Forever

14. Snak

Jeg sidder oppe på hotelværelset, vi er lige kommet tilbage fra træningen og har ikke rigtig noget på programmet indtil aftensmad. Så jeg bruger den fritid vi har nu på at øve navne og finde ud af hvem de forskellige spillere og andre personer er, for det vil være så pinligt, hvis jeg pludselig snakker med nogle af dem og ikke ved hvem de er.

Det er meget få af dem jeg kender altså udover Mæhle, Andy og Mikkel. Jeg kender kun de "kendte" Schmeichel, Eriksen, ja jeg ved det er pinligt men det er nogenlunde dem jeg kender. Jeg har ikke rigtig fuldt med i fodbold, men jeg håber da at jeg hurtigt får lært navnen på de forskellige, altså jeg har jo allerede mødt Delaney.

Pludselig bliver der banket på døren.
"Kom ind" råber jeg og Mæhle kommer ind af døren. "Jeg fik aldrig rigtig tid til at snakke med dig tidligere" smiler han og smider sig i min seng, det giver et lille sæt i mig, jeg var slet ikke forbredt. "Sorry" griner han, "men hvad laver du?" spørger han og drejer min computer over mod ham, før jeg når at gøre noget.
"Hvorfor kigger du på vores spiller billeder?" Spørger han med et mærkligt udtryk, men også et lidt drillende smil.
Jeg kan mærke mine kinder bliver meget varme. "Jeg prøver bare at lære jeres navne" mumler jeg og nægter at kigge ham i øjnene.
"Hey det da fint, men jeg tror nok du skal lære det hen af vejen" beroliger han mig, "hvad er det her?" Spørger han nysgerrigt og begynder at pille ved den kæmpe bunke af papirer med informationer om spillerne.
"Du skal ikke pille så meget ved alting" driller jeg og tager bunken fra ham inden jeg lægger den i en skuffe.
"Men hvad er det?" spørger han insisterende, "du er lige så nysgerrig som jeg husker" driller jeg og lægger mig i sengen igen.
"Og du snakker udenom" driller Mæhle tilbage, "det er bare en masse informationer om jer spillere" fortæller jeg.
"Også om mig?"
"Ja også om dig" griner jeg.

"Men hvad så går det godt?" spørger han med et smil, "ja det synes jeg, før du kom og afbrød gik det også godt med at lære navne" siger jeg sarkastisk, "nå så går jeg da bare igen" griner han og gør antræk til at rejse dig.
"Nej bliv her det er fint" beder jeg. Og han lægger sig igen, "hvad med siden du ved?" spørger han og bliver pludselig mere seriøs.
"Det fint, det skal vi ikke snakke om nu" skynder jeg mig at sige og kommer med det mest overbevisende smil jeg kan.
"Anna, hvis du har brug for at snakke" starter han, men han når ikke længere før jeg afbryder ham. "Men det har jeg ikke, det går fint. Og lige nu er ikke tidspunktet" siger jeg lidt skarpt for at få min pointe igennem.
"Det er også fint" skynder han sig at sige, "du skal bare vide at jeg vil altid være her, ligesom jeg var dengang" fortæller han alvorligt, og jeg får nogle gamle mindre frem, som jeg skynder mig at skubbe væk, det vil jeg da slet ikke tænke på nu.
"Tak" hvisker jeg stille og sender ham et forsigtigt smil.

"Nå men de andre skal have aftensmad nu, så skal du med?" spørger Mæhle og rejser sig, jeg nikker og lukker min computer inden jeg følger efter ham, det er stadig en smule svært at finde rundt på hotellet, så jeg holder mig mest til nogle af dem jeg kender eller på mit eget værelse.

"Er der et bestemt sted jeg skal sidde?" spørger jeg Mæhle på vej ned, det kan jo godt være at der er faste pladser eller sådan noget, hvad ved jeg.

"Nej ikke rigtigt" siger Mæhle, da vi når hen til salen, jeg når ikke at spørge om mere før der er nogen der råber.
"Anna sid her" råber både Mikkel og Andy, hvilket får mig til at grine.
"Okay jeg tror du har fundet et sted at sidde" griner Mæhle og jeg går ned til deres bord. Mæhle går også med og Delaney sidder der i forvejen.
Aftensmaden er virklig hyggelig og jeg får lært de andre lidt bedre at kende så det er altid et plus.