The freak {magcon}

"jeg er træt af jeres pis!"

######## rosa's pov####

"hej" siger de i munden på hinanden, Jack kigger lidt underligt på mig. no shit, du ligner en grim barbie...

"hvordan har du det?" spørger jack med det lyse hår, hvordan har jeg det?! hvilket dumt spørgesmål! "hvordan tror du jeg har det? dig og de andre vil ikke tale til mig! og i vil ikke engang sige hvorfor!" nærmest snerrede jeg ((hun har fået store humorsvingninger pga. mangel på søvn, så hun skifter ikke bare personlighed nonstop... kommenter hvis det bliver lidt for meget drama)) jeg var træt af dem, de kan fandme ikke bare tro at alt er okay! eller... måske bekymre de sig rent faktisk? pfff.... hvorfor ville de? jeg er jo bare en grim freak, jeg blev revet ud af mine tanker af mørkhårede Jack. "Rosa... vi er kede af det, men det har heller ikke ligefrem været nemt at komme i kontakt med dig. du snakker aldrig til os, og når vi prøver at snakke til dig er der altid nogen der forstyrre os!" sagde han frustreret.

jeg så bare på dem, men kunne langsomt mærke vreden vælde op i mig. "I HAR MIT NUMMER OG MIN FUCKING FACEBOOK!" snerrede jeg højt, og gik væk fra dem. what the fuck jacks!?

******* ved frokost******

jeg gik ind af døren til cafeteriet, og gik hen mod vores bord ( Brent, henry, lavender, Louise og mig) de andre var der ikke endnu, så jeg satte mig bare hen til bordet, jeg fandt min mobil frem, og satte min høretelefoner i. rejects af 5sos begynde at fylde mine øre, jeg begynde hurtigt at falde ind i sangen.

efter lidt tid blev jeg afbrudt af at der var en der satte sig ved siden af mig. "hey" sagde jeg uden at se på personen siden jeg regnede med at det bare var en af mine venner. jeg stoppede musikken for at kunne høre hvad personene sagde, og man kan vist roligt sige at jeg var overrasket. "hey babe" mit hovedet rykkede op, så min nakke sagde knæk. "shit" mumlede jeg lavt og tog mig til nakken, som nu gjorde ondt.

"hvad vil du?" spurgte jeg, han smilede charmerende. god hvad sker der for den her ting!? "det tror jeg vist godt du ved" sagde han og lagde en hånd på mit lår, wtf?!

"HVAD SKER DER LIGE HER?!" råbte en skinger stemme, jeg kiggede op. det jeg så havde jeg ikke regnet med, barbie stod der. med tårefyldte øjne, og en bævrende underlæbe. jeg skulle til at sige noget med jeg blev afbrudt af Nash, som så ligeså forvirret ud som mig. "det tror jeg du skal snakke med Chris om... Rosa kom med herover" sagde han roligt, det at han var så rolig pissede mig af af en eller anden grund. jeg var bare i et generelt dårligt humør, jeg kunne allerede nu mærke at det mindste ville få mig til at flippe ud.

plus mit hoved gjorde stadig ondt fra i morges, jeg havde jo sådan set et relativt stort sår i baghovedet.

jeg fulgte bare med Nash hen til hans bord, og satte mig ned. jeg havde bare et udtrykløst udtryk i ansigtet. de kan alle sammen rende mig, jeg er træt af deres pis.

men sådan er det vel, når folk behandler dig som de behandler mig. et menneske kan kun tage så meget pis, før de bare har fået nok!

"hey Everdaai" sagde hayes forsigtigt, han vidste tydeligvis ikke om han kunne tillade sig at tale til mig som om vi var venner. tak hayes for ikke bare at trovi er venner i det øjeblik jeg kommer hen til jer, tak! "hej Grier" sagde jeg, med et lille smil. som hurtigt forsvandt da jeg mærkede camerons arme rundt om mig, HVAD ER DER MED DE HER MENNESKER!? "oh god Rosa! du aner ikke hvor svart det her har været!!!!" sagde han højt, jeg sad der bare stiv og kold.

"cam.... slip hende"

sagde Hay lavt, ja nu hedder han hay... det kaldte jeg ham en gang, og han hadede det såå....

han slap mig endelig, og jeg så bare koldt på ham. "hvad taler du om? hvordan kan det have været svært?" spurgte jeg monotomt, og så ham direkte i øjnene.