The Big Four And The Legend

Hikke

"Kom nu Hikke!! Skyd! Skyd". Jeg må koncentrere mig. Fokuser! Fokuser. Jeg river mig nervøst i håret. Det var nu eller aldrig. Jeg går tre skridt tilbage, og tager en dyb indånding. Ind gennem næsen og ud gennem munden. Jeg åbner mine øjne og fokuserer. Jeg begynder at løbe mod mit mål. Bolden. Jeg skal ramme! Farten bliver sat ned, og jeg løfter benet bagud. Jeg samler alt min kraft i det her skud. Et skud og så vil alle drengene have lyst til at være min ven, og alle pigerne vil dåne over mig. 

Jeg kan mærke elektriciteten flyde igennem mine årer, da jeg endeligt rammer bolden. Jeg kigger forbløffet efter bolden da den rammer... STOLPEN?!?! Nej! Jeg missede. 

"Pas på!!!" hører jeg en råbe. Mit blik følger stemmen et kort øjeblik, og så fanger mit blik der hvor han peger hen. Jeg ser op mod målet, og mærker smerterne i mit ansigt, da bolden smasker lige ind i det. Jeg rammer jorden, og der ligger jeg så. 

Følelsen af varmt væske ned langs mit ansigt kan mærkes. Jeg har fået næseblod. 

Fedt. 

Asfalten føles dejligt kold mod mit baghoved. Det mindsker smerten fra den bule jeg får. Det eneste værre end mine smerter lige nu, er mit nederlag. 

Jeg ville stadig være ham taberen, med kun to venner. 

Fantastisk. 

Jeg må hellere komme op herfra. Jeg rejser mig op, og holder mig for næsen. Imens jeg går igennem menneskeflokken, kan jeg høre dem alle grine. Grine af mig. Grine af mit mål. Grine af ham taberen med næseblod. 

Jeg hopper over hegnet ind til boldbanen, mister næsten fodfæstet på vej ned og får flere grin smidt i nakken. Jeg fortsætter så ind i skolen igen. Da jeg kommer ind, kommer Nicklas hen til mig. 

Han ser mit fjæs, og giver mig et dumt blik. Han tager sine hænder i hans baglomme, ligger hoved tilbage, og sukker dybt. 

Nicklas er den seje af os to. Han er min bedste ven. Vi har kendt hinanden siden børnehaven, og nu går vi i 9 klasse. Men alligevel får jeg følelsen af at jeg har andre venner. Og at de er derude et sted. Som om... Som om jeg har glemt at de findes. 

Jeg ved det ikke. 

Nicklas tager mit håndled og trækker mig med ind på herretoiletten. 

"Hold hoved ind over håndvasken! Du bløder på gulvet" hører jeg ham sige. Mine tanker er helt andre steder. Har jeg ret omkring det med mine venner? Findes de virkeligt? Og hvorfor banker mit hjerte altid hurtigere når jeg tænker på dem? Tænker på at have mange venner. At være en del af en hemmelig klub? Bare os. Hvor mange er der endeligt? Hvor mange venner har jeg? Tænker de også de her tanker? Tænker de også på mig, og håber at jeg findes? Eller er det bare en del af min fantasi fordi jeg mangler selskab?

"Hallo???". 

Jeg bliver revet tilbage til virkeligheden af Nicklas, der nu står og vifter irriteret med hånden foran mit fjæs. "Hvad" snapper jeg tilbage. "Her. Jeg tog noget papir til dig". Jeg får stukket en bunke papir i hånden og straks går Nicklas ud. 

Nå. Ja sikke en ven. Nej det er ikke rigtigt. 

Ja Nicklas kan være irriterende nogle gange, men ikke tit. Han er jo altså min bedste ven, og det vil han sikkert altid være. Men det er nok mest fordi jeg ikke har andre venner end ham. Huh? 

En lyd får mig straks til at reagere. Jeg syntes jeg kan høre Nicklas ude foran døren. 

Jeg tørrer papiret under min næse for at fjerne blodet, og så smider jeg det ud i skraldespanden. Mit blik fanger min refleksion i spejlet, og jeg tjekker for at være sikker på, at der ikke er rester at se efter min fiasko. Så går jeg hen imod døren, og lydene. 

Ganske rigtigt står Nicklas der og snakker med en eller anden pige. Nej ikke en eller anden pige. En pige. En ny pige. Jeg har ihvertfald ikke ser hende her før. 

Jeg kan ikke rigtigt se hendes ansigt før hun tager sin hånd op til det, og placerer hendes lange blonde hår bagved hendes øre. Hun er smuk. Hendes store grønne øjne lyser op imens hun snakker med ham. Hun har små søde fregner over næsen, og lettere røde kinder. Hun rødmer. 

Åh nej. 

Hvad har Nicklas nu sagt til hende. 

With all due respect.... Nicklas er ikke lige god til at snakke med piger. Nok er han populær, og han er vel attraktiv, det ved jeg ikke noget om... Men taleevner har han ikke. 

"Hey Hikke. Det her er Rapunsel. Hun er lige flyttet til skolen her, og hun har ikke rigtigt styr på det endnu. Hun var ved at gå ind på drengetoilettet! HAHAHA". Nicklas griner i vilden sky, og pigen bliver endnu mere rød og flov. Hun kigger direkte ned i gulvet, og piller nervøst ved hendes negle. 

Som sagt, han er ikke så god med piger.

Jeg ryster mit hoved af min kammerat og giver den stakkels pige et sympatisk halv-smil. Der er noget ved hende. En fornemmelse inde i mig. Der er noget vigtigt med hende. Men hvad. Hvorfor kan jeg ikke huske det?

Hey mennesker... Så det var mit første (officielle) kapitel til min historie. Jeg har nogle planer for idag, men jeg regner da med at skrive videre... Måske imorgen. Jeg håber at i kan lide historien so far.. Der kommer nok til at være nogle engelske referencer i historien, så det håber jeg ikke gør noget, da det jo er en nudansk historie, og det danske sprog idag stjæler meget fra det engelske sprog. Til jer der ikke ved hvem The Big Four er, er det sjovt nok dem på billedet. XD

Det er Rapunsel (To på flugt/Tangled) Hikke (Sådan træner du din drage/How to train your dragon) Merida (Modig/Brave) og Jack Frost (Rise of the guardians)... Der er også en anden karakter med, som også er en disney animation figur... Prøv om i kan gætte det <3 ;) Skriv endeligt i kommentaren og jeg håber i nyder at læse min historie. Ses i næste kapitel ;) <3