This Is What It Takes ~ Shawn Mendes

Late, late, late

Jeg åbnede døren ind til den store dansesal, og mødte et syn af to piger der varmede op midt på gulvet. Jeg hilste hurtigt på dem og gik over til væggen for at sætte min taske. Jeg havde sorte løbebukser på og en pink træningstrøje. Mit hår sad i en høj hestehale.

Jeg joinede de andre to piger på dansegulvet og satte mig et par meter væk fra dem. Midt i min opvarmning kom de to sidste piger ind i salen. Da vi alle var godt opvarmet kom Shawn ind ad døren, sammen med en koreograf og en lydmand. Han sagde hej til os alle sammen og præsenterede dem som han havde med.

Da alt Shawns lyd og mikrofon var sat op, var vi klar til at begynde på at øve til sangen. Shawn tog sin guitar og stillede sig klar til at spille og synge mens koreografen vil vise dansen.

Efter at have set dansen og øvet den igennem et par gange, var vi klar til at prøve at danse den. Jeg var blevet placeret lige i midten, forrest på dansegulvet. Meget tæt på Shawn. Shawn havde vendt sig mod os, så han kiggede på os mens han sang og spillede på guitar.

(Sæt evt. Stiches med Shawn Mendes på nu)

Vi fulgte alle den akustiske rytme da Shawn startede med at spille.

"I thought that I've been hurt before," startede Shawn ud med at synge. Derefter strøg alle vores trin bare derudaf.

Jeg landede på min højre fod efter at havde lavet et hop på sidste takt af sangen. Vi gik alle mod hinanden og gav en fælles highfive.

Det var fedt at vi opførte som et hold, kun efter en dans. Jeg var allerede på okay talefod med én af pigerne fra holdet - Gina hed hun. Hun var rødhåret og havde en lidt speciel stil, men var pisse dygtig til dans. Hun dansede som havde hun aldrig lavet andet.

Jeg krammede Gina og de andre piger farvel efter en lang og hård træning, til tre danse, og gik selv over til min taske for kort efter at svinge den over skulderen og gå mod døren. Jeg blev dog hurtigt over stoppet af Shawns blide stemme som kaldte på mig.

Jeg vendte mig langsomt rundt og så ham stå et par meter fra mig. Jeg rettede lidt på mit blonde hår og gav han et smil.

"Det gik da vildt godt i dag!" udbrød han. "Du er altså sindsygt dygtig, Veronica, det skal du vide,"

Jeg kunne mærke den røde farve stige til mine kinder så jeg lod mit blik lande på det kridhvide og rene gulv. Da jeg kiggede op på ham igen, så jeg direkte ind i hans krystalklare, dybe, brune øjne. Jeg mimede et kort tak og gav ham et akavet kram, inden jeg var den der var smuttet.

Da jeg nåede ud til bussen og ville finde mine sædvanlige høretelefoner frem, kom jeg i tanke om at have glemt dem i dansesalen. Og der var en time mellem hver bus. You gotta be kidding me!

Jeg spurtede tilbage til den store bygning hvor en masse rum befandt sig. Jeg fandt rum nummer 13 og sparkede nærmest døren op. Bag døren, et par meter længere foran mig stod Shawn og spillede lidt guitar. Han vendte hurtigt hovedet mod mig og kiggede overrasket på mig.

Jeg blev lidt forarget over min entre, så mine øjne fandt hurtigt et spot at kigge på i gulvet. Shawn slog kort en latter op, og mumlede et eller andet, før hans fodtrin kom nærmere. Jeg kiggede op og mødte et selvsikkert smil fra ham.

Da jeg havde hilst igen og kort forklaret om min situation prøvede jeg at mase mig forbi ham. På trods af at der var massere af plads rundt om os, lykkedes det mig ikke rigtigt at komme forbi ham. Jeg stod som plantet til gulvet. Som lim på papir.

Jeg mærkede en hånd på min skulder, som fik mig til at tage et par skridt fremad, som jeg formåede at tage udenom Shawn. Jeg greb mine høretelefoner som lå på den ellers tomme stol. Da jeg kom i tanke om bussen, hev jeg helt panisk min telefon op ad lommen for at tjekke klokken.