Min papbror

En middag i helvede

🎶Sang: Sol over københavn- citybois 

"Viola skat, vi køre om 35 minutter!" Jeg sukker, jeg magter på ingen måde det her, eller det lyder forkert for jeg magter godt god mad. Men det der med at møde sin mors nye kæreste, er bare ikke lige det jeg gider at bruge min dag på. Men hvad man ikke gør for sin familie... Hvad tager man på til en middag på en båd... jeg ved at jeg med garanti kan finde noget cute i min mors tøjskab, og ja jeg er den type datter. Men min mor klæder sig også ret så ungdommeligt og hendes stil er let, lys og lækker så det jo nemt at tage af. Jeg åbner skabsdøren til mit eget og tjekker, den der kjole jeg havde på til mormors fødselsdag kunne da godt være en mulighed. Men jeg ved ikke om den udstråler nok, sådan pæn pige agtig. Men den er pæn, og den hvide hør kjole kan et eller andet med barer ben til, også med de rette smykker så er den da hjemme.  Jeg i føre mig den og styler den med de rette smykker, og glatter mit hår og lægger en let makeup. Det banker på døren og min mors ansigt stikker frem.

 "Du ser smuk ud skat, kan det her gå an?" Spørg hun, og drejer rundt en strik figursyet kjole i strik med brunt bælte i livet og hendes Hermes sandaler til. "Woaw mor du ser godt ud" Hun smiler og ser så på mig, "Er den kjole ikke lidt nedringet?" Jeg ser ned, "Nær det synes jeg ikke" Hun smiler og nikker så. "Okay, jeg tjekker lige til drengene også er vi klar til at køre" Jeg nikker og tager de der snøre sandaler man større lidt op af anklen, og sender en snap som ryger op på story med teksten: Klaaaar til middag med fam<3 - kæmpe løgn kunne nok ikke lyve mere. 

Vi står nede i entreen, og mor ser på os med et selvtilfredst smil. "I ser så godt ud i tre, jer har jeg da produceret meget pænt" Jeg himler øjne og skæver til Nikolai,lyseblå hør shorts og hvid tommy Hilfiger t-shirt og solbriller i håret. Jeg har mine i tasken. Jeg ser på Alexander han ligner næsten en, der hellere ville skyde sig selv, en det her. "Du ser også godt ud mor" Siger Alexander med et lille suk i stemmen. Jeg tror godt mor bemærker det, men hun siger det ikke højt, hun svinger i stedet hendes nye Louis Vuitton taske over skulderen og åbner døren. 

I bilen på vej derud, føler jeg mig helt lille. Jeg føler det er meget lang tid siden, at jeg sådan har siddet på bagsædet sammen med Nicolai og sammen med mor og Alexander sådan skulle nogen steder hen. Det sådan helt mærkeligt. Jeg ser udad vinduet, mens aften trafikken suser forbi os. "Nå glæder i jer!" Spørg mor, jeg gider ikke svarer, jeg tror jeg har svaret på det spørgsmål 4 gange idag, da der ikke er nogen der svarer ser jeg op, og skal til at sige noget da Alexander siger det "Ja, mor det bliver super skønt at møde Peter og børnene- jeg glæder mig til at møde ham der har gjort dig så glad igen" Bonus fedterøv, kunne man sige. Jeg ser på Nicolai og himler øjne han griner og ser så på mig og laver en pistol op til hovede. "Så så i to jeg har øjne i hovede" Smiler mor, mens hun blinker ind på svanemøllen havn. Jeg beslutter på forhånd at tage mine solbriller på, da jeg synes solen den er lidt krads. Måske også, fordi jeg er så røv pisse lorte genert og hader nye mennesker. 

"Er her ikke lækkert" Spørg min mor, jeg nikker bare- det lidt sjovt sidst jeg var her var i foregårs nat. Det var yderst lækkert lad os sige det sådan. Men nok et lidt andet fokus end hyggelig middag på en båd.  Jeg kan se nogle mænd stå ved en båd, og jeg synes den ene ser bekendt ud, men det lidt svært at se på så lang afstand med solbriller. Da vi kommer tættere på, begynder mit hjerte at banke hårdt i brystet. Fuck fuck fuck, det er fucking Oliver. Som om det ikke var nok, drejer hun også ind der. Jeg har det som om jeg skal til at besvime, og jeg føler pludselig mine knogler er blevet til blævrende gele. "Hej skat" Siger min mor, og en mand i hvid Ralph Laurent polo kommer over og kysser min mor, "Hej, dejligt at se dig" Siger han og rækker hende en stor hvid buket med liljer. Hvor patetisk, hendes ynglings blomster.

 "Eeeejj hvor er de smukke, det jo mine ynglings blomster" Siger hun, og fniser han smiler og blinker til hende. "Jaer, fra drengene og jeg" han har sådan et lidt tandlæge lignede smil. Han kunne godt være Colgate model. Han ser på os og går igang med at gi hånd og hilse på Alexander. Jeg kan ikke finde den rette grimasse for det her. Jeg prøver mig frem med et usikkert smil. "Du må så være Viola, du lige så smuk som din mor, jeg hedder Peter" JHan trykker min hånd, bestemt, og jeg trykker tilbage, mens jeg ser ham direkte ind i øjnene, og siger med min mest overbevisende stemme. "Rart endelig at møde dig" Min mor krammer drengene, også går det op for mig, at det fucking ikke er første gang hun møder dem. Jeg har lyst til at skrige, sådan rigtig højt. Jeg tøver da en anden dreng kommer over til mig. "Du må være Viola, jeg hedder Marcus" Jeg giver ham hånden, og glemmer helt at sig noget, fuck hvor er det her pineligt, og det er og bliver verdens længste aften. Oliver ser mig direkte i øjnene, hans grønne øjne glinser og rayband solbrillerne sidder perfekt i håret.