Lost Myself

2. Kapitel

Alle piger var søde og det var jeg os. Jeg var ligesom alle de andre piger, jeg elskede at lege med dukker og være glad. Jeg kan husk en dag hvor jeg var i en legetøjbutik sammen med min mor og jeg sagde til hende at jeg ønskede mig en Barbie dukke der havde lyserød hår og hun var en model i et eller anden tegneserie. Der gik tid og det blev til min fødselsdag. Jeg fik min gav. Det var den dukke som jeg sagde til min mor at jeg ønskede mig. Jeg var så glad for den! Jeg kan tydligt husk glæden i mig. Den føles varm og dejlig. Det var noget specielt, som jeg ik længer kan følg. Selv hvis jeg bare smiler lidt...så er det ik rigtigt. Det er falsk. 
Nu er jeg ik sådan. Jeg har ændret mig. Jeg er anderledes. Jeg er ny. Jeg er sort og mørk. Jeg er såret og trist. Jeg kan ik se glæden i livet. Meningen er forsvundet for mig. Min øjne kan ik se det længer! Jeg gav op! Jeg har opgivet kampen. Jeg vender bare på at det ender!

"På et tidspunkt bliver soldaten nødt til at giv op, fordi på et eller andet tidspunkt bliver soldaten slidt!"

Og sådan var det med mig. Jeg har givet op og jeg kommer aldrig op på banen igen! Fordi jeg bliver aldrig den samme igen! Efter man har givet op bliver man aldrig den samme igen! Jeg har ændret mig fuldstændig! Alt har ændret sig i mine øjne! Min stil, musiksmag, mening og det største...Følelser!
Hver dag, hver time, minut, sekund! Det er bare smerte! Jeg er mere trist end jeg er glad! Jeg bliver nødt til at lave stor spring hver eneste dag! Jeg vågner med tanken om at jeg vågnede, at jeg trekker vejret, at jeg stadig livet! Jeg bliver glad når jeg møder min venner, men kommer hurtigt ned igen 😔 det eneste steder jeg måske kan smil eller være falsk glad det er når jeg er med min elskede venner!
Jeg elsker dem så højt! De betyder alt for mig! Jeg mødt dem ca. for 3,5 år siden. Det er bare de bedste, de redder mig fra alt! Altså udover at cute. Det ved ik noget om det! Underligt nok har de ik set det endnu?! Men jeg vil ik have de skal ved det! Jeg vil ik sår dem. Men hvis der er noget som jeg virkelig ik kan hold ind så hjælper det altid med det! Måske skulle jeg fortælle lidt om dem...
Min BFF, TWINS, Søster, Sjælleven, mænd/kone hun hedder Sabrina. Hun er bare fucking dejlig! Jeg elsker hende så meget! Hun har lidt korter hår end mig og de er sort som kul! (Mit hår er ca. hofte længde, så de er pænt lang!) Jeg er selvfølge Højer end hende 😂 men ellers end hun fucking Nice! Og hun har alt hvad jeg ik har, og hvis jeg har det så tag hun det selvfølge fra mig.... Ja i tænker nok hvorfor er jeg så venner med hende...aner det ik! Jeg bliver sur på hende, men stadig...
Nåh, men min anden veninde hedder Amalie. Hun er grinerende! Hun pisser mig tit af, men jeg elsker at drik med hende! 🍻 Hun har kort hår og har farvet sig blond for noget tid siden! Først passede det overhovedet ik til hende, men efter styk tid vendt man sig til det. Hun er der imod lidt højer end mig. Hun er den ven der ALTID er positiv! 😂😒 Og det er det der pisser mig af engang imellem. Altså når man har en røvdag (som så er hver dag!) så er man altså ik i humør til at kigge på en der er nærmest ved at spring ud af hulen, fordi hun er så glad! 😷 🔫 Men jeg elsker hende stadigvæk! ❤️
Jeg har os en lidt nørdede ven... Hun hedder Victoria. Hun er mega klog! I hvert faldt den bedste i klassen. Men hun er os lidt kedelig, altså hun er den "rigtig" pige! Det hele skal være rigtig og der må in være nogen fejl! Hun tillader ik nogen fejl...ja så er det lidt mærkeligt hvorfor jeg er venner med hende. Men ja jeg er venner med hende...
Men min eller bedste ven er Alex! Fuck jeg elsker den dreng, altså vi er ik kærester eller noget (han er bøsse). Men han forstå mig så godt og ved hvordan han kan hjælp mig, selv hvis jeg ik siger noget til ham, så ved han hvad han skal gør! OG hans stor plus er...han er FUCKING lækker! Ja, det er lidt mærkeligt at sig sådan noget om sin venner, men han er min bedste ven. Vi råber tit til hinanden "God Røv!!!" og så sender vi et blik til hinanden, så ja jeg ved ik hvad er det for en venner forhold vi har, men vi er i hvert faldt ik en "normal" venne forhold 😂 jeg kender ham os lidt over 4 år. Og vi har oplevet såååååå meget sammen at det er helt sindssygt! Vi har været der for hinanden altid! Jeg var der for ham da det var hans eller sværeste tidspunkt (da han fandt ud af at han er til drenge)! Han havde det så svært! Og han har altid været hos mig! Nogen gang sovede han en hele uge hos mig, fordi jeg kun ik klar en dag alene! Og sådan har det altså været! Jeg måtte simpelhen ik være alene! Vi sagde bare til forældre at vi sku lav en fremlæggelse eller sådan noget.
Han har gjort så meget for mig! Han er os lidt ligesom en Storbror for mig! Jeg havde os meget brug for ham den gang jeg begyndt at går nedad! Hvor det hele skiftede! Han var det og hjælp mig! Han dissede ik hvad jeg gjort eller min stil eller noget andet! Han var der for at hjælp mig! Og det er jeg meget taknemlig for!