En ny verden(FF - Magnus Landin)

Kapitel 9

Annas synsvinkel. 

I aftes fik jeg et maridt til et opkald fra Maja hjemme i Danmark. Hun er kommet voldsomt til skade med albuen, den er revet ud af led til en fodboldkamp med efterskolen. Jeg sidder i Frankrig, og venter på at kunne tage et fly mod Danmark. Magnus spiller CL i Tyskland pt, samme tid med at jeg altså har 2 andre børn som også har brug for mig. Til mit held, trådte vores meget søde naboer til og overtog begge børn indtil min mor har mulighed for at komme ned, og passe dem i vores eget hjem. Hun lander heldigvis i morgen, men nu skal jeg hjem til min ældste. Flyveturen var hæslig, tanken om at jeg skal hjem til Billund, med en taxi eller noget derfra og til OUH hvor hun sammen med en lærer og sin ene roomie har været indlagt siden igår med kæmpe smerter og endelig bare har brug for sin mor og far. Da jeg langt om længe ankommer i Billund venter Morten på mig og kan køre mig i hast til OUH, Magnus tar et fly efter kampen så vi begge er tilstede hos hende. 

Jeg ankommer på OUH kl 12 næste dag, ca 18 timer efter ulykken på fodboldbanen. jeg kommer i kontakt med hendes lærer, som står klar ved hovedindgangen og henter os. Vi skal helt op på 6 sal, hvor hun ligger på et sengeafsnit og venter på at ku komme til operation. Albuen er ikke bare gået af led, men også brækket en knogle 2 steder som skal sættes sammen med metal. Oppe på stuen er det en træt, men heldigvis en pige med smil på læben da hun ser mig som dog også er proppet med smertestillende. 

"Hej min skat" smiler jeg og kysser hendes hoved. "Hej mor" siger hun, tydeligt meget træt og dopet på alt muligt for at holde smerterne nede. Albuen er heldigvis for hende sat på plads i lokalbedøvelse igår da de ankom så nu er det bare armen som skal sættes på plads og i gibs før hun igen er klar til at komme mod efterskolen. Vi er heldigvis i starten af oktober, så hun vil ikke kunne svede og ja på den måde have ubehag ved gipsen. Vi begynder at snakke, og pigerne er meget ivrige efter at fortælle hvad der foregår på skolen, kampen fra igår og bare det hele. Hvilket som mor gør mig meget glad, at hun ikke har en intention om at sku med hjem til Frankrig og slappe af, men tilbage til skolen og restituere inden hendes fys på skolen skal hjælpe med at genoptræne - det skal jeg ik have noget at gøre med, når nu jeg ikke ser hende dagligt. Hun skal lære at stole på, at lærerne ved hvad de gør - og hvordan hun skal træne det op igen. I denne situation er jeg mor og ikke fys. 

Til vores held, er der efter 2 timer plads til maja på operationsbordet. Operationen er også hurtigt overstået i fuld narkose, så det er en god træt maja jeg møder få timer efter på opvågning. I det jeg kommer derop, får jeg en besked fra Magnus om at han har snakket med træneren - han spiller ikke i aften, men er på vej i lufthavnen og kommer inde for få timer ind til Maja og jeg på OUH. De er i Berlin, så turen er ikke lang. Maja er dog ikke glad for narkosen, hun er meget dårlig af den så det passer meget fint at Magnus tar til Odense. 

Vi kommer fra opvågning, med en meget dårlig maja - kvalme, hovedpine og svimmelhed er en del af eftervirkningerne fra narkosen og ikke lang tid efter vi er tilbage på stuen, skal der kastes alt narkosen op. Sygeplejskerne giver hende en del medicin mod de forskellige ting, også skal narkosen ellers bare soves ud. 

*Magnus synsvinkel* - *3 timer tideligere* 

Jeg vågner op på vores hotel, og kan mærke at jeg efter opringningen igår - ikke er istand til at spille kampen. Maja er min lille pige, og selv om det "kun" er en albue som er gået af led og en brækket arm - så er det ikke ret at jeg ikke kan være hos hende, taget i betragtning at jeg altså kun sidder en lille times flyvetur væk i Berlin. Holdopstillingen til kampen er for nyligt lagt ud, så det betyder presse, det skal selvfølgelig ud på en pæn måde at jeg ikke er at finde alligevel i start opstillingen til dagens vigtige kamp. Men min datter kommer i første række lige nu. 

"Jeg er nød til at flyve til Danmark, jeg er ikke istand til at spille - min kone har lige skrevet hun lige er blevet kørt til operation og jeg vil gerne være der når hun vågner, eller ihverfald ikke mange øjeblikke efter" fortæller jeg til vores træner. Vi snakkede om situationen igår aftes efter taktikmødet hvor Anna ringede mig op, men jeg ku sjovt nok ikke tage den. Da hun så skrev det var vigtigt, var jeg nød til at forlade mødet og fik efterfølgende talt med vores træner, og blev enig om at se på det i dag. 

Efter samtalen og flyet er booket - skal det ud til pressen. "Magnus først stod du i start opstillingen, nu er du slet ik en del af truppen? men du er stadig her?" spørger en dansk journalist mig. "Ja sagde er den, at min kone igår ringede og fortalte min datter som pt er på efterskole i Danmark - havde revet albuen af led under en fodboldkamp med efterskolen på udebane. Som far betyder det alt at kunne være der for sine børn, min datter og jeg er meget tætte så derfor er vi i trænerteamet og i samråd med min kone blevet enig om at jeg nu om 2 timer, flyver hjem til Danmark. Så jeg kan være der når min datter vågner fra operation" smiler jeg. "ja hold da op, utroligt du deler sådan noget endelig. Super skønt, så hele håndboldeuropa ikke sider og tænker å nej" siger journalisten. "Hmm ja, tror bare det handler om at - det er sku vigtigt at vi som professionelle også husker at små skader eller skader som endelig ik er alvorlige for vores børn. Også bliver taget seriøst, jeg ved jo at min kone og datter sagtens kan klare den. Men havde det været mig selv, som var min datter lige nu - ville jeg også til en hver tid ønske min far kom hjem og droppede kampen" smiler jeg. "Super tak for snakken magnus, god tur hjem til Danmark og kæmpe held og lykke og god bedring til din datter" smiler journalisten, inden snakken med medierne slutter. 

Da jeg et par timer senere ankommer til OUH er Maja vågnet, men dårlig og groggy. Jeg får placeret mig i sengen hos hende, og hun slapper en smugle mere af. Da kampen starter kl 18, er Maja stadig træt og dopet på smertestillende samt medicin mod kvalme osv. Meen på det lille fjernsyn der er på stuen, får vi alligevel set kampen som maja ønskede vi skulle. Hun ser hele kampen, men er slet ikke i nærheden af det energi niveau som hun normalt har når hun ser CL kampene.