Lost Myself

3. Kapitel

"Pip pip pip pip pip!!!!!!!!!!!" For helvede og jeg troedenæsten at jeg ik kommer til at høre den igen! Ja, det var min alarm som er røvspasstisk! Jeg hader den så meget! Ik fordi jeg er en morgenperson, hvis jeg høre den så betyder det at jeg stadig liver, at jeg stadig trekker vejret og stadig skal kom op og hold det  ud! Det er det jeg nemlig hader! Jeg hader at høre den forbandede alarm. Den alarm snakker til mig hver morgen og jeg kan ik gør noget med den! Jeg har for længe siden haft lyst til at tag en kæmpe hammer og bare smadrer den til der ik er noget! Men det kan jeg ik, fordi så kommer min mor med en ny der sikkert os vil sig det samme forbandede ord som den gammel. "Halløjsa! Så du kan godt høre mig! Jeg ved godt du stadig er her, så kom op med dig og NYDE LIVET!!! HAHAHAHAH!!!!!!!" Som så for andre mennesker er kun Pip pip pip pip...
Efter jeg har banede af den og sagt til den at den skal tag og ryg i helvede, tag jeg min mobil og tjekker om der er kommet noget nyt. Jaaa...ik så meget. Et par ny følger på Instagram og en snap fra Sabrina. Så meget liv jeg har! Simpelhen til at bræk sig af!
Jeg kommer op og finder noget random tøj! Min sorte rippet jeans og en T-shirt hvor der er BVB logo på. (Black Veil Brides) det er en mega gode band! Jeg høre deres musik 24/7. De er bare fucking god!!! ❤️
Jeg tag min taske og går ned i køkkenet, hvor jeg selvfølge skal lave en random madpakke med, fordi ellers flipper min mor. Jeg gider bare ik høre på hendes pisse irreterende "spiseforstyrelsesproblemer"-snak! Så jeg laver den forbandede madpakke. Jeg giver den alligevel til en hjemløsmand, han er altid glad for det. Han er faktisk rigtig sød, han har en mening og har rigtig god argumenter når man snakker med ham om alvorlig ting! Jeg snakker med ham hver dag, jeg synes det er faktisk rigtig trist at han bare skal bo på gaden, men jeg kan desværre ik hjælp ham med noget. Det eneste, kun min små madpakker og mit selvskab hjælper ham...
Efter jeg har snakkede med ham tag jeg bussen til skolen. Det tag ca. 30 min så jeg har god tid til at høre musik og ja...sove!
Igen kommer jeg ud af bussen som den sidste. Jeg gider heller ik masse mellem alle de andre. Altså hvad fuck er forskel om man kommer ud som den første eller den sidste?! Men musikken råber stadig i mine øre, da jeg går ind i min klasse, tænder for lyset og går hen på mit plads. Jeg sidder og tjekker alt muligt lort på min mobil, men der sker ik rigtig noget. Man kan heller ik tjek Facebook hele tiden!
"Godmorgen" kom der ud af ham den mest spastisk og mest dummeste person nogensinde! Mathias! Jeg er så træt af ham! Han er grim (synes jeg) altså der er NOGEN som synes han ser godt ud, måske gør han det. Men jeg er ik den person der kan lide blonder! 😷😣 føj! Nej vendt! Der er et par ud af en milliard mennesker jeg kan lide, men ik ham! Hvis der er noget han vil find ud af eller er bare i god humør så er han ok og snak med, men hvis han ik gider så skal man bare langt væk fra ham!
"Godmorgen..." Siger jeg tilbage for at være "venlig" og kigger ned i min mobil igen.
Nu kommer Victoria...Fuck! Hun vil sikkert kram mig...IGEN! Hun gør det 3820463920616399457483036251729394749449467338477474949464840301011103644 gang om dagen! Og det er ik helt fra jeg stå op og går i seng igen, nej det er i løbet af den tid jeg er i skolen! DET ER FORFÆDERLIGT!!!!! I hvert faldt hvis man er den person der ik er vildt med sååååå tætte berøringer! Altså det er fint hvis hun gør det EN gang men ik de milliarder gang hun plejer og gør det!
"Heeeeeeeeeey!" Kommer hun hen til mig og krammer mig fra et eller andet mærkelig mod, fordi jeg sidder på stolen og nåede ik kom op og være "venlig" igen og kram tilbage så det bliver et eller andet handikap kram fra siden af. THE FUCK?!?
"Hvad så...hvordan gør det?!" Spørger  hun...ligesom altid...og ligesom altid svar jeg.
"Fint...du ved ligesom altid." Ja...jeg er dårligt til at svar på sådan en ondsvæg spørsmål! Jeg hader når folk spøger mig om det, når det Godt ved hvordan jeg har det! I hvert faldt ved jeg at hun ved det! Eller næsten...
Og nu begynder hun at fortælle om alt muligt hun oplevede i sit mega fantalastiske glad og farverige liv! Så det behøver jeg ik lytte efter, bare sige "ja.." eller "mh..." Så går det nok...

Så er de røvsyg timer forbi! For helvede det var kedeligt! Gider ik fortale om dem, fordi i ved godt det er altså røvsygt! Men jeg køre i bussen igen og høre musik. Prøver på at ignorer de der 7.-8. Klasser der snakker om deres lort som jeg er ligeglad med! I tænker nok hvad er jeg ik ligeglad med eller hvad der ik er røvsygt for mig....ja det ved jeg ik. Det hele er bare Fucked op!
Jeg kommer hjem der er selvfølge ik nogen! FEDT! Så er der fandme ro! Ja, det kan godt nogen gang være trist eller lidt ensomt, men jeg er squ vandt til det nu! Jeg åbner køleskabet og kigger om der er noget....nja gider ik noget! Så jeg går bare op på mit værelse. Smider min taske og går ned igen, fordi jeg kommer så i tanker om at jeg skal gå med min lille dejlig hund! Fuck hvor jeg elsker min lille Benny! Han er bare en skat! Så jeg tag min jakke på igen og går ud med Benny. Jeg tag min mobil ud af lommen og sætter min BlackLife album til. Jeg lavede en blanding af forskellig bands og blandede deres mange forskelig sang. Og det er næsten det eneste jeg høre siden...jeg kan ik husk hvor lang tid jeg har høret kun deres album nu. Uden at tænk over det rammer min finger med det samme min yndlings sang. Other Side!

"So I'll wait til I see you on the other side
At the gate I will meet you on the other side!"

Så kan jeg rigtig nyde turen med Benny. Nogen gang tænker jeg os over om Benny er okay med at jeg høre musik, mens vi er ud og går en tur med ham...