True Love

Best friends

~Melia's synsvinkel~
Vi var stadig hjemme hos drengene, fordi vores bil havde ikke mere benzin, så vi blev nød til at sove hos drengene.
Vi sad og spiste morgenmad da Emilie spurgte "Melia skulle du ikke være sammen med ham der din ven i dag"
"Guud det har jeg fuldstændig glemt" svarede jeg.
"Så skynd dig dog at komme hjem" sagde hun.
"Øhm ja hvordan" spurgte jeg.
"Jeg kan da godt køre dig" svarede Louis.
"Okay tak" sagde jeg imens jeg sang" jeg skal være sammen med min bedste ven idag "

•hjemme hos Melia•
~Melia's synsvinkel~
"Vi ses" sagde jeg og krammet Louis.
"Ja vi ses" svarede han og kyssede mig på kinden, og satte sig ind i sin bil og kørte hjemad.
5 min efter han var kørt kom Stiles.
Stiles er min bedste ven siden vi var små.
"Heeeej" skreg han da han gik ud af bilen og løb hen til mig og krammede mig.
"Ej hvor har jeg savnet dig" sagde jeg.
"Jeg kunne ikke sige andet end det samme" svarede han.
Vi gik ind og satte os i sofaen.
"Sååå hvad laver du så her fortiden" spurgte han.
"Ikke noget specielt, indretter du ved"svarede jeg.
"Men hvad med dig" spurgte jeg.
"Jeg er jo blevet skuespiller" svarede han.
"Når ja, du sendte også den der film med dig i" grinede jeg.
"Ja, lidt selvglad må man da godt være"
Sagde han fornærmet.
"Jeg sagde da heller ikke noget" mere nåede jeg ikke at sige, fordi min mobil ringede.
"Må jeg godt tage den" spurgte jeg.
"Jaja self" svarede han.
Louis stod der på min mobil.
L= Louis , M= Melia.
M: hvad vil du Louis.
L: Melia, sagde han forpustet.
M: ja.
L: det er Om Emilie.
M: hvad er der med hende, er der sket hende noget, spurgte jeg bange.
L: hun kørte galt, du bliver nød til at komme op på hospitalet.
M: er på vej.
Det var det sidste jeg sagde før det blev lagt på.
"STILES KAN DU MÅSKE KØRE MIG PÅ HOSPTALET" Råbte jeg igennem Huset.
"JA, HVAD ER DER SKET" råbte han tilbage imens jeg gik ud mod bilen.
"IKKE SÅ MANGE SPØGSMÅL, FORKLARE I BILEN" råbte jeg.
vi satte os ind i bilen og satte kurs mod hospitalet.
"Hvad er der så sket" spurgte Stiles.
"Emilie er kørt galt" svarede jeg.
vi stoppede ved hospitalet og jeg hoppede ud og løb ind og hen til skranken.
"Hvor ligger Emilie Martins" spurgte jeg hurtigt.
"4 sal værelse 32" svarede hun.
Jeg luntede hen til elevatoren og trykkede på "4" og derefter kørte den op på 4 sal.
Da jeg nået Emilie værelse sad Louis og krammede en grædende Niall.
"Emilie, hvor er hun" spurgte jeg bange.
Niall rejste sig og kom hen og krammede mig.
"Hun ligger i koma" svarede niall imens han græd ned i min skuder.
"Men kan jeg se hende" spurgte jeg.
Niall trak dig fra krammet, og gik hen til døren og åbnede den.
Da jeg trådte ind låg Emilie, lige så stille.
"Emilie" hviskede jeg.
"Jeg ved godt at du ikke kan høre mig,
Men jeg elsker dig, du er min bedste veninde i hele verden." Græd jeg imens jeg tog hendes hånd.
Jeg kunne mærke at hun klemte den så jeg kaldte på Niall og Louis som kom ind med en læge.
"I bliver nød til at gå ud i 5 min" sagde lægen.
Da der var gået de 5 min kom lægen ud og sagde at hun havde det fint og vi måtte godt gå ind til hende.
Da drengene åbnede døren sad Emilie lige så fint på sin seng, jeg løb grædende hen til hende og krammede hende.
"Det var dig der gjorde at jeg vågnede" begyndte hun imens tårerne begyndte at trille den af hendes kinder.
"Jeg var død i en time" sluttede hun.
lægen kom ind og sagde at vi skulle gå hjem, men Niall blev og sov imens vi var taget hjem.