This Is What It Takes ~ Shawn Mendes

Late, late, late

14.36 - pis! Allerede tre minutter forsinket. Så var jeg tvunget til at vente en time på den næste skodbus der vil komme.

"Bare rolig. Jeg kører dig," meddelte Shawn et sted bag mig.

Jeg kiggede mod døren hvor han stod i døren, med hans guitar i den ene hånd og hans taske svunget over den ene skulder. Jeg mumlede et kort tak, og smilede til ham inden, inden jeg satte kursen efter ham.

Jeg satte mig på passagersædet og fortalte ham adressen. Der lå en stilhed i bilen. Ikke en akavet stilhed, heller ikke en behagelig stilhed. Mere en stilhed som virkede meget tænksom. Som om at vi begge havde en masse tanker flyvende igennem vores tankegang.

Jeg blev afbrudt af at en bil dyttede af os, og overhalede os med 500 kilometer i timen. "Idiot," mumlede Shawn og holdte koncentrationen ud af forruden. Sikke en dårlig billist.

Da vi holdte foran mit hus, takkede jeg Shawn og steg ud af bilen. Han nikkede kort til mig og viftede lidt med en ene hånd, inden han roligt gassede op og kørte videre.

Jeg trådte ind i huset og satte kursen mod køkken-allerummet for at tage et æble, blev jeg mødt af et helt mørkt rum. Jeg fandt undrende frem til en stikkontakt og fik lyset til at springe ud af lamperne på nogle få sekunder.

Frem bag sofaer, borde og alle andre tænklige møbler, sprang venner og familie frem. Jeg tog min håndryg op foran min mund, og blev næsten helt rørt.

Over sofaen hang et banner hvor der med store, fede bogstaver stod 'you go girl' og en masse hjerter rundt omkring. På spisebordet stode en kage med et slags billede af mig på da jeg lige var begyndt til dans. Der gik jeg i spagat.

Jeg løb hurtigt over og krammede min mor, med en del tårer strømmende ned af mine kinder.

Da jeg havde hilst på alle mine venner og familie, tog jeg mit længe tiltrængte æble. Min mor tilbød mig kage og kakao, men eftersom at jeg skulle holde en sund livsstil, for at være i topform på scenen, var det desværre noget jeg måtte takke nej til.

Jeg skulle vise dansen til Stitches, så jeg havde gjort mig klar midt i stuen, med alle vores møbler smidt rundt i kanten af hele stuen. Da musikken begyndte glemte jeg alt om tid og sted, mens jeg dansede som aldrig før.

Jeg blev mødt af en klapsalve da jeg landede i min slutposition. De fleste hujede af mig, og et stolt smil brød frem på mine tørre læber.

Med alle disse venner ved min side, kunne jeg ikke være mere sikker på at jeg var klar til at danse med Shawn.

"SKÅÅÅL," råbte vi alle i kor. Jeg bundede mit æblejuice, mens de andre bundede deres vodka.

Jeg drikkede ikke alkohol, da vi jo skulle have en sund livsstil. Så det blev æblejuice til mig, mens alle de andre drak øl, vodka og alt det andet de havde medbragt. Trods at jeg ikke var fuld overhovedet, mærkede jeg en snurrende fornemmelse i hele kroppen, inden jeg faldt ned i min seng, og var væk på et split sekund.

Mine øjne åbnede sig langsomt, og scannede rummet. Gæsteværelset? Hvorfor lå jeg her? Jeg fik en kvalmende fornemmelse og spurtede ud på badeværelset.

Havde jeg drukket i går? Nej, det kunne jeg ikke have gjort, det måtte jeg jo ikke. Hvordan fanden kunne jeg så have det dårligt?

Jeg rejste mig fra det kolde badeværelsesgulv og hev min tandbørste frem fra skabet. Da jeg havde fået en nogenlunde ånde gik jeg hen til min telefon, som lå midt på natbordet.

09.42 - SHIT! Jeg skulle møde til træning om 20 minutter OG være opvarmet der... Og min bus gik først om en halv time.

Jeg greb hurtigt min telefon og trykkede ind på opkald. Shawns nummer trykkede jeg på, og ventede på de sædvanlige biblyde.

Vi havde alle udvekslet numre, så vi kunne få fat på hinanden i nødstilfælde.

"Det er Shawn?" lød der fra den anden side af røret.

"Shaaawn. Jeg er viiiildt i knibe, mit vækkeur har ikke ringet og bussen kommer fø-"

"Jeg henter dig på vejen," afbrød han mig og lagde derefter på. Jeg åndede lettet op og trak i mit sædvanlige træningstøj, dog bare med en blå træningstrøje i stedet.

Der lød nogen svage bank på døren, så jeg spurtede ned mod udgangen og fik på farten grebet et æble.

Bag døren stod en glad Shawn, med et smil på læben. Vi krammede hurtigt og sagde hej, og var derefter på vej mod dansesalen.

Jeg havde så småt prøvet at opvarme lidt i bilen, uden held. Altså har i nogensinde prøvet det? Lad være. Det er nærmest umuligt.

Da vi trådte ind i dansesalen, fik vi undrende blikke af de fire piger som opvarmede. Nok fordi at vi kom sammen ind i salen. Jeg satte min taske langs væggen, og begyndte at opvarme ligesom de andre.

Gina stillede sig hen ved siden af mig og spurgte mig om hvorfor jeg ankom sammen med Shawn.

Jeg grinede kort og forklarede min situation, og at jeg mistænkte nogen for at have proppet mig med noget alkohol, uden at jeg vidste det.

"Og 1 2 3 4," råbte vores koreograf, mens vi fulgte hendes bevægelser helt nøjagtigt. Shawn stod og sang samtidig med at han spillede guitar.

Han havde indtil videre sagt at han var meget tilfreds med os, og syntes at vi stod godt i forhold til hinanden. Jeg var den højeste, så jeg stod i midten længst fremme, mens de andre var spredt lidt ud til siderne.

Det kunne kun blive spænende det her!

Hej bro's!
Håber at i kunne lide de to første kapitler af min historie. Jeg vil opdatere så tit jeg kan, men jeg vil hellere have kvalitet og længde i min historie, end st der kommer et kort, halvt rettet kapitel ud hver dag!
God søndag <3