True Love

What did you say?

~Melia's synsvinkel~
Jeg vågnede med en arm omkring mig, lynhurtig vender jeg mig rundt for at se hvem det er og til mig store overaskelse er det Louis.
Det der med at man ikke kan komme ud af folks greb og med folk mener jeg Louis.
"Loooouis....Louis" råber jeg for at få ham vågnet, men han vågner ikke.
Så med en hurtig beslutning skubber jeg Louis ud af sengen, han lander med et kæmpe baaang.
"Aaaav...hvorfor skulle du lige gøre det" spurgte han imens han prøvet at få sig op.
"Du ville ikke vågne" grinte jeg.
"Her lad mig hjælpe dig" sagde jeg og rakte min hånd ned til ham, og det bliver så til at han hiver mig ned på gulvet.
"AAAAAHH HA"grinede han.
"Ja mega sjovt" snerrede jeg.
"Nå nå der er en der har fået det forkerte ben ud af sengen" grinede han.
"Jeg fik ikke engang nogen ben ud af sengen, jeg blev jo hevet ud af den" svarede jeg.
"Kom...." Sagde han.
"Okay......men jeg er altså ret bange for at du skubber mig ned af trappen"svarede jeg.
"Jeg tænkte bare på om vi skulle lave noget morgenmad" grinede han.
"Nåår....okay" grinede jeg.
Vi gik ned af trappen og Louis begyndte at lave pandekager og jeg begyndte at dække bord.
"Hvad var det du sagde da vi skulle til at ligge os til at sove" spurgte Louis lige ud i luften.
"J-je S-sagde..."stammede jeg, skulle jeg sige at jeg sagde at jeg elsker ham eller ej.
"Jeg sagde bare godnat" svarede jeg hurtigt.
"Okay.?...men drengene og jeg skal på turne i overmorgen" sagde han.
"HVAD OG DU HAR IKKE SAGT NOGET" råbte jeg.
"Hvad skulle jeg gøre" svarede han.
"JA HAVDE SAGT DET" skreg jeg.
"SKULLE JEG BARE KOMME OG SIGE 'JEG TAGER PÅ TURNE SÅ VI SES' TIL HENDE JEG ELSKER" råbte han, hans hånd fløj op til munden.
"Hv-hvad" spurgte jeg.
"Ja jeg elsker dig og jeg hørte dig godt igår da du sagde at du elsker mig" svarede han.
Jeg kunne mærke at mine ben gav under mig, så nu sidder jeg på gulvet med tåre i øjnene.
Louis var hurtigt henne ved mig og kramme mig.
"Undskyld jeg skulle ikke havde råbt af dig" sagde jeg stille.
"Nej jeg undskylder..." Svarede han.
"Nej Louis jeg skulle ikke havde reageret sådan" undskylde jeg, og nu kom der nogle tåre.
"Hey..det er okay" sagde han.
"Er du sikker" spurgte jeg.
"Ja det er det" svarede han og kyssede mig i håret.
"Men er det rigtigt" spurgte jeg.
"Hvad er rigtigt" svarede han.
"At du elsker mig" spurgte jeg.
"Ja hvorfor tror du ellers at jeg sagde det"svarede han og kiggede mig dybt i øjnene.
Ham lænede sit hovede lidt tætter på,
Der er ca 2 centimeter mellem vores hoveder, så er det der hvor jeg ikke ved om jeg skal læne mig længere frem.
Men så sker det, jeg læner mit hoved lidt frem så vores læber mødes i et langt kys, min mave slår kolbøtter.
Da vi trækker os kigger Louis underligt på mig.
"Jeg bliver vel også nød til at komme hjem" sagde jeg.
"Hvorfor, du kan jo blive" spurgte han.
"Emilie ved ikke hvad der er sket" svarede jeg.
"Okay...." Sagde han.
Vi gik ud i gangen, jeg fik mine sko på.
"Vi ses" sagde Louis og trak mig ind i et kram.
"Ja vi gør" svarede jeg og kyssede ham på kinden, også var jeg ellers på vej hjem...
-----------------------
Jeg undskylder for det korte kapitel😭,
Da jeg har haft travlt, er med i cirkus kanutsik😊
Men der skal nok komme mere det lover jeg👏🏻
Love u all😍