntes det om os og vi er nogen bitches, men vi andre 3 bærer hver især på noget rigtig svært og nogen ting vi har været igennem, der gør at den måde vi er på overfor andre er bitchet" siger Josephine. "I know men sådan jeg er bare ikke mig når jeg er sådan" siger jeg. "Søde skat, det er vi andre heller ikke, men du skal forvente at vi forandre os lige foreløbig" siger Josephine. "Hvad hvis jeg ikke vil være bitchet mere?" Spørger jeg. "Vi vil stadig være bedste veninder og være der for dig og støtte dig i det du vælger, det helt okay, vi skal ikke bestemme hvem du er" siger Lara. "Tak piger" siger jeg. "Så lidt søde" siger Lara. "Men der nok lige nogen dage endnu før jeg bliver mig selv, da jeg lige skal finde tiden til at blive ordentligt mig selv" siger jeg. "Self" siger Lara. Anthon kommer ind på mit værelse. "Piger jeg tror snart i skal hjem, da der er noget Ana skal og jeg lige skal snakke med hende om noget" siger Anthon. Pigerne gør som han siger og tager hjem. Resten af dagen flyver afsted. Anthon og jeg har siddet og snakket resten af dagen og han var med mig ude ved hesten. Jeg var lidt en anden person i dag end jeg plejer når jeg er sammen med Anthon. Vi har lige spist og Anthon og jeg sidder egentlig bare på mit værelse. "Du er en lidt anden person i dag en du plejer" siger Anthon. "Jeg er mere mig selv" siger jeg. "Hvad mener du med det?" Spørger Anthon. "Jo, ser du jeg har aldrig været mig selv, kun når jeg ude ved hesten og når jeg snakker med Asta, ellers har jeg aldrig rigtig været mig selv" siger jeg. Anthon kigger overrasket på mig. "Så alt den flabethed og snoppethed er ikke dig selv?" Spørger Anthon. "Nej, jeg har kun været sådan fordi jeg troede min bedste veninder ville have jeg skulle være sådan, men jeg har snakket med dem om og de har det fint med at jeg bliver mig selv, de er støtter mig fuldt" siger jeg. "Godt du fik snakket med dem, men jeg er stadig ret overrasket" siger Anthon. "Det forståeligt" siger jeg. "Skal jeg snakke med mor om det for dig?" Spørger Anthon. "Ja meget gerne" siger jeg. "Så gør jeg det" siger Anthon. "Tak" siger jeg og krammer Anthon. Han kysser min pande og knuger mig indtil sig. "Men tror du trænger til at komme i seng det har været en lang dag og du skal være klar til Roskilde i morgen" siger Anthon. "Okay" siger jeg. Jeg har sagt godnat til Anthon og resten af familien. Jeg går i seng og flader eller ret hurtigt i søvn tihi.
